Annonce
Indland

46 kommuner sætter fart på verdensmålene

Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Danskerne skal aktiveres, hvis Danmark skal leve op til FN's verdensmål. Ny kampagne sætter gang i arbejdet.

De danske kommuner er i fuld gang med at arbejde for FN's verdensmål.

Køge er en af de kommuner, der i længere tid har arbejdet målrettet for verdensmålene blandt andet med fokus på bedre affaldssortering.

Men kommunen har også et ønske om at få endnu flere borgere til at kende verdensmålene.

Derfor deltager Køge sammen med 45 andre kommuner i den landsdækkende kampagne "Danmark for målene", der netop har til formål at inddrage befolkningen i verdensmålene.

Ifølge grøn ambassadør i Køge Kommune Jacob Skjødt Nielsen er deltagelsen i kampagnen en god start for kommunen til at involvere borgerne mere i arbejdet for verdensmålene.

- Der er stadig mange borgere, der ikke ved, hvad verdensmålene er, så alene det at gøre opmærksom på verdensmålene på det lokale torv har givet mere snak om verdensmålene i byen, siger han.

Verdensmålene blev vedtaget af FN's medlemslande i 2015 og dækker over 17 konkrete mål for at løse nogle af klodens største problemer.

Det er blandt andet mål om mere bæredygtig energi, bedre klimaindsats, mere ansvarligt forbrug og sundhed.

Også i Thisted Kommune har de haft verdensmålene på dagsordenen især med stort fokus på at omdanne affald til ressourcer.

Men borgerne skal involveres, hvis de skal bidrage til verdensmålene, og derfor tog handelschef i Thisted Handelsstandsforening Michael Vendelbo Pedersen initiativ til, at "Danmark for målene"-kampagnen kom til Thisted.

- Vi ville gerne sætte verdensmålene i øjenhøjde, så den enkelte borger kan tænke: "Nå, er det bare det, jeg kan gøre". Det, synes jeg, vi er lykkedes med, siger han.

Og netop at trække verdensmålene ned på et niveau, hvor borgerne kan være med, er afgørende, hvis Danmark skal gøre sig forhåbninger om at leve op til målene.

Sådan lyder vurderingen fra professor emeritus ved Aarhus Universitet Steen Hildebrandt.

- Verdensmålene er ikke kun et regeringsanliggende. Hvis befolkninger rundt i verden ikke tager verdensmålene til sig, så vil vi aldrig kunne nå dem, siger han.

/ritzau/

Annonce
Kim Haugaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce