Annonce
Indland

50 år med kronprins Frederik

26. maj fylder kronprins Frederik 50 år. Hans liv fortælles i ti kapitler. Fra barndommen til mødet med Mary.

Erkendelsen:

Kronprins Frederik er ti år, da det går op for ham, at hans fremtid ser anderledes ud end hans lillebrors. Ved en påskefrokost er familien sammen med greveparret Karin og Hans Schack, og de fortæller, at de har besluttet at lade prins Joachim arve Schackenborg Slot. - Hvad så med mig? Hvad får jeg?, spørger kronprinsen. - Jamen, du kommer til at arve hele landet en dag, svarer dronningen. Der er kun et år og 12 dage mellem kronprinsen og prins Joachim, så meget af barndommen følges de ad. De leger sammen, spiser sammen, og da tiden kommer til, at de skal modtage undervisning, bliver der oprettet en lilleskole på Amalienborg. Deres forældre ser de ikke meget i hverdagen. Her er det barnepigen, Else Petersen, der tager sig af opdragelsen. Hun følger dem i 24 år og er blandt gæsterne til kronprins Frederik og Mary Donaldsons bryllup. Ved prins Christians dåb er Else Petersen også til stede.

Kraftanstrengelsen:

Kronprinsen aftjener sin værnepligt ved Den Kongelige Livgarde. Det bliver begyndelsen på en lang karriere i militæret. I 1995 gennemfører han uddannelsen til frømand ved søværnets frømandskorps. Uddannelsen tærer på kroppen og presser ham til grænsen. Men den præger også hans selvbillede. - Jeg er én person før frømandsuddannelsen og en anden person efter. Jeg går måske lidt mere rank og knejsende, uden at det skal misforstås som storsnudethed, det er det så langtfra. Snarere tværtimod. Men det føles godt at kunne sige: "Der har man sgu vundet en krig - en af dem, der udkæmpes i én selv", fortæller han. Det er også i frømandskorpset, at han tildeles navnet Pingo. Ved en lejlighed hældes der vand i aspiranternes dragter, og den kommende konge ligner en pingvin med de mange liter vand indenbords.

Forskrækkelsen:

Allerede som barn viser kronprins Frederik interesse for motoriserede køretøjer. Faktisk er "bil" det første ord, han siger, da han begynder at tale. Siden kommer bilerne til at volde tronfølgeren problemer. I 1988 kunne det have været endt fatalt, da han i en bil med prins Joachim ved rattet er ude for en alvorlig ulykke i Cayx i Frankrig. Ulykken sker, da en modkørende bil i høj fart tvinger prinsernes bil ud i rabatten, hvor den slår en kolbøtte. Kronprinsen ryger ud gennem bagruden, men slipper med et brækket kraveben. Episoden skaber røre i pressen og sætter monarkiets sårbarhed til diskussion. Røre bliver der igen, da stormen Egon en lørdag i januar 2015 lukker Storebæltsbroen. Bilister i begge ender af broen må væbne sig med tålmodighed, og det vækker opsigt, da kronprinsens bil hele to gange krydser den lukkede bro på vej til og fra Herning, hvor kronprinsen deltager i en sportsgalla. Hoffet beklager på vegne af kronprinsen. - Kronprinsen er ked af det skete, lyder det.

Afvigelsen:

Dronningen foreslår ham at læse to semestre på statskundskab på Aarhus Universitet, sådan som hun selv gjorde. Men han føler sig hjemme blandt studiekammeraterne og i byen, og han beslutter at fuldføre hele studiet. - Jeg fik meget fred for de store pligter, der følger med at være tronarving. Jeg husker det som en meget fri og sorgløs tid, fortæller han. Når der er eksamen, bliver opgaverne afleveret under et nummer, så anonymiteten bevares. Efter tre år i Aarhus fortsætter studierne på Harvard University i USA, hvor han indskrives under navnet Frederik Henriksen. Tilbage i Aarhus skriver han speciale om de politiske forhold i de tre baltiske lande efter Murens fald, og 10. februar 1995 får han sit eksamensbevis. Kronprins Frederik er danmarkshistoriens første kongelige akademiker.

Pulsen:

Det er ingen tilfældighed, at kronprinsen markerer sin 50-års fødselsdag med løbearrangementet Royal Run. Han har løbet maraton flere gange, og løb fylder i det hele taget meget i hans liv. - Både min hustru og jeg er enormt glade for at løbe og bevæge os. Vi ses tit inden for husets vægge i løbetøj enten på vej ud eller lige kommet hjem fra en tur, siger han. Sit første maratonløb gennemfører han i 1992 i en T-shirt med teksten: "Pain is only weakness leaving the body". Tiden er 3 timer, 22 minutter og 53 sekunder, og det flotte resultat trøster oven på et omtumlet halvår. Efter en nytårskøretur med en beruset kæreste, Malou Aamund, ved rattet er pressen gået hårdt til ham, og flere har spurgt, om han er egnet som kronprins. Ifølge prins Joachim handlede maratonløbet ikke kun om at lægge afstand til nytårskørslen, men også om at gøre op med mange års opsparede frustrationer . - Det her var min brors bevis på, at han kunne noget, som var exceptionelt.

Betagelsen:

I februar 2000 begiver kronprinsen sig ud på en ekspedition med hundeslæder fra Qaanaaq til Daneborg i Nordøstgrønland. Inden bor han nogle måneder i Qaanaaq, hvor han kommer tæt på bygdens indbyggere. - Frederik gik lige i hjertet på fangerne. Det kan godt være, at det i starten handlede om, at han var kronprins, men der er noget umiddelbart ved Frederik, som de rigtig godt kan lide, fortæller en af de andre deltagere på ekspeditionen, Søren Bredvig. Et særligt bånd knytter kronprinsen til Uusaqqak Qujaukitsoq. Da den ældre fanger nogle år senere er indlagt på Rigshospitalet, får han kongeligt besøg. Ekspeditionen varer i fire måneder og giver kronprinsen et indblik i, hvor anderledes livet kan være: - Når man har været så langt væk i naturen, bliver man bidt af det og får en bevidsthed om, at der derude er en frihed, siger han, da turen er slut.

Symbiosen:

Kronprins Frederik og prins Joachim er i barndommen ofte identisk klædt. Men de er også meget forskellige. Det bemærker dronningen allerede ved fødslen af prins Joachim. Mens Joachim har lyse og skarpe træk, er kronprins Frederik mørk og bred, og som de vokser, bemærker dronningen også, at sønnerne adskiller sig i statur og natur. Alligevel er de hinandens bedste venner. På kostskolen i Frankrig er det hos prins Joachim, at den unge kronprins finder støtte. Da prins Joachim i 2005 bliver skilt fra prinsesse Alexandra, undlader han at inddrage kronprinsen i beslutningen, fordi han ikke vil belemre sin nyforelskede bror. På det tidspunkt er pressen allerede begyndt at spekulere i, om de broderlige følelser er stilnet af. Selv siger prins Joachim om forholdet til sin bror: - Vi griner meget sammen, og vi er brødre på samme slemme måde, som vi også var det i teenageårene. På den måde er det ærgerligt, at der er verserende rygter om, at vi skulle være løbet fra hinanden og decideret være blevet uvenner.

Forelskelsen:

Der har været piger i kronprinsens liv, før han en aften under OL i Sydney i Australien i år 2000 møder Mary Donaldson. Hurtigt går det op for ham, at der her er tale om en særlig kvinde. - Det var jo ikke bare en forelskelse, men lige så meget følelsen af at have mødt en soul mate, siger kronprinsen, der blandt andet falder for Mary Donaldsons rolige væsen og den måde, de kan tale sammen på. Men med 16.000 kilometer mellem Australien og Danmark, og med lysår mellem de liv, de lever, må de gå meget igennem, før de i maj 2004 endelig kan sige ja til hinanden i Vor Frue Kirke i København. Fra de møder hinanden, til pressen får færten af forholdet, går der lidt over et år. Alverdens fotografer sætter jagten ind på det første billede af parret, og Mary Donaldson må flytte til Paris for at skjule sig, inden hun i juni 2002 tager springet og bosætter sig i Danmark. Kort efter beslutter kronprinsen, at han vil gøre Mary Donaldson til sin dronning.

Opdragelsen:

Den 8. januar 2011 fordobler kronprins Frederik og kronprinsessen parrets børneflok med tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine. Nu tæller familien på Amalienborg fire børn. Kronprinsen har aldrig lagt skjul på, at han ønsker et nært forhold til sine børn, og at han vil gøre visse ting anderledes end sine forældre. Men de klare grænser skal bevares. - Jeg forsøger at omformulere min fars tilgang til opdragelse og flytte noget af den til min tid, men selvfølgelig stadig på min måde og facon. Jeg ser nok mig selv som patriark et eller andet sted, i hvert fald ved måltiderne, hvor jeg gerne hæver stemmen til: "Sæt jer ordentligt nu" i stedet for: "Du skal lige sætte dig ordentligt nu, ikke?". Dér er jeg mere bydeformen, og jeg er fuldt bevidst om, at det er en arv fra min far. Men det er også en arv, jeg godt kan lide, siger kronprinsen.

Videreførelsen:

Når kronprinsen en dag udråbes til konge, bliver han den tiende Frederik. Dermed indtræder han i en kongerække, hvis slægt kan føres mere end 1000 år tilbage i tiden. At han en dag skal blive regent, er et faktum, han ikke altid har haft det lige let med. Særligt ikke i de unge år. Fra hans nærmeste er tiltroen til hans evner dog store. - Frederik bliver en god konge. En klog og menneskelig regent. Han ved, hvornår man skal give efter, og hvornår man skal sætte sin vilje igennem. Og så har han sans for lighed, har hans far, prins Henrik, sagt. Med kronprinsesse Mary som sin nærmeste støtte har kronprinsen i sin fremtidige rolle ambitioner om at værne om monarkiets opgaver. - Jeg vil gøre mig umage for at opfylde de mange forventninger, som der altid vil være til en konge. Sammen med Mary vil jeg forhåbentlig være et samlingspunkt for nationen. Være et bindeled mellem fortid, nutid og fremtid.

Kilder: "Under bjælken" af Jens Andersen, "En familie og dens dronning" af Anne Wolden-Ræthinge (Ninka), "Frederik kronprins af Danmark" af Gitte Redder og Karin Palshøj.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce