Annonce
Indland

57.000 børn og unge undersøger plastik i naturen

Sanne Vils Axelsen/Free
I årets Masseeksperiment bliver plastforureningen i den danske natur undersøgt af børn og unge i hele Danmark.

I de kommende uger vil 57.000 børn og unge i årets Masseeksperiment undersøge, hvor meget og hvilke former for plastik der findes i den danske natur.

Det er første gang, der bliver lavet en national kortlægning af et helt lands plastforurening.

En af de klasser, der er med i Masseeksperimentet, er 8.b på Sophienborgskolen i Hillerød.

- Når man har store bunker af plastik foran sig, bliver man mere klar over, at plastikforurening er et problem, siger Natalie Hansen fra 8.b.

De deltagende elever skal samle plastik i forskellige naturområder.

Herefter skal plastikken inddeles i konkrete kategorier - eller undersøges for såkaldte polymerer for at bestemme kategorien nærmere.

Det er det danske forskningscenter MarinePlastic, der står for analysen af elevernes indsendte resultater og den forskningsmæssige efterbehandling.

Resultaterne vil blive registreret i Marine LitterWatch, der er en database udviklet af Det Europæiske Miljøagentur.

De danske skolebørns undersøgelser og fund kan derfor komme til at få en større betydning, fortæller lektor ved Roskilde Universitet og repræsentant for MarinePlastic Kristian Syberg.

- I EU er der vedtaget et nyt plastikdirektiv, der kommer til at forbyde de ti mest anvendte former for engangsplastik. Dette direktiv er baseret på data fra indsamlinger af plastik i den europæiske natur.

- Det er altså samme type data, vi nu indsamler for et helt land, der tidligere har været grundlag for EU-lovgivning. Og derfor kan datasættene potentielt få stor international betydning, siger Kristian Syberg.

Masseeksperimentet er en del af den årlige Naturvidenskabsfestival, der arrangeres af det nationale naturfagscenter, Astra.

Resultaterne af plastikeksperimentet forventes at blive offentliggjort i en rapport i januar 2020.

/ritzau/

Annonce
Sanne Vils Axelsen/Free
Sanne Vils Axelsen/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce