Annonce
Kultur

49 år på tronen i dag: Dronning Margrethe nærmer sig et par royale rekorder

15 januar 1972 udråbte statsminister Jens Otto Krag tronfølgeren, prinsesse Margrethe, til dronning fra balkonen på Christiansborg. Hendes far, Frederik den 9., døde dagen før først på aftenen. Arkivfoto: Åge Sørensen/Ritzau Scanpix
15. januar 1972 blev daværende kronprinsesse Margrethe officielt udnævnt til dronning. Siden har kongehuset på flere måder ændret sig i forhold til dengang, hendes far var regent.

Dagen i dag: Kulden var bidende, men mange tusinde mennesker trodsede den og samlede sig på Christiansborg Slotsplads. Det var 15. januar 1972, og klokken var tre om eftermiddagen.

19 timer og 10 minutter forinden havde kong Frederik den 9. lukket sine øjne for sidste gang efter næsten 25 år som regent. Nu trådte hans datter, 31-årige Margrethe Alexandrine Thorhildur Ingrid, ud på balkonen sammen med statsminister Jens Otto Krag.

- Kong Frederik den 9. er død. Længe leve hendes majestæt dronning Margrethe den 2., proklamerede statsministeren.

Annonce

I dag har hun siddet på tronen i 49 år, næsten dobbelt så lang tid som faderen gjorde.

Det betyder noget for autoriteten og populariteten, når en monark har haft tid til at udvikle sig, mener historiker og enhedsleder for historie ved Museum Sønderjylland Carsten Porskrog Rasmussen.

Dermed er hun meget mere end en parentes i rækken af monarker:

-  Dronning Margrethes er netop på grund af sin uendelig lange regeringsperiode blevet DRONNINGEN - med store bogstaver og tryk på sidste stavelse, siger han og konstaterer at den nu 80-årige dronning bevæger sig i fodsporene på et par royale rekorder:

Hun er den næstældste monark, Danmark nogensinde har haft. Hendes oldefar, Christian den 9., blev 87. Hun er også den næstlængst siddende regent, kun overgået af Christian den 4. med en regeringstid på knap 60 år.

Christian den 9. er ikke kun tipoldefar til Margrethe, han er det også til den engelske dronning Elisabeth. Hun bliver svær at overgå, da det om kun tre uger er 69 år siden, hun blev regent.

- Der er generationer i Storbritannien, der aldrig har kendt andre monarker end hende. Dér er vi ikke helt, men næsten. Jeg er 60 år og har kun en vag erindring om Frederik den 9. Man skal ikke være meget yngre end mig, så har man kun Margrethe, siger Carsten Porskrog Rasmussen.

Civilt kongehus

Skiftet fra kong Frederik til Dronning Margrethe gav på nogle områder en ny type kongehus, mener historiker og lektor på Saxo Instituttet ved Københavns Universitet Sebastian Olden-Jørgensen.

Dronningen er populær overalt, som her i 2011, da hun og prins Henrik, et par skridt bagved dronningen, modtages af indbyggerne i Brønderslev med daværende borgmester Lene Hansen (tv.)  som vært. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

- Ud over at være konge var hendes far søofficer, så det var et skifte fra et kongehus med et vist militært anstrøg til et udpræget civilt kongehus. Mange ser kong Frederik som en ideel konge i efterkrigstiden, mens han måske ikke var så egnet i tiden efter '68  med ungdomsoprøret og den slags.

- Uden på nogen måde at udnævne dronning Margrethe til hippie mener jeg, at hun har været god til at tage alle samfundsændringer siden med en værdig distance, siger Sebastian Olden-Jørgensen.

Annonce

Klar kontrast

En kunstnerisk åre er løbet i dem begge. Dronning Margrethe har mest været til visuel kunst, mens hendes fars interesse lå i musikken.

- Kong Frederik var især glad for at dirigere Det Kongelige Kapel, men det blev holdt meget lukket, meget privat. Dronning Margrethe er derimod trådt frem med sin kunst; den har været en del af det offentlige billede af hende, siger Carsten Porskrog Rasmussen.


Dronning Margrethe har ikke holdt sin kunstneriske aktivitet inde bag slottets mure, men dyrket den ude i offentligheden. Det er en klar kontrast til kong Frederik.

Sebastian Olden-Jørgensen, historiker, Saxo Instituttet


Eller som Sebastian Olden-Jørgensen beskriver det, så var Frederik den 9. sin rolle som konge, mens dronning Margrethe skabte sig et frirum, hvor hun også udfoldede sig som person udadtil.

- Dronning Margrethe har ikke holdt sin kunstneriske aktivitet inde bag slottets mure, men dyrket den ude i offentligheden. Det er en klar kontrast til kong Frederik, siger Sebastian Olden-Jørgensen.

Til gengæld ser han ikke nogen forskel mellem de to regenters måde at forvalte selve embedet på.

- Med kong Frederik blev kongehusets allersidste reelle politiske indflydelse lagt væk. Det blev en repræsentativ og kulturel institution. Det kan lyde indlysende i dag, men var det bestemt ikke tidligere, slet ikke under krigen og i årene derefter. Men den stil har Margrethe videreført fuldstændigt, siger han.

Annonce

Fest og farver

Sammen med prins Henrik har dronning Margrethe rejst rundt i alle dele af landet. Her er parret på karettur i Helsingør i 2000. Arkivfoto: Jørgen Jessen/Ritzau Scanpix

Hvad pomp og pragt angår, er kongehuset blevet opgraderet under dronning Margrethe, mener Carsten Porskrog Rasmussen. Han betoner dog, at dét billede på unfair vis kan være gjort skarpere af tiden, fordi der ikke var farve-tv i hendes forældres tid. Man havde kun lidt avisberetninger og sort-hvide klip.

- Nu har vi virkelig mange medier, der er med hele tiden. Men det virker til, at der er skruet op for fest og farver – og det deler de så med nationen. Det er vigtigt for deres popularitet, siger Carsten Porskrog Rasmussen.

Tendensen ses også, når dronningen trækker i festtøjet, mener han:

- Hun klæder sig kongeligt, i pragtfulde rober, diademer og smaragder, og hun gør dem til vores alle sammens ved at bruge dem offentligt.


Nu har vi lidt en dobbelthed, hvor de kongelige ikke opfører sig for ualmindeligt og mærkeligt i hverdagen, men lader der være fest, når der skal være fest.

Carsten Porskrog Rasmussen, historiker, Museum Sønderjylland


Carsten Porskrog Rasmussen konstaterer en udvikling fra enevælden, hvor man har en kongelig pragt, men som et skuespil for et lille og nøje afgrænset publikum, over tiden for demokratiets ankomst, hvor kongehuset ikke ville mase sig på, til det kongehus, vi kender i dag.

- Nu har vi lidt en dobbelthed, hvor de kongelige ikke opfører sig for ualmindeligt og mærkeligt i hverdagen, men lader der være fest, når der skal være fest og lader hele nationen være med via tv-skærmene, siger han.

Annonce

Ekstravagance giver ballade

Denne offentlige adgang til den kongelige familie er afgørende for dens anseelse, mener Carsten Porskrog Rasmussen:

- Det er meget accepteret, at dronningen slår ud med den store arm dér, hvor det er hendes embede, og når vi andre er inviteret med.

- Dér, hvor det giver ballade, er, når det af en del opleves som ekstravagance på de rent private sager, som for eksempel kronprinsparrets køb af en skihytte i Schweiz og prins Joachims villa i Klampenborg.

Annonce

Vanskelige nytårstaler

I sine 49 år på tronen er dronning  Margrethe hvert år tonet frem på tv-skærmene i de fleste hjem. Det er en tradition, hun har fra sin far, men som hun har udviklet i både indhold og omfang.

Her spiller det imidlertid en rolle, hvordan folkestemningen er i givne spørgsmål.

I sin nytårstale i 1984 udtrykte hun misfornøjelse med behandlingen af indvandrere.

"Så kommer vi med vores danske humor og små dumsmarte bemærkninger. Så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder. Det kan vi ikke være bekendt," sagde hun.

En tilsvarende tale i dag ligger ikke lige for.

- Da hun sagde de der ting dengang, generede det kun et relativt lille mindretal. Efter at spørgsmålet har splittet befolkningen, har hun været forsigtig omkring det, siger Carsten Porskrog Rasmussen.

Der, hvor hun kan være politisk, er dér, hvor hun udtrykker det, vi alle sammen er mest enige om, mener han:

- Hun favner det fælles. Hvor politik splitter, trækker hun sig.

Annonce

Risiko for overmodning

Om kronprins Frederik, når han bliver konge, arver sin mors popularitet, afhænger af tidspunktet for, hvornår det sker, det vil sige hvor lang tid, der kommer til at gå, mener både Carsten Porskrog Rasmussen og Sebastian Olden-Jørgensen.

Fem ting der også skete 15. januar

  1. 44 f.v.t.: Den romerske feltherre Julius Cæsar lod sig udråbe til diktator for livstid.
  2. 1968: En voldsom storm fejede hen over Danmark og tog livet af ni mennesker. Heraf tre skoleelever, der blev ramt af et løsrevet tag på Rørkjær Skole i Esbjerg.
  3. 1973: Golda Meir besøgte paven som det hidtil første statsoverhoved for Israel.
  4. 1979: Den amerikanske tennisspiller John McEnroe vandt US Open i New York. Med sine 19 år var han den hidtil yngste vinder af denne turnering.
  5. 2001: Den internationale FN-styrke i Kosovo fik den tidligere danske forsvarsminister Hans Hækkerup som øverste chef.

- Kronprins Frederik har andre styrker end dronningen. Han er knap så intellektuel og en dårligere taler. Til gengæld har han en folkelig profil med sit stærke engagement i sport og i sin interesse for rockmusik, og det kan være et fint fundament som konge. Dilemmaet er, at hans ur tikker. Vi kan se til Storbritannien, hvor Charles allerede er i pensionsalderen uden at være konge - og hvor mange helst vil springe ham helt over. Der er Frederik ikke, men tiden går jo, siger Carsten Porskrog Rasmussen.

Dronning Margrethe har gjort sine nytårstaler til et af sine særkender i sin regentperiode. Billedet her er fra nytårstalen 2019. Arkivfoto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Også Sebastian Olden-Jørgensen ser problemer, hvis kronprins Frederiks venteposition bliver uoverskuelig.

- Kronprinsen har sluttet fred med sin skæbne. Tidligere var han tydeligvis meget utilpas med den opmærksomhed, den offentlige rolle gav. Han er moden til jobbet nu, men den sædvanlige alder for pensionering er afgørende. Går der måske15 år mere, og det kan jo ske, lander vi i en dansk udgave af prins Charles. Så risikerer han at blive overmoden, siger Sebastian Olden-Jørgensen.

Dronningen selv har ikke tænkt sig at rende af pladsen:

- At være dronning, det er man for livet. Det er en livsopgave. Sådan har det været opfattet i alle de år, Danmark har været et kongerige. Og sådan mener jeg, det bør være, sagde dronning Margrethe således til Jyllands-Posten tilbage i 2010.

Hun har ikke siden givet udtryk for, at hun har ændret holdning.

Dagen i dag - dengang og nu

Avisen Danmark præsenterer i en artikelserie nogle verdens- eller danmarkshistoriske begivenheder, der fandt sted netop på den dato, artiklerne bringes i den trykte udgave af avisen.

Det drejer sig om begivenheder, som både har historisk og nutidigt perspektiv og betydning.

I dag handler det om dronning Margrethe, som har siddet præcis 49 år på tronen.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

En kviktest og en drink for 149 kroner: Nyt privat testcenter åbnet ved åen i Aarhus

Alarm 112

26-årig idømt fængsel for vidnetrusler: Fandt betjent på Facebook og truede med at slå hans søn ihjel

Aarhus For abonnenter

Knæskallen gik i seks stykker: - Jeg mistede min udødelighed i cykelstyrtet

Alarm 112

Mand i varevogn skaber frygt i Åbyhøj: Ville have drenge til at hoppe ind i bilen og vise vej til Kvickly

Annonce