Annoncørbetalt indhold

5 insights efter nedlukningen: hvad har vi lært af coronakrisen?

PR-foto credit

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Coronavirussen sendte hele verden i respirator. Fra den ene dag til den anden lukkede alt omkring os ned, og hvad der skulle have været 14 dage blev til halvandet års bekendtskab med restriktioner, mundbind og coronatests.

Måden vi lever og arbejder på, kommunikerer på og rejser på har ændret sig, og spørgsmålet er, om vi nogensinde kommer tilbage til den gamle ’normal’?

Annonce

Alligevel har vi lært en masse under corona, og det bliver måske byggestenene i samfundets kommende fundament.

1: Hjemmearbejde er ikke lig med ineffektivitet

Danmark lukkede ned, og det samme gjorde de fysiske arbejdspladser. Det betød, at de fleste lønmodtagere rykkede hjem i stuerne, og frygten for ineffektive medarbejdere på egne ben bekymrede landets ledere - helt uden grund. Resultatet var nemlig, at effektiviteten ikke dalede, som mange havde forudset.

Vi lærte, hvordan Zoom og Teams fungerede. Vi lærte, hvordan kameravinkler og lyd spillede en rolle i online møder. Vi lærte, at vi kunne spare tid på at fragte os til og fra møder og i stedet blot klikke på et link.

Læringskurven var og er stigende, og den klassiske arbejdsmodel, vi kender, er muligvis på vej til at blive gammeldags og out-dated.

2: Digitaliseringens tidsalder er først lige startet

Der er én årsag til, at hjemmearbejde fungerede i Danmark – vi er nået langt, når det kommer til digitalisering. I Danmark har næsten alle danskere fx godt internet, og det er en central del af at kunne arbejde hjemmefra. Alt foregår snart online, noget bedre end andet, men et pragteksemplar på god digitalisering er fx online banker.

Derfor er det i langt højere grad danskernes tekniske kunnen, der er blevet testet. Zoom, Teams og Skype blev hurtigt en fast del af den daglige praksis, og spørger man eksperterne, vil denne online-udvikling fortsætte – sandsynligvis i meget høj fart drevet af coronakrisen.

3: Mennesker har brug for mennesker

Hvor meget har vi egentlig sat pris på snakken ved kaffemaskinen? Tydeligvis ikke nok. For da den forsvandt i takt med, at vi tog arbejdet med hjem, fandt vi virkelig ud af, hvor meget det betød for hverdagen.

Ikke nok med, at vi ikke havde vores kollegaer, for mange betød det også en distance til familien og vennerne. Den manglende sociale omgang skabte stor debat, og ord som ensomhed var på alles læber. Der er vist ingen tvivl om, at mennesker har brug for mennesker, og det daglige facetime opkald er altså ikke nok – slet ikke når vi nærmer os vinteren. (Du kan læse mere om, hvordan du også kan undgå vinterdepression her).

4: Vores mentale sundhed er vigtig

Da først ensomheden kom på alles læber, begyndte vi at spekulere over, hvordan vores mentale sundhed egentlig ville komme igennem coronakrisen. Krisen har udløst en række følelser, vi kender fra nogle af livets store kriser. Chok og afmagt er blot nogle af de følelser, mange har kunnet genkende under coronakrisen. Undersøgelser viser, at der har været en tendens til, at flere har fået dårlige mental trivsel sammenlignet med året før corona – og det kan hænge sammen med ensomheden.

Selvom nogle grupper i befolkningen har fået det bedre mentalt, er der uanset hvad kommet større fokus på vores mentale sundhed, og det kan vi glæde os over.

5: Den danske økonomi står stærkt

Ja, hvem skulle have troet det? Den danske økonomi står bomstærkt. I august 2021 kunne finansministeren fortælle, at Danmarks økonomi nu er på et højere niveau end inden coronakrisen. Danmarks bruttonationalprodukt (et udtryk for størrelsen på landets økonomi) voksede med 2,2% i andet kvartal af året, hvor samfundet igen åbnede efter coronakrisen.

Det, at den danske økonomi er gået frem, er sandsynligvis et resultat af genåbningen – og det klager vi bestemt ikke over. Det betyder også, at danskerne bruger flere penge, fx fordi flere også optager kviklån hos Moneezy, og det sætter gang i hele økonomien.

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.