Annonce
Indland

46 kommuner sætter fart på verdensmålene

Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Danskerne skal aktiveres, hvis Danmark skal leve op til FN's verdensmål. Ny kampagne sætter gang i arbejdet.

De danske kommuner er i fuld gang med at arbejde for FN's verdensmål.

Køge er en af de kommuner, der i længere tid har arbejdet målrettet for verdensmålene blandt andet med fokus på bedre affaldssortering.

Men kommunen har også et ønske om at få endnu flere borgere til at kende verdensmålene.

Derfor deltager Køge sammen med 45 andre kommuner i den landsdækkende kampagne "Danmark for målene", der netop har til formål at inddrage befolkningen i verdensmålene.

Ifølge grøn ambassadør i Køge Kommune Jacob Skjødt Nielsen er deltagelsen i kampagnen en god start for kommunen til at involvere borgerne mere i arbejdet for verdensmålene.

- Der er stadig mange borgere, der ikke ved, hvad verdensmålene er, så alene det at gøre opmærksom på verdensmålene på det lokale torv har givet mere snak om verdensmålene i byen, siger han.

Verdensmålene blev vedtaget af FN's medlemslande i 2015 og dækker over 17 konkrete mål for at løse nogle af klodens største problemer.

Det er blandt andet mål om mere bæredygtig energi, bedre klimaindsats, mere ansvarligt forbrug og sundhed.

Også i Thisted Kommune har de haft verdensmålene på dagsordenen især med stort fokus på at omdanne affald til ressourcer.

Men borgerne skal involveres, hvis de skal bidrage til verdensmålene, og derfor tog handelschef i Thisted Handelsstandsforening Michael Vendelbo Pedersen initiativ til, at "Danmark for målene"-kampagnen kom til Thisted.

- Vi ville gerne sætte verdensmålene i øjenhøjde, så den enkelte borger kan tænke: "Nå, er det bare det, jeg kan gøre". Det, synes jeg, vi er lykkedes med, siger han.

Og netop at trække verdensmålene ned på et niveau, hvor borgerne kan være med, er afgørende, hvis Danmark skal gøre sig forhåbninger om at leve op til målene.

Sådan lyder vurderingen fra professor emeritus ved Aarhus Universitet Steen Hildebrandt.

- Verdensmålene er ikke kun et regeringsanliggende. Hvis befolkninger rundt i verden ikke tager verdensmålene til sig, så vil vi aldrig kunne nå dem, siger han.

/ritzau/

Annonce
Kim Haugaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Aarhus får et nyt galleri

Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus

Stor eftersøgning efter 4-årige der forsvandt fra børnehaven - men de skulle bare hjem at lege

Annonce