Annonce
Fødselsdage

70 år: Olsens kærlighed til landsholdet er ubegrænset

Morten Olsen fotograferet før landskampen mellem Danmark og Serbien den 13. juni 2015 i Telia Parken. Onsdag 14. august fylder han 70 år. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
70 år onsdag 14. august. Få har som Morten Olsen præget dansk landsholdsfodbold – først som elegant og suveræn kaptajn på banen og dernæst som ubestridt chef på sidelinjen i næsten 16 år.

70 Fodbold, Danmark og Morten Olsen hører bare sammen. Der er intet at diskutere.

Morten Olsen, som onsdag 14. august fylder 70 år, er den første spiller, der har taget den danske landsholdstrøje over hovedet 100 gange, og han er den træner, som flest gange har stået i spidsen for landsholdet. 166 kampe i næsten 16 år.

Til november er det fire år siden, at han stoppede som Danmarks landstræner efter en mislykket kvalifikation til EM-slutrunden i Frankrig. Olsen tog konsekvensen, selv om kontrakten med DBU først havde udløb 1. juli 2016. På forhånd havde han i det tidlige forår 2015 bebudet sit farvel, men nu var det fremrykket. Punktum, finale for en enestående epoke som loyal og trofast tjenestemand for nationens fodboldstolthed.

Siden har Morten Olsen ikke haft et trænerjob, hverken som klub- eller landstræner, og efter sigende passer det ham fint. Nu skal livet nydes – ikke mindst i selskab med fru Mireille.

- Jeg har ofte haft dårlig samvittighed over for min kone. Men det har været vigtigt for mig, at hun har kunnet leve med den fodbold­idiot, hun giftede sig med, sagde han for nylig i et større interview med Jyllands-Posten.

Annonce

Bonusinfo

Årets Spiller i Danmark i 1983 og 1986. Anfører for Danmark ved EM i 1984 og 1988 samt ved VM i 1986

Årets Træner i 2001 og 2009. Kvalificerede Danmark til VM i 2002 og 2010 og til EM i 2004 og 2012

Ridder af Dannebrog i 2010

Æresborger i fødebyen Vordingborg. Vejen til byens stadion hedder Morten Olsens Allé

To gange optaget i DBUs Hall of Fame. Først med "Dynamit-holdet" i 2009 og dernæst i 2015

Ældste A-landsholdsspiller. I sin sidste kamp var han 57 dage fra sin 40-års fødselsdag

Anfører for Danmark i 50 kampe, men Lars Olsen har rekorden med 69

En af seks amatørspillere, som var med, da Danmark første gang havde udlandsprofessionelle på landsholdet. Det var 12. maj 1971 mod Portugal på udebane. Danmark tabte 0-5.

Nej tak til Australien

Da Morten Olsen sluttede på landsholdet, gik han ikke direkte ind i pensionistrollen, og derfor skortede det heller ikke på trænertilbud alle steder fra, men i foråret 2018 lukkede han helt af. Det seneste tilbud om at blive landstræner kom fra Australien, der ved VM i Rusland blandt andre fik Danmark som modstander. At spille mod det land og det landshold, han ubegrænset elskede, ville han ikke være med til.

Morten Olsen debuterede som landsholdsspiller 23. september 1970 i Idrætsparken mod Norge. Skribenten i kampprogrammet var temmelig fremsynet:

- Velkommen til det danske hold. Til hele holdet, men især til Morten Olsen, der er kommet som en komet, og som har det format, at han kan blive det store sus.

Små 19 år senere spillede Morten Olsen sin sidste landskamp. Nummer 102 i rækken. Modstanderen var Brasilien, og kampen i Idrætsparken var en festforestilling i forbindelse med Dansk Boldspil-Unions (DBU) 100-årsjubilæum. Danmark vandt 4-0, og Olsen scorede et af målene – på straffespark. Det fjerde og sidste i landsholdskarrieren.

I mellemtiden havde han og landsholdet, med den karismatiske tysker Sepp Piontek som boss, henrykket nationen og hele verden med vidunderligt fodboldspil.

Piontek foretrak, at holdets anfører var forsvarets bageste mand – den såkaldte libero – styrmanden. I den rolle var Morten Olsen uforlignelig. Han var landstrænerens stærke højre hånd – både på og uden for banen. Det danske landshold var om noget fodboldverdenens kæledægge i firserne og blev skiftevis kaldt for "Dynamitlandsholdet" og "Olsen-banden".

Tilværelsen var dog ikke altid rosenrød. I juni 1978 forsvandt kæresten Marianne Kirstine Egeberg, populært kaldet Kris, på en færgetur fra Gedser til Travemünde, og hun blev aldrig fundet. Morten Olsen talte i mange år sjældent eller slet ikke om tragedien, men i et større interview med Danmarks Radio i foråret 2017 satte han ord på:

- På tidspunktet for den hændelse, hvor jeg mistede, var jeg nok lidt usikker som menneske og som spiller, og der sker så noget, der gør, at jeg forandrer indstillingen til livet, til arbejdet og til min sportsgren. Sådan at man siger: Nu kan det også være lige meget.

Usikkerheden eller rettere forsigtigheden havde Morten Olsen som helt ung. Efter strålende kampe for såvel klubholdet B1901 som landsholdet, der kvalificerede sig til de olympiske lege i München i 1972, ville det store udland have fingre i talentet. Først i køen stod Bayern München, men Morten Olsen valgte i stedet Cercle Brugge – den første af tre belgiske arbejdsgivere i 14 år. I den klub prøvede den oprindelige højre wing at spille samtlige pladser på et fodboldhold, bortset fra målmand.

Efter Cercle spillede han for Racing White og Anderlecht. Hos sidstnævnte med adskillige danske holdkammerater vandt han tre belgiske mesterskaber og deltog i to UEFA Cup-finaler. Den første mod Benfica blev vundet. Den anden mod Tottenham blev tabt efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence. En af de brændte syndere af spillets største målchance var – Morten Olsen.

På trods af det ville englænderne gerne købe Olsen, og han var bestemt ikke uinteresseret i at komme til London, men i længden blev handlen ikke til noget. Forklaringen kom 2. pinsedag sidste år i "Meyerheim & Stjernerne" på TV 2 Charlie. Morten Olsen havde en gammel hund.

- Husdyr skulle i karantæne, og så blev vi enige om at blive boende i Belgien. Det ryster min gamle spilleragent stadig på hovedet af, sagde Morten Olsen med et grin.

I stedet sluttede den aktive karriere i FC Köln, hvortil Morten Olsen kom efter VM i Mexico 1986, hvor eksperterne kårede ham som "verdens bedste libero".

Fyresedler og fortrydelse

Som træner begyndte Morten Olsen i Brøndby, som han ifølge klubbens mangeårige formand Per Bjerregaard revolutionerede med to danske mesterskaber og en plads i UEFA Cup-semi­finalen i 1991. Sidenhen gik turen til FC Köln og Ajax Amsterdam. Pudsigt eller måske knap så flatterende fik han fyresedlen i alle tre klubber, men bagefter fortrød de alle.

- Den mest glædelige oplevelse, jeg har haft som træner, har været, at alle de klubber, jeg blev fyret fra, har givet mig tilbud om at vende tilbage. Brøndby har prøvet, FC Köln har prøvet to-tre gange, og det samme har Ajax, fortalte Morten Olsen til DR i 2017.

Da havde han halvandet år før taget afsked som cheftræner for det danske landshold. Efter næsten 16 år. På godt og ondt, skiftevis med ris eller ros og i de seneste år visse uoverensstemmelser med fodboldunionens nye ledelse. Alt det havde Morten Olsen dog lagt bag sig, da han 21. marts 2016 blev optaget i Fodboldens Hall of Fame:

- Jeg er beæret over blot at have fået lov til at repræsentere mit land. Det er jo det, det handler om.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce