Annonce
Aarhus

7.000 år tilbage i tiden: Udbygning af letbanestation afslører opsigtsvækkende tidslomme fra oldtiden midt i Risskov

Arkæologer fra Moesgaard Museum har de seneste uger op til jul haft travlt med at udgrave dele af en køkkenmødding fra jægerstenalderen lige ved siden af anlægsarbejder på Aarhus Letbane. Foto: Søren Willumsen
Under tidspres på grund af letbanen har et hold arkæologer haft travlt med at grave sig 7.000 år tilbage til Danmarks oldtid, endda lige midt i et stykke uberørt jord i Risskov, hvor kysten tidligere gik ind.

RISSKOV: Som de sidder på hug og på knæ i et vådt mudderhul i tre graders varme og graver med murerskeer, farer der først og fremmest to tanker igennem hovedet: Hvad leder de efter og hvorfor i alverden graver de på denne iskolde tid, hvor dagens 9 sekundmeter vind gør, at temperaturen føles som minus to grader?

Avisen fik svar på begge spørgsmål, da vi en dag før jul fik lov til at kikke med i mudderhullet i den grønne kile mellem Hørgårdsvej og Sletterhagevej lige nord for Vestre Strand Allé.

Her har arkæologer fra Moesgaard Museum gravet siden 23. november og har fundet en efter egne ord uhyre interessant lokalitet.

- Det er vanvittigt spændende, fordi det er et uberørt frimærke her midt i et tæt bebygget Risskov, hvor vi har fundet en køkkenmødding fra jægerstenalderen. Det vil sige, at den er fra 5.000 år før Kristi fødsel, fortæller udgravningsleder Peter Moe Astrup, marinarkæolog og museumsinspektør fra Moesgaard Mueeum.

Udgravningsleder og museumsinspektør Peter Moe Astrup fra Moesgaard Museum medgiver, at det er koldt at grave på denne årstid, men det gør det ikke mindre spændende at afdække ny viden i Risskov. Bag ham ligger nogle af de 30 bigbags, de har fyldt med opgravet materiale, der skal fragtes til Moesgaard for nærmere granskning. Foto: Søren Willumsen

At netop dette stykke uberørte jord gemmer en cirka 7.000 år gammel skat af historisk viden skyldes alene, at området aldrig er bebygget ligesom resten af Risskov.

Arkæologerne arbejdede under tidspres, fordi de skulle være færdige inden jul efter aftale med Aarhus Letbane, som er årsag til gravarbejdet. For i forbindelse med at letbanen etablerer en krydsningsstation ved Vestre Strand Allé/Sletterhagevej, så tog kan passere hinanden, fik Moesgaard en måned til at grave efter at forundersøgelser havde afsløret, at der var noget at komme efter.

Annonce

Det haster

At udgravningen haster skyldes, at letbanes entreprenør lægger store mængder sand ud på den kommende udvidede banestrækning, fordi sandets vægt skal trykke jorden bedre sammen, inden man anlægger skinner ovenpå. Og dette pres ned i jorden vil ødelægge knogler og andre eventuelle arkæologiske fund længere nede, og derfor skal der udgraves først.


Det er vanvittigt spændende, fordi det er et uberørt frimærke her midt i et tæt bebygget Risskov, hvor vi har fundet en køkkenmødding fra jægerstenalderen

Peter Moe Astrup, udgravningsleder


Aarhus Vand er samme sted ved at forberede den ellers tørre kile til en regnvandssø med et  konstant vandspejl, som kan forsinke og rense regnvandet for kvælstof og fosfor inden vandet løber ud i Egåen.

Men inden søen anlægges, skal der graves endnu mere. Det vender vi tilbage til. Først skal vi tilbage og ned i mudderhullet til arkæologerne, som foruden Peter Moe Astrup består af  Henrik Skousen og Laurits Borberg. Arkæolog Uffe Rasmussen har også været med, men var optaget andetsteds, den dag avisen besøgte udgravningen.

Der skal solide gummistøvler til at færdes i området ved udgravningen, hvor grundvandsspejlet også står højt. Foto: Søren Willumsen

Det, de har fundet, er en ekstremt velbevaret køkkenmødding, som lå på strandbredden ved den tidligere Egå fjord. Kystlinjen gik i jægerstenalderen lige netop her, hvor de graver. Det vil sige, at alle nuværende villaer på Hørgårdsvej og mod nordvest ligger i et område, der i oldtiden var en stor fjord, der gik ind til Engsøen og videre næsten helt til Lisbjerg.

Netop det fugtige miljø ved den tidligere kystlinje gør, at fundene er mere velbevarede.

- Der er masser af bopladser i Østjylland fra perioden jægerstenalder og Ertebøllekulturen, men det er første gang vi finder en køkkenmødding ved Egåen med muslingeskaller. Stenalderfolket har sikkert også spist muslinger på de andre bopladser, men der er affaldet gået til. Her er det bevaret, fordi det er så fugtigt og dermed har ligget i et ilttæt miljø, fortæller Henrik Skousen og  Laurits Borberg.

Annonce

Flere ildsteder

Glæden var stor, da de også fandt flere ildsteder i køkkenmøddingen som tegn på, at man tilberedte maden her. Typisk har kystjægerne lagt hjertemuslinger, østers og blåmuslinger på bålet for at skallerne åbnede sig, så de kunne spise indholdet. Arkæologerne kan se, at skallerne er lidt svedne i kanten fra bålstedet.

- Fundene fortæller, hvordan man har levet og spist. Nogle af fundene er sæsonbetonede. Vi sender nogle af muslingeskallerne videre til specialister, der kan analysere, hvornår på året østersene er taget op af vandet.

Det er jo iskoldt her og dermed noget af et råt arbejdsmiljø. Hvordan i alverden kan I holde til det?

- Det er nok en vanesag. Lidt ligesom at være vinterbader. Når man starter med at være ude om sommeren fortsætter man bare med at være ude hele året. Og når det er så interessant som her, glemmer man både tid og sted, forklarer Henrik Skousen og Laurits Borberg.

Flintestenen her har siddet på et træskaft og har været anvendt som den lidt grove kerneøkse i jægerstenalderen. Foto: Søren Willumsen

- Det er meget unikt også med de meget gode bevaringsforhold. Det er rigtigt spændende, når vi som her finder pilespidser i flint, et flintehoved til en kerneøkse og dyreknogler og skaller, fortæller de tre arkæologer.

Ifølge Peter Moe Astrup ved man fra analyser af stenalderfund, at hovedparten af kosten kom fra havet.

- Men vi har her også fundet rester af et nedbrudt hoved af en urokse og en del knogler fra råvildt og træstykker.

En urokse var skovens største og farligste dyr på op til et ton og med en skulderhøjde på to meter. Den uddøde i 1600-tallet.

Annonce

Det største fund

Ifølge udgravningsleder Peter Moe Astrup er det dog ikke enkeltdelene, der er det bedste ved fundet i Risskov.

- De enkelte pilespidser siger ikke så meget, det er mere fundets størrelse og placeringen her ved den tidligere fjordkant, der er interessant. Og de ting, man kan undersøge og udlede om livet og livsbetingelserne i stenalderen ved at nærstudere indholdet i køkkenmøddingen - f.eks. gennem måltidsrester som knogler og muslinger foruden ildstederne og redskaberne. Vi håber, at vi bliver klogere på, hvor lang tid, bosættelsen varede, og om menneskene opholdt sig på bopladsen året rundt, eller om det var en sæson-boplads. Desuden håber vi, at naturvidenskabelige analyser vil kunne fastslå, hvilken betydning de forskellige fødekilder havde i menneskenes samlede fødeindtag, forklarer udgravningslederen.

Blandt de sidste fund før jul var også en kindtand fra et menneske. Peter Moe Astrup tog tanden med til sin tandlæge, som var meget interesseret.

- Det viser sig at være en mælketand, som et barn har tabt, og vi vil senere med en kulstof 13-metode af tanden kunne få svar på, om barnet mest har levet af føde fra landjorden eller fra havet.

Fundet af pilespidser vidner om, at stenalderfolket brugte bue og pil. Men det er ikke så meget de enkelte pilespidser, der er den største opdagelse i fundet. Det er derimod placeringen. Foto: Søren Willumsen

Fascinerende er det, at blot 1-1,5 meter nede i jorden kommer man cirka 7.000 år tilbage i tiden.

- Det øverste lag vi gravede igennem, var et lag af knuste hjertemuslingeskaller og derunder et lag af østersskaller. Og mens vi gravede ned i det lag, fandt vi en del flintafslag og bearbejdede ting, som vi så har kommet i poser for hver kvarte kvadratmeter, fortæller Peter Moe Astrup om de mange små plastikposer med indhold, der ligger spredt ved udgravningen.

Dermed kan arkæologerne registrere meget præcist, hvordan køkkenmøddingen har udviklet sig over tid, og hvor længe, den har været i brug. Og det hele registeres med en gps med højdemåling, så man ved præcist, hvor enkeltdelene er fundet i lagene.

Annonce

Mere venter forude

Arkæologerne har med afdækningen af køkkenmøddingen også en klar fornemmelse af, at der venter flere spændende opdagelser i området længere ude i kilen, hvor fjorden lå i oldtiden.

Det er her længere ude i kilen, at arkæologerne håber de kan komme til at grave, inden der anlægges regnvandsbassin. Foto: Søren Willumsen

- Vi må ikke grave længere ud i kilen på denne aftale, fordi vi skal holde os til det område, letbanen skal bygge på, fordi de finansierer udgravningen. Vi stopper lige netop, som det bliver rigtigt spændende, fordi skallaget er så tykt her. Men vi har en klar forventning om, at få en  aftale med Aarhus Vand om at grave mere ud i kilen, inden der kommer et regnvandsbassin her, siger Peter Moe Astrup.

Det arkæologerne forventer at finde ude i det, der var fjord i stenalderen, kan være ting som fiskeruser og -hegn, stammebåde, padelårer og andre trægenstande.

- Det er muligt, at det ligger derude, for vi har lavet en prøve, der viste, at der er velbevaret træ i den fugtige jord, supplerer Laurits Borberg.

Dermed kan afdækningen af jægerstenalderen i den grønne kile i Risskov få endnu et kapitel, inden området skal oversvømmes af et regnvandsbassin.

Aarhus Vand er begyndt at anlægge det nye regnvandsbassin i Risskov ved Hørgårdsvej. Arkæologerne forventer, at de kan få lov til at grave i området, før resten af området oversvømmes. Foto: Søren Willumsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce