Annonce
Kultur

6 kulturchefers bud på kulturhovedstaden: Aarhus er blevet stolt og har fået større selvtillid

Åbningen af kulturhovedstaden står tilbage som den største begivenhed i 2017. Foto: Kim Haugaard

Seks kulturchefer giver deres bud på, hvad året som Europæisk Kulturhovedstad har bragt os.

Der er sket noget med Aarhus. At være Europæisk Kulturhovedstad 2017 har gjort noget ved byen og regionen. Aarhus er blevet stolt og har øget sin selvtillid, og den er parat til at bringe kulturen videre ud over rampen til nye eventyr.

Det er nogle af de udsagn, som chefer for byens største aktører på kulturens område ryster ud af ærmet efter det markante år - i hvert fald er arrangementerne slut.

Vi har spurgt seks personer om deres syn på året generelt, hvad der bliver stående og om, hvad der var de største begivenheder. Her måtte de ikke pege på dem, de selv var involveret i.

Spørgsmålene blev stillet til: Jan Christensen fra Musikhuset Aarhus, Erlend Høyersten fra Aros Aarhus Kunstmuseum, Mads Kähler Holst fra Moesgaard Museum, Trine Holm Thomsen fra Aarhus Teater, Per Smedegaard fra teatret Svalegangen, og Iben Mosbæk fra Kunsthal Aarhus.

I grafikken herunder kan du gense nogle af de mange højdepunkter og arrangementer, som har præget Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad. Artiklen fortsætter nedenunder.

Annonce
Det Kongelige Teater kom med "Røde orm", og teatret kommer igen i 2019, 2021 og 2023. Foto: David Bering & Morten Fauerby // Montgomery.dk
"Tree of Codes" var noget af det bedste. Pr-foto

Niveauet hævet

- Vi har turdet prøve noget nyt og har hævet ambitionsniveauet, mener Jan Christensen, direktør i Musikhuset. Han synes, der har været masser af spændende og overraskende arrangementer og events at besøge og deltage i.

- Kulturentusiaster og andre fra by og opland har fået masser af nye oplevelser, som de ellers ikke ville have haft. Udbuddet og opmærksomheden har været så stor, at de færreste har kunnet undgå at deltage i festen, mener Musikhusets direktør.

Der er enighed i svarene om, at året har været godt for kunsten og kulturen.

- Det ser ud til, at Aarhus på mange måder får et rekordår, mener Erlend Høyersten, direktør på Aros.

Teaterdirektør Trine Holm Thomsen:

- Aarhus og kulturlivet har fået et markant løft. Programmet har haft højt kunstnerisk niveau og med stor variation. Kulturens institutioner har bakket hinanden op. Under temaet Rethink er der skabt nye samarbejder lokalt, nationalt og internationalt.

Per Smedegaard, chef på teatret Svalegangen, påpeger, at kunst og kultur skaber værdi for samfundet, og kulturen er kommet på folks læber.

- Vi har haft mulighed for at lave noget, som ikke er lavet før eller bliver det siden. Det har været en unik mulighed for at sætte debat i gang og for at eksponere os over for nogen, som ikke kendte os, siger han, der stod for at gentænke kirken med voldsomt debatterede arrangementer i Domkirken.

- Kulturen har fået fylde og skabt nysgerrighed og engagement, og det har givet energi, mener Iben Mosbæk, direktør i Kunsthal Aarhus.

- Jeg ser 2017 som en kulmination på en flerårig kulturel vækst og kreativitet i Aarhus, og det har været en stærk platform for udvikling og nytænkning, mener Thomas Bloch Ravn, direktør i Den Gamle By.

De 10 mest besøgte 2017-arrangementer

Det samlede publikumstal ved de flere end 450 projekter i 2017 er endnu ikke opgjort, men her er den foreløbige top 10 over de mest besøgte projekter. Tallene er baseret på projekternes egne oplysninger.

"The Garden", præsenteret af Aros, april-juli: 863.500

Ildfest-regatta, Silkeborg, 15.-19. august: 500.000+

"Aarhus Fortæller", underjordisk udstilling i Den Gamle By: 398.487

"Rejsen", film af Christoffer Boe, Moesgaard, 25. april-: 298.279

"Life-Boats", både skabt af Marit Benthe Norheim, 2016+2017: 202.000

"Røde Orm", Det Kongelige Teater på Moesgaard, 24. maj-1. juli: 92.000

Officiel åbning, 21. januar: 76.000+

"Jorn+Munch", Museum Jorn, Silkeborg, 11. februar-28. maj: 68.895

"De Syv Dødssynder", syv museer i regionen, 3. februar-28. maj: 67.292

"Århundredets Festival", Folkeuniversitetet, Aarhus, 4.-9. marts: 41.579

Christian Lollikes "Erasmus Montanus" var tæt på genial. Her Andreas Jebro som Erasmus. Jebro spillede også "Røde Orm". Foto: Emilia Therese
Udstillingen "Aarhus Fortæller" i Den Gamle By er noget af det, som bliver stående. Foto: Kim Haugaard

Det bedste

Åbningen, den store ceremoni gennem byen med klimaks på Mellemarmen ved havnen, bliver nævnt af de fleste som den helt store begivenhed.

- Både åbningen og slutningen var enestående og rørende, mener Jan Christensen og siger videre:

- Det var betagende at stå på havnen ved afslutningen og høre Mads Myginds smukke digt om Aarhus "Vi er her nu". Præcis som ved åbningen, men med mere stolthed og vemod, mener Jan Christensen.

- Kunst, fællesskab og menneskelighed gik hånd i hånd, og Aarhus blev vist fra sin bedste side, mener Trine Holm Thomsen om åbningen.

Både Erlend Høyersten og Mads Kähler Holst, direktør på Moesgaard Museum, nævner "Tree of Codes" i Musikhuset blandt det bedste.

Mads Kähler Holst nævner også Ludvig Holbergs "Erasmus Montanus" instrueret af Christian Lollike på Aarhus Teater. Det gør også Thomas Bloch Ravn, og han noterer:

- Det var helt specielt, gentænkt, aktuelt, morsomt, gribende, ja næsten genialt.

Høyersten peger også på "Edda" på Aarhus Teater som en stor oplevelse, og Per Smedegaard fremhæver "Watermusic Randers 017" med blandt andre sangeren Oh Land.

Bliver stående

Og hvad bliver stående efter 2017?

Helt konkret gør udstillingen "Aarhus Fortæller" i Den Gamle By. Hver dag.

Tilbage kommer "Aros Triennale", næste gang i 2020, men med nyt indhold.

Desuden kommer Det Kongelige Teater igen efter "Røde Orm" i sommer. Næste forestilling bliver "Kong Arthur" i 2019 - den blev spillet i Ulvedalene i Dyrehaven i København i sommer, og Det Kongelige Teater kommer også med forestillinger ved Moesgaard Museum i 2021 og 2023.

- Også iscenesættelsen af landskabet ved Moesgaard Museum har vi lært noget om, og det vil fortsætte, siger Mads Kähler Holst.

Per Smedegaard nævner det meget konkrete, at Svalegangen med den voldsomme debat om at befri gudstjenesten fik folk fra erhvervslivet til at få øjnene op for Svalegangen, der derfor fik skabt erhvervsklubben "Brølet".

Og så er der noget mindre konkret og mindre synligt.

- Vi har fået en by med en masse ildsjæle og kulturaktører, der er stolte over det, de har præsteret og har mod til at fortsætte. Nationale og internationale gæster har fået øjnene op for Aarhus, mener Jan Christensen.

- Vi har fået et bedre afsæt for kunstnerisk udvikling, mener Trine Holm Thomsen.

- Samarbejdet mellem regionens kulturinstitutioner er blevet stærkere, mener Erlend Høyersten. Aarhus er blevet mere attraktiv, og vores kulturtilbud er vokset.

- Vi har fået større selvtillid og et langt større opland, mener Thomas Bloch Ravn.

Men vi har også fået en påmindelse om, hvor nemt det er at overse de lokale talenter og produktionsmiljøer, mener Iben Mosbæk.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Drenge bliver ladt i stikken

Hverken stat eller region vil tage ansvaret og give hpv-vaccine til alle drengebørn, der er fyldt 12 år senest 1. juli 2019. De bliver ladt i stikken, og de får ikke den samme mulighed for vaccine som alle andre drenge og piger. I forbindelse med årets budget i Favrskov Kommune fremsatte Venstre derfor et forslag om at tilbyde hpv-vaccine til netop den gruppe drenge. Det ærgrer mig, at flertallet i byrådet ikke vil tage ansvaret og tilbyde denne lille gruppe af drenge de samme muligheder for vaccine som alle andre. En vaccine, der forebygger den smitsomme hpv-virus, der er årsag til flere kræftformer hos både mænd og kvinder. Argumenterne og årsagen til, at forslaget ikke er med, er åbenlys kassetænkning, hvor man fokuserer på, hvem der skal betale, i stedet for, hvad der er bedst for borgerne. Jeg er sikker på, at de familier, der vil tage imod dette tilbud, ikke bekymrer sig om, om det er stat, region eller kommune, der betaler. De vil prise sig lykkelige for at få tilbuddet om vaccinen. Det er for mig helt uforståeligt, at forslaget ikke har fundet vej og er med i budgettet. Forebyggelse er altid bedre end helbredelse. Hvis forslaget ikke kommer med i det endelige budget efter høringsfasen, kommer det til at gå ud over en lille specifik gruppe af drenge. De kommer til at få højere risiko for at få den mest udbredte seksuelt overførte infektion. De udgør derfor en ekstra risiko for at give infektionen videre og efterfølgende udvikle hpv-relateret kræft og kønsvorter. Byrådet i Favrskov har alle muligheder for at sikre disse drenge samme sundhed og velfærd som alle andre. For mig er det lokalpolitik i den fineste form, at vi selv bestemmer lokalt, hvad der er sundhed og velfærd for vores borgere i Favrskov. Når hverken stat eller region vil tage ansvaret, så kan byrådet godt gøre det. Ved at lade denne lille gruppe af drenge i stikken er sundhed ikke for alle, men det afhænger af alder og økonomi. Det er ikke rimeligt. Jeg har fået flere reaktioner på Venstres forslag, og det, der står klarest i min hukommelse, er en mor, jeg har talt med. Hun har to drenge på hver sin side af skæringsdatoen 1. juli 2019. Hun kan sende sin ene dreng til en betalt vaccination og vide, at han er vaccineret mod kønsvorter og visse former for hpv-relaterede kræftformer senere i livet. Den anden dreng må hun lade blive hjemme. Hun har desværre ikke økonomi til at betale for vaccinationen til ham. Et forfærdeligt dilemma for en mor, der vil det bedste for sine børn. Det er en helt unik mulighed for byrådet i Favrskov for at vise ansvar og være forgangskommune og sikre alle drengene i Favrskov denne forebyggende vaccine, så der ikke er nogen, der senere i livet skal rammes af specifikke kræftformer. De ressourcestærke familier skal nok få deres børn vaccineret. Det er en skævvridning, hvis ikke vi kan hjælpe dem med færrest ressourcer. Sundhed skal være for alle, uanset køn, alder og økonomi. Forebyggelse er bedre end helbredelse.

Annonce