Annonce
Aarhus

63 procent mænd: Østjyske folketingskandidater vil have flere kvindelige kolleger

Lørdag 10. november blev der afholdt tværpolitisk debat, hvor det helt store spørgsmål var, 'synes du, at der burde være flere kvinder i Folketinget?' Foto: Flemming Krogh

Lørdag formiddag var der lagt op til kvindedebat på Kvindemuseet i Aarhus. Her sad seks kvindelige folketingskandidater med et klart fælles mål om at få flere kvinder repræsenteret i Folketinget, så befolkningen endnu bedre kan blive repræsenteret i fremtiden.

AARHUS: Når man hører ordet 'paneldebat' kan man hurtigt komme til at tænke på stridigheder, beskyldninger og mudderkast. Men det var ikke tilfældet lørdag formiddag, hvor seks folketingskandidater fra hver deres parti havde indtaget Kvindemuseet til en debat om, hvorvidt der skal flere kvinder i Folketinget.

De var alle enige om, at der skal fokus på den underrepræsentation af kvinder, der er i Folketinget i dag, for at man på bedst mulig vis kan afspejle befolkningen.

- Der er nogle emner, der rent strukturelt interesserer kvinder mere end mænd. Det er blandt andet de lidt blødere områder som familieforhold, børnepolitik og bemanding i institutionerne. Det er ikke fordi, mænd ikke kan repræsentere kvindernes holdninger, men vi skal passe på ikke at tale ind i stereotyper om, at kvinder netop skal beskæftige sig med de blødere emner, mens mænd skal beskæftige sig med økonomien, sagde Britt Bager, der er politisk ordstyrer i Venstre.

Hun mener, at der altid vil være nogle naturlige forskelle mellem mænd og kvinder i forhold til livserfaring, barsel og opvækst, og som vil afspejle sig i den politik, som bliver ført på Christiansborg.

Annonce

Det er vigtigt at holde fast i forskellen mellem mænd og kvinder. Jeg mener, at kvinder skal stille op, fordi de kan noget andet end mændene, og de repræsenterer 50 procent af befolkningen. Derfor skal vi ud og kæmpe for mere ligestilling. Charlotte Green, Det Konservative Folkeparti

Efter debatten gik de seks folketingskandidater ud og uddelte flyers til århusianerne. Foto: Flemming Krogh

Samme holdning til kønskvoter

Man skal helt frem til slutningen af 1980'erne, inden andelen af kvinder i Folketinget nåede 30 procent. Fra sidste folketingsvalg udgjorde de kvindelige medlemmer 37,4 procent, hvilket panelet stadig mener er for lille en procentdel til at repræsentere hele befolkningen.

- Det er som om, vi er gået i stå. Jeg synes, det er pudsigt, at vi mener, vi har ligestilling, men samtidig ikke har været oppe på 50 procent, sagde Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Heller ikke Britt Bager var tilhænger af kvoterne.

- Jeg vil aldrig gå ind for kønskvoter. Som kvinde vil jeg aldrig bæres frem på grund af mit køn. Det vil jeg føle utrolig nedværdigende.

Charlotte Green, der til daglig er overlæge på Skejby Sygehus, var også på banen, da snakken faldt om kønskvoter.

- Det er ikke kun et spørgsmål om kvoter. Det er lige så meget et spørgsmål om nogle helt grundlæggende ting. Som kvindelig folketingskandidat bliver der stillet spørgsmålstegn til, hvorvidt du kan være en god mor, når du arbejder mere end 50 timer om ugen. Det spørgsmål bliver der aldrig stillet til faren, sagde Charlotte Green fra Det Konservative Folkeparti.

Stine Niebuhr (tv) var sammen med veninden Sofie Kohsen taget til køns-debat på Kvindemuseet. De læser henholdsvis statskunstskab og politik og økonomi og synes begge, det var fedt, at der var stablet en debat på benene, som var målrettet emnet om flere kvinder i Folketinget. Foto: Flemming Krogh

Mænd og kvinder bidrager forskelligt

De fremmødte kvinder, der aldersmæssigt spændte fra studerende til kvinder i pensionsalderen, deltog i debatten med både spørgsmål, kommentarer, anerkendende nik efterfulgt af et efterfølgende 'mhh'.

Ud af de fremmødte var veninderne Sofie Kohsen og Stine Niebuhr.

- Jeg synes, debatten blev meget løsningsorienteret, hvilket jeg på mange måder godt kan lide. Vi bliver nødt til at samarbejde om det her problem, og jeg er meget enig i panelet om, at det ikke skal være kvoter, der styrer antallet af kvinder, men at det nærmere skal være målsætninger og kompetencer, sagde Stine Niebuhr, der studerer statskunstskab i Aarhus.

Inden Folketingsvalget, som senest bliver 19. juni næste år, skal de østjyske folketingskandidater ud og kæmpe for flere kvindelige kolleger.

- Det er vigtigt at holde fast i forskellen mellem mænd og kvinder, da vi bidrager forskelligt. Jeg mener, at kvinder skal stille op, fordi de kan noget andet end mændene, og de repræsenterer 50 procent af befolkningen. Derfor skal vi ud og kæmpe for mere ligestilling i Folketinget, sagde Charlotte Green.

Selvom der langt hen ad vejen var enighed i panelet til den tværpolitiske debat på Kvindemuseet, havde Mette Hjermind Dencker fra Dansk Folkeparti én ting, hun synes særlig vigtig.

- Vi skal ud og opfordre kvinder til at stemme på kvinder, og vi skal ud og have flere kvinder til at blive valgt ind i folketinget, men vi skal aldrig trække offer-kortet, fordi vi er kvinder.

I panelet var Britt Bager fra Venstre, Iben Sønderup fra Socialdemokratiet, Katrine Robsøe fra Radikale Venstre, Kirsten Normann Andersen fra Socialistisk Folkeparti og Mette Hjermind Dencker fra Dansk Folkeparti. Foto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Dansk mesterhold henter Mette Tranborg

Læserbrev

Læserbrev: Stop barnepigestaten

Hæv prisen på cigaretter, forbyd rygning på gymnasier osv. Ja, hetzen vil ingen ende tage mod rygere. Nu vil Aarhus Kommune tage næste skridt – nemlig at forbyde rygning på offentlige steder. Jeg tror, alle kan blive enige om, at rygning er usundt. Men selvom vi som samfund har en bred konsensus om, at rygning ikke er godt, og vi skal forhindre unge i at ryge, så mener jeg ikke, statens og heriblandt Aarhus Kommunes tiltag for at mindske rygning er rigtige. Efter sommerferien lancerede den nye socialdemokratiske regering, at man vil sætte cigaretpriserne op med fem-ti kroner. Størstedelen af Folketingets partier mener, at prisen skal sættes yderligere op. Jeg har den grundlæggende holdning, at når man er over 18 år, så er man selv herre over, om man ryger eller ej. Det er ikke statens opgave at fortælle, hvorvidt det er okay at ryge eller ej. Derudover vil man med regeringens forslag ramme de svageste i samfundet. Folk, der har en bedre indkomst end gennemsnittet, bliver ikke ramt, da de har pengene til at forsætte. Men de borgere i samfundet, der hverken har penge til at ryge, hvis prisen bliver sat op, eller har overskuddet til at stoppe, vil blive ramt. Staten skal ikke ramme de svageste på pengepungen, men derimod hjælpe folk til at stoppe med rygestopskursus. Omkring 62 procent af rygerne vil gerne stoppe med at ryge, lad os give de mennesker nogle redskaber til at stoppe med at ryge. Hvis folk derimod er under 18 år, så mener jeg, at man skal sætte meget mere ind for at fortælle unge mennesker, at rygning er usundt, for at få begrænset muligheden for, at unge under 18 år i første omgang får adgang til tobak. Aarhus Kommune vil nu vedtage, at man ikke må ryge ude på bestemte offentlige steder. Rent basalt mener jeg ikke, at områder udenfor kan være røgfrie, da det er under åben himmel. Dette betyder dog ikke, at jeg ikke har den fulde forståelse for, at det kan være til gene for ikke-rygere, at de bliver tvunget til blive passivrygere, når de færdes på offentlige grunde. Aarhus Kommune skal ikke begynde at påtage sig barnepigerollen og bestemme, hvor man må ryge, og hvor man ikke må. Men jeg mener, at det vil være helt på sin plads, at man opfordrer folk til ikke at ryge på offentlige grunde. På den måde undgår man at køre videre på den uendelige hetz mod rygere, men skaber samtidig plads til ikke-rygere.

Annonce