Annonce
Fødselsdage

75 år: Den lille kvinde med den store stemme

Den amerikanske sangerinde Brenda Lee optræder i 1965 sammen med Bent Fabricius-Bjerre i tv-udsendelsen Pladeparade. Hun fylder 75 år 11. december. Han blev 95 år 7. december. Foto: Olaf Kjelstrup/Ritzau Scanpix
Brenda Lee er kendt for "I'm Sorry". Kun få har lavet så mange hits som hende. Fra hun var otte, forsørgede hun sin familie. Onsdag 11. december fylder hun 75 år.

75 Brenda Lee var en af de første kvinder, der slog igennem som pop- og rocksangerinde.

Hun har optrådt på store scener verden over med Elvis, Little Richard, Buddy Holly og Fats Domino. Herhjemme med Bent Fabricius-Bjerre i 1965.

På det tidspunkt var hun et af de største kvindelige idoler i Storbritannien. Fanklubber skød op overalt, store musikblade tildelte hende priser som bedste sangerinde, og som en af få fik hun lov til at optræde for dronning Elizabeth.

Brenda Lee, som fylder 75 år onsdag 11. december, er født og opvokset i en fattig familie i Georgia, USA. Hendes far døde, da hun var otte år, og det blev begyndelsen på karrieren.

Hun tjente til familiens overlevelse ved at optræde ved talentshows i området omkring Atlanta. Snart løb rygtet om skolepigen med den store stemme, der i en alder af bare 12 år fik en pladekontrakt.

Hendes første hit var "Dynamite", der gav hende kælenavnet Little Miss Dynamite. Little henviste til hendes manglende højde. Brenda Lee måler kun 145 cm.

Siden fulgte hits som "I'm Sorry" fra 1960 og ikke mindst juleklassikeren "Rockin' Around The Christmas Tree".

Senere i karrieren satsede Brenda Lee på countrymusikken, som gav hende succes med Kris Kristoffersons komposition "Nobody Wins", ligesom hun lancerede "Always On My Mind", som Elvis Presley senere tog op.

Brenda Lee blev i en ung alder gift med entreprenør Ronnie Shacklett, som hun har fejret guldbryllup med. De bor i Nashville i Tennessee, hvor de har indrettet en del af hjemmet til et museum, der skildrer de største begivenheder i Brenda Lees liv. Blandt andet kan de besøgende se et billede af hende, da hun som 12-årig dansede med Elvis Presley. Den halskæde, som han forærede hende, hænger ved siden af.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce