Se billederne: Storvilla er genopstået fra ruin

Villa Landluft er nu renoveret udvendigt med nye stålforstærkninger i murene og nyt puds og maling. Indvendigt med fem nye lejligheder. Nu venter havearbejdet udenfor. Foto: Axel Schütt

Se billederne: Storvilla er genopstået fra ruin

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Villa Landluft fra 1897 er nu gennemmoderniseret og ombygget til fem lejligheder i en leg med materialer og blanding af gammelt og nyt. Kig med indenfor.

AARHUS: For halvandet år siden udnævnte avisen Villa Landluft på hjørnet af Skovvangsvej og Nordre Ringgade som et af byens "glemte huse", der stod og gik til i sit eget forfald og var plaget af hærværk. Men siden er der sket ting og sager.

Storvillaen er nu gennemmoderniseret og dermed genopstået af ruinen som et nyt palæ med fem moderne lejligheder, der skal lejes ud.

Forud for et åbent hus på torsdag blev Århus Stiftstidende inviteret inden for i villaen for at se resultatet, som direktør Claus Pihlmann fra ejerfirmaet Landluft Aps og hans bror, arkitekt Søren Pihlmann fra arkitektfirmaet Lenschow & Pihlmann, viste frem.

Vi tog imod invitationen både for at se resultatet i dette "glemte hus", og for at lade andre blive inspireret af, hvordan man kan bevare gamle huse og give dem nyt liv frem for som første tanke at rive dem ned.

- Vi har arbejdet bevidst med noget nyt, der ret markant skiller sig ud, men bevarer proportionerne fra det gamle.
Søren Pihlmann, arkitekt
Villa Landluft
Villa Landlufts historie:

  • 2019: Villa Landluft er færdigrenoveret med fem lejligheder
  • 2017: Landluft Aps fortæller, at de vil bevare og renovere villaen
  • 2016, 9. december, solgt for 9,25 mio. kr. til Aarhus-selskabet Landluft Aps
  • 2015, 10. oktober: solgt for 6,045 mio. kr. til LM Aros Aps
  • 1976: Tove Westergaard overtaget boet efter sin afdøde mand
  • 1954: Knud Westergaard opfører et garageanlæg med udkørsel til Mylius Erichsens vej
  • 1953: 27. februar: Fyrbøder og autoforhandler Knud Westergaard køber huset for 76.000 kr.
  • 1953: Bagermester Frode Johansen køber villaen for 72.000 kr.
  • 1934: Hilmar Hansen sælger villaen (tilbage) til Michael Eriksen
  • 1924: Familien Lisberg sælger villaen til malermester Hilmer Hansen for 38.000 kr. ifølge skøde- og panteprotokollen
  • 1920: M. Eriksen sælger villaen til fru Petrea Marie Lisberg og ægtefælle, cykelhandler Chr. Lisberg
  • 1916 Partikulier Michael Eriksen køber villaen
  • 1909: Enkefru Meden sælger villaen tilbage til murermester Johs. Jensen
  • 1899: Solgt til købmand og grosserer M. Meden
  • 1897: Opført af murermester Johs. Jensen
Sådan så Villa Landluft ud i 1967. Foto: Danskebilleder.dk med tilladelse fra Den Gamle By.
Sådan så Villa Landluft ud i 1967. Foto: Danskebilleder.dk med tilladelse fra Den Gamle By.

En karakterfuld ø

- Vi har hele tiden tænkt, at huset skulle bevares. Og det var også et krav fra kommunen. Men der er ingen tvivl, om, at det havde været mange gange lettere og billigere at rive det ned og starte forfra med et nyt byggeri. Men det ville vi ikke, siger Claus Pihlmann.

Både han og arkitekten glæder sig over resultatet.

- Huset har en enorm interessant placering. Det blev dengang opført udenfor byen, men siden har byen overtaget området. Huset står nu som en lille ø og som det, der giver allermest karakter til området her, konstaterer Søren Pihlmann.

Han forklarer arkitektfirmaets tilgang med, at man ville bevare eller restaurere de elementer, man kunne, og ellers tilføre nyt i en leg mellem nyt og gammelt.

- Vi har arbejdet bevidst med noget nyt, der ret markant skiller sig ud, men bevarer proportionerne fra det gamle, siger Søren Pihlmann.

Hall'en er blevet flyttet hen til tårnet og har fået en rå ståltrappe. Foto: Axel Schütt
Hall'en er blevet flyttet hen til tårnet og har fået en rå ståltrappe. Foto: Axel Schütt

Ny tårnindgang

Den nye hovedindgang og fælles entré for hele huset er rykket til i tårnet i villaen, der hidtil var bagindgang. Her kommer man ind i en ny højloftet hall med rå, gråpudsede vægge og synlige grå silikatsten.

- Vi har valgt at lade silikatstenene stå råt for at referere til et fuldmuret hus. Det er også et forsøg på at skrælle ind til de lag, huset oprindeligt havde, forklarer arkitekten.

I midten går en solid og rå trappe i olieret sortstål med glødelak op gennem huset til 1 og 2. sal.

Palævillaen, der blev opført i 1897 i såkaldt historicistisk stil er oprindeligt på 377 kvadratmeter, nu opdelt i fem lejligheder fra 65 til cirka 100 kvadratmeter. To i stuen, to på 1. sal og en større penthouselejlighed på 2. sal.

Væk er den gamle trætrappe og rummene er omdisponeret indvendigt. Foto: Kim Haugaard
Væk er den gamle trætrappe og rummene er omdisponeret indvendigt. Foto: Kim Haugaard

Stuk og sildebensparket

I den ene lejlighed i stuen er stukloftet bevaret. Eller rettere sagt genetableret efter kraftigt hærværk, mens huset stod tomt. Hærværket betød også, at trægulvene var ødelagte af vandskader, men ejerne har lagt nye egetræsstave i sildebensparket på for at trække en linje til de oprindelige gulve.

Rummene i stuen er 3,10 meter høje, og væggene er pudsede og malet hvide, men ikke i fuld højde.

- Vi har efterisoleret væggene og valgt at gøre det i panelhøjde til cirka 2,30 meter og for ikke at komme i karambolage med stukloftet, forklarer Claus og Søren Pihlmann.

Dermed fremstå det isolerede "panel" lidt tykkere og det giver en lille "hylde". Markeringen fortsætter som loftshøjde ud i det badeværelse, der er sat ind i rummet. Døren ind i lejligheden er også lavet ekstra høj for at passe med "panelhøjden".

Bygherre, direktør Claus Pihlmann (tv) og arkitekt Søren Pihlmann i stueetagen, hvor man bl.a. kan se efterisoleringen, der fremstår som et nyt
Bygherre, direktør Claus Pihlmann (tv) og arkitekt Søren Pihlmann i stueetagen, hvor man bl.a. kan se efterisoleringen, der fremstår som et nyt "panel", der friholder stukloftet. Til venstre badeværelset, der er sat ind som et rum i rummet. Foto: Axel Schütt

Råt køkken med udkik

I køkkenet er der anvendt enkle moduler og stålbord, som igen giver et råt udseende. Køkkenet er placeret i en tidligere havestue med store vinduespartier med små sprossevinduer, som er bevaret af hensyn til husets ydre udseende. Nu er det dog med nye termovinduer, og løsningen giver masser af lys og et stort udsyn til krydset udenfor, hvor trafikstøjen kun svagt trænger igennem vinduerne.

På køkkengulvet er kommet gule/sandfarvede små fliser, der har sin egen historie.

- Vi fandt en hel masse små trækasser i kælderen med disse fliser, der lå foret i halm. De er købt hjem til huset omkring 1950, men aldrig anvendt, så de har en tilknytning til huset, og derfor bruger vi dem i to køkkener og en havestue, fortæller Søren Pihlmann.

Køkkenet er installeret i den tidligere havestue og med brug af små fliser med en tilknytning til huset. Foto: Axel Schütt
Køkkenet er installeret i den tidligere havestue og med brug af små fliser med en tilknytning til huset. Foto: Axel Schütt

Ventilation og orangeri

En ventilationsrør går gennem stuen på langs og skæmmer for så vidt den flotte stuk, men det er en genvindingsanlæg, der opsamler overskudsvarmen og genvinder den til ny varme i anlægget i kælderen.

Tidligere var der dobbeltdør en suite mellem stuerne, men nu er der en gennemgående bærende væg, der adskiller de to lejligheder.

I den anden lejlighed i stuen er der en stor spisestue, to værelser og dertil en havestue med store vinduespartier, der ligner et mindre orangeri med trappe ned til haven.

På første sal er lejlighederne kopier af stuen, dog med træterrasse i stedet for havestue.

Sådan så den gamle havestue ud før renoveringen. Foto: Kim Haugaard
Sådan så den gamle havestue ud før renoveringen. Foto: Kim Haugaard

Penthouse med terrasse

Endelig går en trætrappe op til 2. sal, som består af en cirka 100 kvadratmeter stor penthouselejlighed med to værelser og toilet seks trin nede og ude i tårnet. Her er også en træterrasse, men de meget skrå vægge i rummene begrænser anvendelsen ud til ydervæggene.

- Der er mest plads ved åbningerne ud til kvistene, men vi har valgt ikke at lave flere kviste, fordi det ville være synd for huset. I det hele taget har vi også haft Lokalt Kulturmiljøråd meget med ind over processen, fortæller Søren Pihlmann.

I stueetagens havestue er anvendt samme fliser som i køkkenet. Man får mindelser om et lille orangeri med plads til  lænestol og citrustræ. Foto: Axel Schütt
I stueetagens havestue er anvendt samme fliser som i køkkenet. Man får mindelser om et lille orangeri med plads til lænestol og citrustræ. Foto: Axel Schütt

Salg er droppet

Undervejs i byggeprocessen har der været mange nysgerrige forbi, og der er ofte faldet pæne ord.

- Folk har været utrolig positive over, at vi har bevaret huset og renoverer det. Det synes mange er fedt, fortæller Claus Pihlmann, hvis firma har besluttet at beholde huset til udlejning.

- I starten var planen at sælge det som ejerlejligheder, men jeg er kommet til at holde så meget af huset, at vi beholder det og lejer det ud i stedet. Og på grund af den store interesse har vi valgt at give lidt tilbage til byen ved at invitere til åbent hus, fortæller Claus Pihlmann.

Han forventer, at kunne leje lejlighederne ud til priser fra cirka 10.000 kr. for de mindste på 65 kvadratmeter.

Torsdag 28. marts kl. 16-17.30, åbnet hus, Villa Landluft, Skovvangsvej 209.

På 1. sal får lejerne en træterrasse at sole sig på. I baghaven opfører firmaet et søsterhus med nye lejligheder. Foto: Axel Schütt
På 1. sal får lejerne en træterrasse at sole sig på. I baghaven opfører firmaet et søsterhus med nye lejligheder. Foto: Axel Schütt
Seks trin ned med ovenlys er der fra penthouse-lejligheden til badeværelset, der er installeret i tårnbygningen. Foto: Axel Schütt
Seks trin ned med ovenlys er der fra penthouse-lejligheden til badeværelset, der er installeret i tårnbygningen. Foto: Axel Schütt

        Penthouse med samtalekøkken og lys fra kviste og altan i Villa Landluft. Foto: Axel Schütt
Penthouse med samtalekøkken og lys fra kviste og altan i Villa Landluft. Foto: Axel Schütt

        Bygherre Claus Pihlmann med en af de trækasser med fliser fra 1950'erne, han fandt i kælderen. Fliserne er brugt i huset. Foto: Axel Schütt
Bygherre Claus Pihlmann med en af de trækasser med fliser fra 1950'erne, han fandt i kælderen. Fliserne er brugt i huset. Foto: Axel Schütt

Se billederne: Storvilla er genopstået fra ruin

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce