Annonce
Navne

75 år: Jesper Bruun Rasmussen

Jesper Bruun Rasmussen svinger kyndigt og sikkert hammeren i Bredgade 33 i København. I 2016 solgte han eksempelvis en kinesisk vase for 12 mio. kr.

Jesper Bruun Rasmussen har i næsten 60 år været en ubrydelig del af den danske auktionsbranche. Lørdag 14. oktober fylder han 75 år.

75 Auktionsbranchens grand old man, Jesper Bruun Rasmussen, står sammen med sine to børn, Alexa og Frederik, i spidsen for et af Skandinaviens største og ældste auktionshuse, Bruun Rasmussen Kunstauktioner, i Bredgade i København. Han er kunstkender par excellence, og som auktionsdirigent svinger han stadig veloplagt med både alvor og lune sin fars, Arne Bruun Rasmussens, legendariske elfenbenshammer.

Jesper Bruun Rasmussen voksede op på Christianshavn. Arne Bruun Rasmussen havde få år efter Anden Verdenskrig grundlagt auktionshuset i hjertet af København. Om eftermiddagen, når skoledagen på Østersøgades Skole var slut, slog han vejen forbi Bredgade, hvor han fik en kop varm chokolade, talte med de ansatte og hjalp lidt til. Oprindelig ville han have været møbelsnedker eller -arkitekt, men faderen havde andre planer.

I stedet for at gå i gymnasiet blev unge Bruun Rasmussen sendt på dannelsesrejser til England, Frankrig og USA, hvor han lærte sprog og fik indblik i kunstverdenen. Han arbejdede bl.a. hos Sothebys i London og hos Parke Bernett i New York.

Som 18-årig vendte han hjem og kom i lære i sin fars auktionshus. Og som ungt menneske var han ved at klargøre et eftersyn i Bredgade og hængte et abstrakt maleri op på væggen. En herre bag ham sagde: "Det hænger på hovedet".

Bruun Rasmussen, der nu nok mente at have mest forstand på den sag, spurgte tilbage, hvor herren mon vidste det fra?

"Det er mig, der er kunstneren", svarede Asger Jorn.

Der er sket meget, siden Jesper Bruun Rasmussen arvede elfenbenshammeren og auktionshuset af sin far i 1985. Dengang beskæftigede virksomheden få ansatte og solgte kun ældre malerier og antikviteter til danske kunder. Kernen i virksomheden er stadig de traditionelle auktioner i Bredgade, men de blev i 2004 suppleret med daglige netauktioner. Flere end 100.000 kunstværker, designklassikere, antikviteter, smykker og armbåndsure kommer hvert år under hammeren på de to typer auktion og bliver solgt til kunder i hele verden. I dag beskæftiger virksomheden omkring 135 medarbejdere og har repræsentanter rundt omkring i Europa, USA og Fjernøsten.

Til Jesper Bruun Rasmussens mest bemærkelsesværdige hammerslag hører et maleri fra Sydfrankrig af Edvard Munch, som han solgte for 6,9 mio. kr. i 2006 og en kinesisk Ming-vase, der i 2016 fik hammerslag på 12 mio. kr.

Jesper Bruun Rasmussen er scenevant - både på podiet i auktionssalen og i selskabslivet. Desuden har han medvirket i "Kunstquizzen" og dokumentar-serien "Auktionshuset", men også på film. I 1985 medvirkede han i Henning Carlsens film "Oviri" om Paul Gauguin, der blev spillet af Donald Sutherland. Filmens auktionsscene, hvor kunstnerens malerier skulle sælges for at finansiere hans anden rejse til Tahiti, blev optaget i auktionslokalerne i Bredgade - med Jesper Bruun Rasmussen i rollen som auktionarius.

- Auktionssalen blev dekoreret med reproduktioner af Gauguins Tahiti-billeder, op og ned ad Bredgade kørte hestedroscher, og jeg selv blev sminket og iført overskæg og jaket, kan Jesper Bruun Rasmussen fortælle.

Arbejdet fylder stadig det meste af hans liv. Han har sin daglige gang i hoveddomicilet i Københavns Nordhavn og i de gamle auktionssale i Bredgade. Det, der stadig driver værket, er detektivarbejdet, når han får en sjælden kunstgenstand i hånden og skal finde ud af, hvor den stammer fra, hvor gammel den er, og hvad vurderingen er.

Jesper og Birthe Bruun Rasmussen har været gift siden 1970. Udover børnene, Alexa og Frederik, er der kommet tre børnebørn til.

75-årsdagen markeres 23. november under åbningen af eftersynet i Bredgade 33 i København forud for den internationale juleauktion.

Annonce

Bruun Rasmussen

Bruun Rasmussen Kunstauktioner A/S blev grundlagt i 1948.Forhuset mod Bredgade i København er opført af Andreas Hallander i 1794 og ombygget i 1920'erne.

Jesper Bruun Rasmussen er ordblind og læser derfor aldrig romaner. Til gengæld læser han korrektur på husets kataloger, for han har en nærmest fotografisk hukommelse af, hvordan diverse fagord skal se ud for at være stavet rigtigt.

Jesper Bruun Rasmussen blev medejer 1972 og overtog ledelsen i 1985 efter sin far, Arne Bruun Rasmussen.

Jesper og Birthe Bruun Rasmussen har i mange år været venner med dronning Margrethe og prins Henrik. Regentparret hører til en sluttet kreds af helt nære venner.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce