Annonce
Aarhus

51 år siden Marie Lock-Hansen blev skudt: Mordet, der ikke vil dø

Liget af Marie Lock-Hansen bæres væk fra villaen på Hestehavevej i Højbjerg. Arkivfoto: Ib Rahbek-Clausen.

Lørdag er det 51 år siden en mand gik ind i en villa i Højbjerg og skød Marie Lock-Hansen og hendes hushjælp. Mordet er stadig ikke blev opklaret.

HØJBJERG: 10. november 1967 står for de fleste århusianere med interesse for kriminalitet som en skelsættende dato. Den fredag formiddag blev Marie Lock-Hansen skudt og dræbt i sit hjem i Højbjerg, og modsat de fleste andre danske drabssager, så blev drabet aldrig opklaret. Politiet havde ellers mange spor og et godt signalement af gerningsmanden, men alligevel lykkedes det aldrig at finde frem til manden, der havde dræbt Marie Lock-Hansen og skudt hendes hushjælp i hoften.

Det har dog ikke stoppet journalister, forfattere og andre efterforskere in spe i at spekulere i gerningsmænd og motiver til drabet. Spionage, sindssyge, griskhed og utroskab er blandt de mest populære, og senest er en bog udkommet med en teori om, at det skulle være sovjetiske agenter, som stod bag drabet. Især den sidste af teorierne er dog blevet afvist af Preben Nibe, der var efterforsker på sagen.

Hos Århus Stiftstidende har vi i sagens natur også skrevet en del om sagen, og under artiklen her kan du se et link til nogle af vores seneste omtaler af "Højbjergmordet". Blandt andet kan du læse et interview med den prisbelønnede kriminalreporter Peter Kramer, der fortæller om, hvad det er ved sagen, der bliver ved med at fascinere. Vi har også samlet syv af teorierne om drabet og forelagt dem Preben Nibe - spoiler: ingen af dem rammer helt plet. Og så kan du læse Avisen Danmarks journalist Flemming Mønsters gennemgang af den dag for 51 år siden, hvor døren til Hestehavevej 2B gik op, og Marie Lock-Hansen blev skudt.

Annonce
Huset i Højbjerg, hvor Marie Lock-Hansen boede. Arkivfoto: Ib Rahbek-Clausen
- Når jeg skriver om Marie Lock-Hansen, der blev skudt i Højbjerg i 1967, er det fordi, min retfærdighedssans siger mig, at vi er nødt til at finde ud af, hvad der skete. Samtidig fornemmer jeg, at true crime går et skridt længere ind i folk, så de bliver mere eftertænksomme og tænker over deres egen tilværelse, siger forfatter Peer Kaae, der har skrevet en bog om mordet.
Marie Lock-Hansen med sin ægtemand, Oscar Lock-Hansen.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce