Bæredygtigt byggeri: Tangtage på Læsø inspirerer til isolering med ålegræs

I dag drives virksomheden af 30-årige Kirsten Lynge og Gunnar Agerskov Madsen på 28 år, der begge er design-ingeniører med speciale i bæredygtighed. PR-foto: Birk Thomassen

Bæredygtigt byggeri: Tangtage på Læsø inspirerer til isolering med ålegræs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Traditionen med at bygge tangtage på Læsø går mere end 300 år tilbage. De sidste 11 år er det gamle håndværk blevet genoplivet på øen. Det har samtidig resulteret i en produktudvikling af ålegræs som bæredygtigt isoleringsmateriale, der i dag går under navnet Læsø Zostera. En virksomhed, der bliver drevet af to unge design-ingeniører.

Det kilder under fodsålerne, når man bader ved de danske strande på sommerdage. Eller det vokser i store tanglugtende og tangloppehoppende bunker i takt med, at bølgerne lader det strande. Navnet er ålegræs. En havplante, som de fleste har stiftet bekendtskab med. Højest sandsynligt uden at tænke på, at den er mere end bare et irritationsmoment på sommerstrande. For virksomheden Læsø Zostera har det grønne tang stort potentiale som bæredygtigt isoleringsmateriale.

- Vi vil gerne være et seriøst produkt på markedet, som bliver brugt mange steder. Ikke kun for egen økonomisk vindings skyld, men også fordi vi har udviklet et produkt, som er godt for miljøet, fortæller Kirsten Lynge, som driver Læsø Zostera sammen med Gunnar Agerskov Madsen.

Læsø Zostera
Læsø Zostera producerer bæredygtige isoleringsbatts og mønninger af ålegræs samt udvikler på løs ålegræs som isoleringsmateriale.Produkterne er certificeret efter Cradle to Cradle- standard (vugge til vugge-standard, red.), som er en internationalt anerkendt produktcertificering. En certificering giver dokumentation for, at produktet lever op til de højeste standarder inden for bæredygtighed og materialesundhed.

Begge Zosteras produkter opnåede som de første i Danmark Guld-certificering.

Virksomheden drives i dag af Gunnar Agerskov Madsen og Kirsten Lynge, som begge er design-ingeniører inden for bæredygtighed.

Virksomhedens historie går tilbage til 2010, hvor den blev etableret som Læsø Tangbank af læsøboen og tængemanden Henning Johansen, der er Kirsten Lynges stedfar.

Dengang havde den til formål at bevare Læsøs få tilbageværende tangtage og opkøbe ålegræs af god kvalitet til at istandsætte tagene.

I dag er restaureringen af tagene i fuld gang, men projektet affødte en produktudvikling af ålegræs som bæredygtigt isoleringsmateriale, som Læsø Zostera arbejder videre med.

Ålegræsset bliver bjerget fra strande på Møn og Bogø i samarbejde med Unesco Biosfære Møn. Produkterne bliver produceret på en fabrik i Thisted.

Læs mere på www.zostera.dk.
Zostera er den lantinske betegnelse for ålegræs. Tidligere var virksomhedens navn Læsø Tangbank, men da forretningsgrundlaget skiftede til udvikling af isoleringsmateriale som batts af ålegræs, skiftede navnet også. PR-foto
Zostera er den lantinske betegnelse for ålegræs. Tidligere var virksomhedens navn Læsø Tangbank, men da forretningsgrundlaget skiftede til udvikling af isoleringsmateriale som batts af ålegræs, skiftede navnet også. PR-foto

Fra vugge til vugge

De er begge design-ingeniører med speciale i bæredygtighed fra Aalborg Universitet. Indtil videre producerer virksomheden isoleringsbatts og mønninger (alternativ til mønninger til stråtage, red.) af ålegræs. Begge produkter har opnået et af verdens højeste certificeringer inden for bæredygtighed med Cradle to Cradle-certificering på guld-niveau. Cradler to Cradle betyder oversat til dansk vugge til vugge. Og det er netop den egenskab, som Zosteras produkter besidder.

- Battsene kan, hvis de er i fin stand, gå tilbage i maskinen og bliver brugt i produktionen af nye batts. Og når vi for alvor kommer i gang, har vi planer om at designe et takeback-system, som genanvender materialet 100 procent. Hvis de ikke er i fin nok stand, kan de være med til at producere fjernvarme. Det er heller ikke det værste scenarie for isoleringsmateriale, fortæller Kirsten Lynge.

Materialet bliver produceret på en fabrik i Thisted, hvor det bliver varmet op til 130 grader.

Læsøs historiske tangtage
Byggeteknikken bag tangtagene på Læsø kaldes tængning. Er ålegræsset bjerget, tørret og oplagt korrekt, kan det holde i flere hundrede år. Dele af tangtaget på Museumsgården på Læsø er omkring 350 år gammelt.At tænge var hovedsageligt kvindernes opgave, da mændene på Læsø var på søen meget af tiden. Et tangtag blev lagt ved, at man vred såkaldte vaskere, der er lange pølser af ålegræs. De bindes fast på tagets lægter. Arbejdet blev ledet af en tængemand.

I 1930'erne forsvandt ålegræsset næsten helt fra Kattegat på grund af en svampesygdom. Dengang var der 300 tanggårde på Læsø. I dag er der omkring 20 tilbage.

I 2000 besluttede en lokal initiativgruppe sig for at redde tangtagene og genoptage byggeteknikken. I den forbindelse tog de kontakt til bønder på Møn og Bogø, der som børn havde været med til at bjerge ålegræs med deres fædre. Tre af dem genoptog det gamle bierhverv.

Læs mere på www.tangtag.dk.
Der er omkring 20 gårde med tangtage tilbage på Læsø. Her ses Museumsgården. Restaureringsarbejdet finder stadig sted. PR-foto
Der er omkring 20 gårde med tangtage tilbage på Læsø. Her ses Museumsgården. Restaureringsarbejdet finder stadig sted. PR-foto

Som blade på træer

Det ålegræs, der bliver brugt i produktionen, kommer ikke direkte fra havet, men bliver bjerget på Møn og Bogø. Det skal gøres, mens det er friskt. Det vil sige senest tre dage efter, det er skyllet ind på stranden. Ved at tangen ikke ligger på stranden, undgår det dermed at udskille CO2 i forrådnelsesprocessen. Derudover suger og binder ålegræs kulstof, når det vokser i havet. Ny forskning på Syddansk Universitet viser at ålegræs er en af de fem mest effektive steder at lagre kulstof i naturen.

- På langt sigt handler det ikke kun om at få ålegræs frem som et byggemateriale. Det handler også om at udvikle sunde ålegræsmarker, håber Kirsten Lynge.

Når ålegræsset er bjerget, bliver det tørret ligesom hø og presset i rundballer.

- Når det er blevet tørt, har det næsten en uendelig holdbarhed, fortæller Kirsten Lynge.

Den påstand har hun fra sin erfaring med ålegræs som byggemateriale til tangtage på Læsø, hvor hun er vokset op. Det er hendes stedfar, Henning Johansen, der er foregangsmand for et projekt, hvis formål var at genoplive øens gamle håndværk med at lave tage af ålegræs, der med en faglig betegnelse hedder at tænge. Det første tag blev lagt i 2008 og i 2010 blev Læsø Tangbank etableret.

- Det gælder for mange biologiske materialer, for eksempel træ, at der går utøj og råd i det. Ålegræs bliver også nedbrudt, men meget langsommere. Det kan man se på tangtagene, der bliver udsat for vind og vejr, men er lavet ålegræs. De kan holde i op til 300 år, og det inderste lag er stadig friskt, også selv om det har været udsat for fugt og frost, forklarer hun.

Ålegræs indeholder desuden mineraler, der virker brandhæmmende og er modstandsdygtig over for dyr og svampe. Havplantens mange egenskaber har bjergtaget Kirsten Lynge i løbet af de sidste 10 år. Hun har været med på sidelinjen i restaureringen af Læsøs tangtage. Hun har været med på tagene, på stranden og lært, hvordan man får fonde til at interessere sig for projektet.

- Jeg har været med i hele den rejse, det har været at skaffe penge og genoplive et glemt håndværk. I den proces har jeg fundet ud af, hvor fantastisk et materiale det er, fortæller hun.

Fra begyndelsen af 1900-tallet til 2. verdenskrig blev ålegræs blandt andet brugt til polstring af møbler, madrasser i militæret og isolering af huse.

De flest kender ordet tækkemand, som en håndværker, der lægger stråtag. En tængemand lægger tag af ålegræs. Her er et eksempel på en gård med tangtag på Læsø med navnet Hedvigs Hus. PR-foto: Læsø Zostera
De flest kender ordet tækkemand, som en håndværker, der lægger stråtag. En tængemand lægger tag af ålegræs. Her er et eksempel på en gård med tangtag på Læsø med navnet Hedvigs Hus. PR-foto: Læsø Zostera

Inspireret af tangtage

For halvandet år siden skiftede Læsø Tangbank navn til Læsø Zostera, fordi den ikke længere fungerede som tangbank, der havde til formål at levere tang til tagene, men i stedet fokuserede på udvikling af ålegræs som isoleringsmateriale.

- Det er faktisk, fordi tangtagene er så holdbare og isolerer så godt, at vi er kommet i gang med at udvikle havplanten som et isoleringsprodukt, fortæller hun om baggrunden for virksomheden.

Læsø Tangbank havde et samarbejde med Møllerup Gods og dets virksomhed Advance Nonwowen om at omdanne forskning til forretning. Møllerup Gods er stadig omdrejningspunktet. Det er dets fabrik, Convert, der i dag producerer Zosteras produkter, som indtil videre kun bliver solgt til private aktører.

- Der er stadig et stykke vej til, at vi bliver store spillere på markedet. Vi oplever en overvældende interesse for produkterne, men lige nu sælger vi kun til private og mindre projekter. Vi skal have mere dokumentation på produktets egenskaber, hvis vi skal ind i de større byggerier, da de rådgivende ingeniører skal turde at lægge hovedet på blokken for os. Vi har en plan for at få dokumentationen helt i hus. Det kommer, pointerer Kirsten Lynge.

Det, som produkterne mangler, er en CE-mærkning (fabrikanters angivelse af at et produkt overholder EU-lovgivningen). Helt præcis, hvornår det er på plads, vil Kirsten Lynge ikke sige for meget om. Ikke andet end det bliver i en nær fremtid.

- Vi ved, der er et potentiale, fordi vi har testet isoleringsværdien som rigtigt fin samtidig med, at produkterne stadig kan opnå en brandklasse, men vi mangler tests på fugthåndtering, før vi er klar, forklarer Kirsten Lynge, som samtidig svarer prompte på spørgsmålet om, hvordan hun ser Læsø Zostera i fremtiden.

- Et ålegræsimperium.

Ålegræs vokser på sandbunde nær kysten. De smalle, grønne blade kan blive op til 120 centimeter lange og danner ålegræsbede, som er hjemsted for dyreliv. Ålegræsset ses ofte skyllet op på strandkanten. Det er derfra, det bliver bjerget som byggemateriale. Foto: Scanpix/Ritzau
Ålegræs vokser på sandbunde nær kysten. De smalle, grønne blade kan blive op til 120 centimeter lange og danner ålegræsbede, som er hjemsted for dyreliv. Ålegræsset ses ofte skyllet op på strandkanten. Det er derfra, det bliver bjerget som byggemateriale. Foto: Scanpix/Ritzau

Ålegræs gror ind i fremtiden

Det er, som hun selv siger, en udtalelse med et lille glimt i øjet, men ambitionen er ikke til at tage fejl af. Hun får tit spørgsmålet, om der er nok ålegræs, og i hendes svar ligger en vision. For mange kommuner bruger ressourcer på at rense strande for tang og betaler affaldsafgifter for at komme af med det.

- Hvis vi kunne får det høstet på en ny måde, kunne vi samtidig få en råvare, som bliver reddet fra at blive til affald, fortæller Kirsten Lynge, som i fremtiden håber at kunne bjerge ålegræs i store dele af Danmark.

- Det ville Zostera kunne vækste på i mange år. Tangen bliver i forvejen samlet, men i dag går det bare til spilde.

Hvis hun slår det lange lys til og tænker mange år frem i tiden, forestiller hun sig også, at udplantning af marker med ålegræs kunne være spændende. Ligesom hun heller ikke er i tvivl om isoleringsmaterialets potentiale i hele verden.

- Der er masser af muligheder for at udvide, for der er mange steder, hvor man ikke har isoleret endnu. Det er et marked, som kommer til at vokse, og så er det dobbelt bæredygtigt. For når man fremmer isolering af bygninger, spares der samtidig også energi på at opvarme. Det er simpelthen allround godt, mener hun.

Bæredygtigt byggeri: Tangtage på Læsø inspirerer til isolering med ålegræs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce