Annonce
Aarhus

5.700 nye computere på vej til skolerne

<p>Hvis man tæller de computere med, som eleverne selv medbringer er der i gennemsnit to elever per computer i folkeskolerne i Aarhus. Men statens mål en computer til hver elev. Arkivfoto: Steffen Ortmann/Scanpix</p>

Folkeskolerne i Aarhus halter markant bagud på it-udstyr, og skal derfor have et løft med nye computere, foreslår Børn- og Ungerådmand. Byrådet drøfter hvordan fordelingen skal ske.

Aarhus Kommune overvejer at indkøbe 5.700 nye computere til byens skoleelever, fordi skolerne generelt halter markant bagefter på computerbestanden. Storindkøbet skal derfor være med til at sikre, at flere elever får adgang til en computer i undervisningen.
Annonce
Forslaget fra Børn- og Ungerådmand Bünyamin Simsek ligger i øjeblikket til forhandling i byrådet, hvor man drøfter, hvordan de mange nye computere til en værdi af 20,7 millioner kroner kan fordeles på skolerne.
I forvejen er der stor forskel på, hvor mange elever, der er om hver computer på skolerne.
Ifølge en opgørelse fra forvaltningen er der på eksempelvis Højvangskolen i Stavtrup næsten ni elever per computer, og på Virupskolen er der 6,6 elever per computer, mens der på Søndervangskolen og Tovshøjskolen næsten er to computere per elev, nemlig 0,6 elever per computer. Og på Vestergårdsskolen i Viby er der en computer per elev.

Store forskelle

De store forskelle dækker over, at nogle skoler har haft en bedre økonomi til at købe computere for. Der tegner sig i oversigten generelt et billede af, at skoler i udsatte boligområder, der får ekstra bevillinger på grund af sociale opgaver, også har haft bedre råd til at købe computere over tid.
Andre skoler elever lever højt på, at eleverne selv medbringer computere, som de kan bruge i undervisningen.
For eksempel er der på Viby Skole 6,2 elever om hver skolecomputer, men tæller man elevernes egne medbragte computere med er der i gennemsnit kun 2,9 elever om hver computer. Og på Skæring skole er der 1,5 elever per computer, når eleverne egne tælles med mod 5,8 elever til hver af skolenes egne computere.
Bestykningen i skolerne i dag betyder, at Aarhus Kommune har svært ved at leve op til den nationale strategi på området. Regeringen vedtog i 2011 - for fem år siden - en national strategi om, atalleelever frem mod 2014 skal have en computer til rådighed i undervisningen.
I Aarhus har skolerne en computer til hver tredje elev i gennemsnit. Og tæller man elevernes egne medbragte computere med er der i gennemsnit en maskine til hver anden elev. Altså langt fra det nationale mål. Og med cirka 28.000 elever i folkeskolerne i Aarhus mangler der altså cirka 14.000 computere for at nå målet, så de foreslåede 5.700 er en pæn del af vejen, men stadig ikke nok. Samtidig har man opgjort, at 40 procent af skolernes maskiner er mere end fem år gamle og teknologisk forældede.

Computere vigtige

Ifølge forvaltningen er det vigtigt, at alle elever har adgang til en computer for at de kan aflevere opgaver digitalt og sætte sig nye personlige og sociale læringsmål. Det bliver også lettere at differentiere undervisningen, hvis eleverne har mulighed for at kommunikere indbyrdes og med lærere og pædagoger via computere.
Det er oplyst, at 28 ud af kommunens 48 folkeskoler har en »Bring Your Own Device«-strategi (medbring dit eget udstyr,red.). Yderligere 13 har planer om at indføre det. Det vil sige, at skolerne opfordrer eleverne til selv at medbringe computere og dermed kan nøjes med at købe ind til dem, der ikke medbringer en pc.
Socialdemokraterne har foreløbig taget forbehold for forslaget. Dog ikke fordi man er imod indkøbet som sådan.
»Vi vil blot gerne vide mere om, efter hvilken model de nye computere skal fordeles til skolerne,« forklarer Peder Udengaard (S).
Sagen ventes behandlet på næste byrådsmøde 14. september.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Annonce