Annonce
Aarhus

5.700 nye computere på vej til skolerne

<p>Hvis man tæller de computere med, som eleverne selv medbringer er der i gennemsnit to elever per computer i folkeskolerne i Aarhus. Men statens mål en computer til hver elev. Arkivfoto: Steffen Ortmann/Scanpix</p>

Folkeskolerne i Aarhus halter markant bagud på it-udstyr, og skal derfor have et løft med nye computere, foreslår Børn- og Ungerådmand. Byrådet drøfter hvordan fordelingen skal ske.

Aarhus Kommune overvejer at indkøbe 5.700 nye computere til byens skoleelever, fordi skolerne generelt halter markant bagefter på computerbestanden. Storindkøbet skal derfor være med til at sikre, at flere elever får adgang til en computer i undervisningen.
Annonce
Forslaget fra Børn- og Ungerådmand Bünyamin Simsek ligger i øjeblikket til forhandling i byrådet, hvor man drøfter, hvordan de mange nye computere til en værdi af 20,7 millioner kroner kan fordeles på skolerne.
I forvejen er der stor forskel på, hvor mange elever, der er om hver computer på skolerne.
Ifølge en opgørelse fra forvaltningen er der på eksempelvis Højvangskolen i Stavtrup næsten ni elever per computer, og på Virupskolen er der 6,6 elever per computer, mens der på Søndervangskolen og Tovshøjskolen næsten er to computere per elev, nemlig 0,6 elever per computer. Og på Vestergårdsskolen i Viby er der en computer per elev.

Store forskelle

De store forskelle dækker over, at nogle skoler har haft en bedre økonomi til at købe computere for. Der tegner sig i oversigten generelt et billede af, at skoler i udsatte boligområder, der får ekstra bevillinger på grund af sociale opgaver, også har haft bedre råd til at købe computere over tid.
Andre skoler elever lever højt på, at eleverne selv medbringer computere, som de kan bruge i undervisningen.
For eksempel er der på Viby Skole 6,2 elever om hver skolecomputer, men tæller man elevernes egne medbragte computere med er der i gennemsnit kun 2,9 elever om hver computer. Og på Skæring skole er der 1,5 elever per computer, når eleverne egne tælles med mod 5,8 elever til hver af skolenes egne computere.
Bestykningen i skolerne i dag betyder, at Aarhus Kommune har svært ved at leve op til den nationale strategi på området. Regeringen vedtog i 2011 - for fem år siden - en national strategi om, atalleelever frem mod 2014 skal have en computer til rådighed i undervisningen.
I Aarhus har skolerne en computer til hver tredje elev i gennemsnit. Og tæller man elevernes egne medbragte computere med er der i gennemsnit en maskine til hver anden elev. Altså langt fra det nationale mål. Og med cirka 28.000 elever i folkeskolerne i Aarhus mangler der altså cirka 14.000 computere for at nå målet, så de foreslåede 5.700 er en pæn del af vejen, men stadig ikke nok. Samtidig har man opgjort, at 40 procent af skolernes maskiner er mere end fem år gamle og teknologisk forældede.

Computere vigtige

Ifølge forvaltningen er det vigtigt, at alle elever har adgang til en computer for at de kan aflevere opgaver digitalt og sætte sig nye personlige og sociale læringsmål. Det bliver også lettere at differentiere undervisningen, hvis eleverne har mulighed for at kommunikere indbyrdes og med lærere og pædagoger via computere.
Det er oplyst, at 28 ud af kommunens 48 folkeskoler har en »Bring Your Own Device«-strategi (medbring dit eget udstyr,red.). Yderligere 13 har planer om at indføre det. Det vil sige, at skolerne opfordrer eleverne til selv at medbringe computere og dermed kan nøjes med at købe ind til dem, der ikke medbringer en pc.
Socialdemokraterne har foreløbig taget forbehold for forslaget. Dog ikke fordi man er imod indkøbet som sådan.
»Vi vil blot gerne vide mere om, efter hvilken model de nye computere skal fordeles til skolerne,« forklarer Peder Udengaard (S).
Sagen ventes behandlet på næste byrådsmøde 14. september.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce