Annonce
Fødselsdage

75 år: Jern-Henrik ruster aldrig

Professor, cand.oecon., ph.d., dr.phil. Jørn Henrik Petersen i gang med sin afskedsforelæsning efter 48 år på Syddansk Universitet. Og det foregik selvfølgelig på drævende jysk - eller smukt jysk, som han nok selv ville sige det. Foto: Michael Bager
Jørn-Henrik Petersen har blandt andet startet en succesrig, landsdækkende tv-station, bygget et fakultet op fra bunden og lavet en ny journalistuddannelse.

75 At professor dr.phil. og cand.oecon. Jørn Henrik Petersen for nylig er gået på fortjent pension efter et meget aktivt og ordrigt liv, er naturligvis en sandhed med modifikationer. For selv om han mandag 5. august fylder 75 år, skal der stadig holdes foredrag og skrives endnu en bog.

Denne gang om den mangeårige socialdemokratiske minister Julius Bomholt, der blev landets første kulturminister.

Men det er især velfærdsstat og medier, der har været omdrejningspunkt i "Jern-Henriks" særdeles produktive arbejdsliv.

Tilnavnet fik han tilbage i 1970'erne som ekstern tilsynsførende med det revolutionære Roskilde Universitetscenter og skyldtes hans meget direkte sprogbrug over for de studerende.

Heller ikke siden har han stukket ting under stolen, og navnet er som skræddersyet til en mand med utroligt mange jern i ilden. Han har været TV2-formand og stået i spidsen for den nye journalistuddannelse i Odense. Dertil har han alene eller sammen med andre skrevet hyldemeter af faglitteratur, herunder seksbindsværket "Dansk Velfærdshistorie", og har derfor også været brugt som en af landets førende eksperter i velfærdssamfundets krogede stier samt som flittig debattør.

Han kommer fra et socialdemokratisk hjem i Aalborg og har hele livet været en ofte revsende socialdemokrat. I Bogen "Ret og pligt, pligt og ret" fra 2014 tog han et kritisk livtag med Socialdemokratiets nuværende omgang med de gamle paroler.

Han blev uddannet på Aarhus Universitet som nationaløkonom. Men hans lange akademiske karriere, hvor han som 30-årig blev landets yngste professor, har haft til huse på Odense/Syddansk Universitet. Her byggede han Institut for Samfundskundskab op og blev i 2005 leder af Center for Velfærdsstatsforskning.

Undervejs havde han desuden ansvaret for at opbygge journalistuddannelsen ved Syddansk Universitet, der brød med Danmarks Journalisthøjskoles monopol på at uddanne journalister.

Inden var han fra i en årrække formand for bestyrelsen i endnu en monopolbryder, nemlig den nye opkomling TV2, som udfordrede Danmarks Radio. Han var også i en i længere årrække bestyrelsesformand for Fyens Stiftstidende.

Professoren med den store, prangende doktorring og de også ofte provokerende men velunderbyggede meninger har undervejs siddet i en lang række udvalg samt både Socialkommissionen og Velfærdskommissionen.

Indsatsen er blandt andet blevet belønnet med ridderkorset og Aarhus Universitets guldmedalje.

Manden, der har været hurtig til det meste, blev gift allerede som 21-årig. Han og hustruen Birgit Klostergaard Petersen har været gift i 54 år. Sammen har de to børn og fire børnebørn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce