x
Annonce
Sport

6000 franskmænd står bag århusianske Emil på hjemmebanen i Nantes

Emil Nielsen har skiftet Skjerns trøje med en fransk en af slagsen i sommer. Den 22-årige målmand har dog hurtigt fundet sig til rette i det franske håndboldunivers. Foto: Mads Dalegaard
Den tidligere Århus Håndbold-målmand Emil Nielsen har fået en forrygende start på tilværelsen i Frankrig, men kæmper stadig med at få gloserne til at komme ud af munden på rigtige måde.

HÅNDBOLD: Han skulle lige trække vejret en ekstra gang. Brølet fra tilskuerpladserne, antallet af mennesker og det faktum, det var første gang, at han trådte ind på gulvet til en kamp i den arena, der bliver hans hjemmebane i de næste tre år, gjorde noget ved ham, han ikke tidligere har prøvet. Han blev nervøs.

En ting var, at det var første med det entusiastiske publikum i den franske by Nantes. Noget andet var, at han var helt alene på sin position. Makkeren i målet, den franske landsholdskeeper, Cyril Dumoulin, var ikke med.

Han var helt alene i målet.

Men som mange gange tidligere i Emil Nielsens hidtidige karriere, sprang han ud i opgaven med begge ben og landede ganske komfortabelt. I takt med at redningerne hobede sig op, og begejstringen fra tilskuerpladserne tog til, forsvandt alt nervøsitet og gjorde i stedet den 22-årige målmand lige så svær at passere, som han har været i sine fem første år i den danske liga.

Det eneste, der kunne bringe ham ud af kurs den aften, var det franske kommentatorpar, som efter kampen skulle lykkeønske ham med kåringen som kampens bedste spiller på tv.

Den ene kastede sig ud i en lang beskrivelse og sendte efterfølgende mikrofonen op i ansigtet på den unge dansker, der grinende måtte vinke afværgende med armene.

Han fattede ikke et ord af hvad der lige var blevet sagt.

- Det sjove var, at den franske kommentator godt kunne svensk, og han havde lige fortalt mig, hvad han ville spørge om. Men da vi gik på skærmen, blev alt sagt på fransk, og så var jeg helt solgt, fortæller Emil Nielsen, da han kaster blikket tilbage på den femte september, hvor han debuterede i den franske liga mod Dunkerque. En kamp, som hans hold vandt 29-24.

Han har indtil videre fejret tre sejre i ligaen, hvor det kun er lykkes Paris Saint-Germain at besejre Emil Nielsen og holdkammeraterne.

Han er ikke helt alene i det franske. Holdkammeraten fra Skjern, Sebastian Augustinussen, er også med ham i det sydfranske og indgår i den stjernebesatte trup i Nantes. Et makkerskab, som Emil er særdeles glad for.

Der kan godt være lidt langt til Danmark i nogle situationer, og her er det rart at have en at kunne snakke med. Ikke mindst på sit modersmål. I Frankrig foregår alt nemlig på nationalsproget.

Træning, indkøb og på skolebænken.

- Træningen foregår kun på fransk. Der er to spillere som oversætter for os andre, når træneren har talt. Vi lærer dog hele tiden og jeg begynder så småt at forstå konteksten i det, der bliver sagt. Det skal nok komme på et tidspunkt. Jeg forstår trods alt lidt nu, siger målmanden og tilføjer, at han har forsøgt samme taktik, som han det meste af livet har benyttet sig af.

- Jeg har bare sprunget ud i det, når jeg har været nede i byen. Det er forholdsvis simpelt at gå ned og handle. Der skal du bare kunne sige ja, tak og farvel. Det basale. Det bliver lidt mere presset, når jeg skal bestille en kop kaffe, men det er nogle af de ting som vi lærer, når vi har undervisning, fortæller han.

Som i de fleste sportsklubber i udlandet er det dog noget sparsomt med strukturen. Sprogundervisningen kommer lidt i etaper for Emil og nogle af de andre udlændinge på det franske storhold. Nogle gange kan de have tre sessioner i træk, andre gange er der lidt længere mellem undervisningsdagene, som tilpasses det stramme program for HBC Nantes, der udover den franske liga også træder ind i EHF Cuppen senere på året.

- Det er meget fransk. Det sker lidt, når tiden tillader det, siger Emil Nielsen og fortsætter:

- Jeg har efterhånden været hernede et par måneder, og jeg føler, jeg er ved at falde til og acceptere, at kulturen er anderledes hernede. Det går lidt langsomt på nogle punkter. Mindsettet er ikke det samme som i Danmark, hvor vi går meget op i, at tingene bliver gjort til punkt og prikke, og vi møder til tiden. Det er lidt mere løssluppent her. Jeg har det egentlig ok med, at det er sådan. Jeg prøver at passe mine ting og møde til tiden. Være dansk på den måde, siger han.

Men selvom det har været gnidningsfrit på håndboldbanen, så har danskeren stødt ind i et par udfordringer i forhold til den franske mentalitet. Det kostede ham blandt andet 14 dage ekstra på sofaen.

- Jeg var i Ikea for at købe en seng. Den var betalt og blev også leveret. Problemet var bare, at der ikke var nogen madras, da de leverede den. Der var et stel og en topmadras, men ingen madras. Den havde de glemt. Der måtte jeg lige tage 14 dage mere på sofaen i stuen før den blev leveret. De sender ikke bare lige en dagen efter. Og det er endda fra et sted så skandinavisk som Ikea, siger han med et grin.

Udfordringerne har dog mest været uden for håndboldbanen. På banen handler det jo stadig om at holde boldene ude af målet, og med en fransk mur i ryggen på hjemmebane, så føler Emil Nielsen sig på det punkt i trygge rammer.

Stemningen er fuldstændig sindssyg. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det var vildt i Skjern Bank Arena, men det her er på et helt andet niveau. Det er helt vildt, når vi løber på banen til en kamp, eller jeg har en redning. Jeg har også haft nogle venner på besøg hernede, og de har også været imponerede over stemningen. Folk er bare med under kampene. Hele tiden.

Det er også hold på nogenlunde samme niveau, som igen og igen tørner sammen i den bedste franske række. HBC Nantes har flere store navne i sin fold, men Kiril Lazarov, den aldrende makedonske hugger, er navnet over dem alle. Verdensstjernerne er dog mange i den franske liga, der ligger lige i overhalingssporet i forhold til Tyskland, hvis man spørger den danske målmand.

- Niveauet er markant højere end hjemme i Danmark. Der er kun gode hold, og alle har deres eget store navn på holdkortet. Det er verdensnavne, og jeg synes, at det er ved at nærme sig tyske standarder. Du skal altid være klar, ellers kommer du i problemer, men det var også derfor, jeg tog herned. Jeg vil gerne presses, og jeg er sikker på, at fransk håndbold er på vej i en rigtig god retning og snart er på omdrejningshøjde med Tyskland, siger Emil Nielsen og uddyber:

- Jeg havde spillet fem år i den danske liga. Det her er mit sjette år som senior og selvom jeg kun er 22 år, så følte jeg bare, at det var det rette tidspunkt for mig at tage videre og tage springet. Jeg har altid været klar til at gå videre og prøve noget andet og opsøge noget der var vildere og større. Det var lidt det samme her, siger Emil.

- Presset er stort, men det er opbakningen også, og det gør bare det hele mere interessant. Jeg har altid synes, at det var fedt med presset udefra. Derfor glæder jeg mig også bare til at gå på banen hver eneste gang.

Og selvom han blev presset på sproget, da han første gang blev udråbt til kampens bedste spiller, så er det muligt, at han snart kan svare, hvis en tv-kommentator vil have en kommentar på fransk efter en kamp.

- Jeg begynder at glemme ord på dansk, fordi jeg hele tiden taler engelsk og forsøger at tænke på fransk. Om tre år kan jeg garanteret ikke tale dansk. Det er vildt, at det kan blive sådan, griner han.

Emil Nielsen har kontrakt med den franske storklub frem til sommeren 2022.

Jeg havde spillet fem år i den danske liga. Det her er mit sjette år som senior og selvom jeg kun er 22 år, så følte jeg bare, at det var det rette tidspunkt for mig at tage videre og tage springet.

Emil Nielsen, HBC Nantes

Blå bog

Navn: Emil Nielsen

Født: 10/3 - 1997

Fysik: 195 centimeter høj og 120 kilo tung

Position: Målmand

Klub: HBC Nantes - kontrakt til sommeren 2022

Tidligere klubber: AGF, Århus Håndbold, Skjern Håndbold

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Kronik

Hvad vil vi beGÆRe i fremtiden?

Knap havde statsministeren sagt ”ikke hamstre”, før alt gær og toiletpapir var væk fra hylderne. Reptilhjernen tog åbenbart over og fik folk til at styrte ned i det lokale supermarked eller til at kaste hele familien ind i Toyota'en og bestorme den nærmeste megastore. Alt det, som forskellige eksperter så smukt havde udtalt på TV om den fælleskabsorienterede danske folkesjæl i krisetider, blev overmandet af et akut, nærmest dyrisk behov, for gær, godter og gifler. Når det tordnede om natten, da jeg var barn, stod min tante Ester op og lavede tordenkaffe og sad stiv på en stol med en stor køkkenkniv i hånden. Hun skulle være klar til at skære køerne løs, hvis lynet slog ned. Nu var der ikke så mange køer i vores parcelhus, men Ester var opvokset på et fattigt husmandssted, og her var køernes overlevelse helt afgørende for familiens overlevelse. Hendes reptilhjerne var kodet til kniv og køer – i dag er vi åbenbart kodet til GÆR. Gad vide, hvad det er med gær? Lidt lommepsykologisk kunne man overveje, om den lille pakke symboliserer en potentiel magt over situationen; jeg kan få ting til at voksne i en krisesituation og beskytte min familie med eget brød. Eller er det et kollektivt traume, der siddet fast i os, der oplevede gærkrisen? Under storkonflikten på arbejdsmarkedet i 1998 var der problemer med adgang til dagligvarer som brød, smør og gær, og udenlandsk gær blev det nye guld og solgt til overpris. En nordmand skulle ligefrem have fløjet gær til København i et privatfly som tak for alle de øl, nordmændene i tidens løb havde nydt i Danmark. Gad vide, om det mest er det ældre segment, der har fået gær på reptilhjernen, og hvad vil så blive det ypperste symbol på sikkerhed i fremtiden? Café latte to go? Veganerprodukter? Wi-Fi? For lige at lufte et par letkøbte fordomme om den unge generation. Når jeg er ude på opgaver, ender dialogen ofte om udfordringerne med individualiseringen i samfundet. Især offentligt ansatte føler sig presset af borgere og brugere, der forventer det bedste for MIG og MINE. Det er svært, når alle forældre forventer, at deres barn skal være i centrum blandt de øvrige 25 børn i 5.b. Både på offentlige og private arbejdspladser udtrykker mange bekymringer over for især den unge generations MIG-kultur. Andre er mere optimistiske og mener, at de unge har fået nok af forældrenes forbrugerkultur og vil søge nye fællesskaber, ikke mindst ppå grund af klimaudfordringerne, der kun kan løses kollektivt. Måske sidder de unge og ryster på hovedet over deres skammelige forældre, der selvcentreret rydder hylderne. Hævnen er heldigvis sød. Mens jeg sad og gøs over mine mange corona-aflysninger og dermed tabt indtægt i foråret, kunne jeg på de sociale medier fornøje mig over sarkasmen, der bredte sig over for gær- og toiletpapir-hamstrene i form af afslørende foto. For eksempel storsmilende Søren med overfyldt indkøbsvogn, der flasher sig i Berlingske tidende: ”Den der kommer først til mølle, får mest.” Noget, der medførte mange muntre kommentarer på Facebook, og som nok skal få Søren til at fortryde det billede rigtig mange gange i den kommende tid. Faktisk kan man føle sig som et særligt godt menneske, når man formåede at udvise samfundssind og lod gær være gær. Jeg indrømmer, at også min reptilhjerne rørte lidt på sig, da Statsministeren sagde ”ikke hamstre” på TV. Heldigvis var jeg mageligt bedøvet af den flaske rødvin og corona-lignende kæmpe romkugle, som jeg netop havde delt med min unger. Og da jeg nævnte muligheden for at styrte ned i Fakta i underetagen i min datters lejlighedsblok, udbrød begge min unger: ”Nu stopper du, Mor!” Måske der vitterligt er et håb om, at de unge er mere solidariske og vil være knap så beGÆRlige i fremtiden.

Kultur

C.V. Jørgensen-teaterkoncert stables på benene via videotjenester: Hvis skuespillerne ikke kan komme til øvelokalet ...

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce