Annonce
Navne

80 år: prof.em, dr.theol., Ole Jensen

Ole Jensen. Arkivfoto: Bo Amstrup

80 Ole Jensen, prof.em, dr.theol., Hurup, tidl. Aarhus, fylder 80 år tirsdag 24. januar.

Ole Jensen dyrkede som 13-årig ivrigt konkurrencegymnastik i AGF, men faldt ned i en salto, fik en rygskade og kunne så ikke blive håndværker.

Han blev grebet af poesi, gik til latin og kom i det klassisk-sproglige gymnasium på Aarhus Katedralskole. Foruden poesien, som han nu selv skrev med på i drengenes gymnasieforening Heimdall, blev han optaget af P.G. Lindhardts forkyndelse i Klosterkirken i Aarhus grundet dens nøgternhed og dens afvisning af forældet kristelig moral, som lå i forlængelse af hans hjems på én gang tidehvervsk og grundtvigsk prægede kristendom.

Studievalget stod derefter mellem litteraturvidenskab og teologi. På Askov Højskole efter studentereksamen opdagede han, at en poetisk livsfølelse lod sig forene med kristendommen. Han valgte teologien, og det førte ham til K.E. Løgstrup, som resten af livet har været hans teologiske hovedinspiration. Han blev Ole Jensen lærer, kollega og siden faderlige ven.

Annonce

Øko-filosofisk first mover

Ole Jensen blev ansat på universitetet i Aarhus efter sin eksamen (1962). På et studieophold i Marburg i Tyskland 1964-66 lagde han grunden til sin disputats.

- Den kritiserede eksistensteologien i skikkelse af den berømte Rudolf Bultmann for at mangle skabelsesteologi. Og den påviste, at næsten al protestantisk teologi både i det 19. og 20. århundrede indirekte og uerkendt leverer legitimitet til de moderne vækstsamfunds destruktive natursyn, der ensidigt opfatter naturen som menneskets ressourcelager, som det har lov at gøre med, hvad det kan komme af sted med. Glemt er her, at naturen har sin egen værdighed, som kalder på vores agtelse og beskyttelse - mod os selv; den er skaberværk. Sammen med lyrikeren Thorkild Bjørnvig og K.E. Løgstrup blev jeg en slags øko-filosofisk first mover i dansk sammenhæng i almindelighed, teologisk og filosofisk i særdeleshed, fortæller Ole Jensen.

Formentlig af denne grund blev disputatsforsvaret (1976) et tilløbsstykke uden lige, og - skulle det vise sig - med indlagt underholdningsværdi i kraft af hans "fødselsdagstvilling" Peter Kemps voldsomt aggressive opposition, mens lederen af bedømmelsesudvalget, den verdenskendte prof. Regin Prenter, sluttede forsvarshandlingen med at udtale, at det var den bedste disputats, han havde bedømt i sine 25 år som professor. Kemp og Jensen har siden fundet melodien i samdrægtighed.

Ole Jensens bog om naturforståelsen, "I vækstens vold. Økologi og religion" (1976), blev lidt af en bestseller og er blevet kaldt en øko-klassiker. Siden har han fastholdt sin kulturkritik. I 2011 fulgte han op med bogen "På kant med klodens klima. Om behovet for et ændret natursyn". Han holder stadig foredrag og skriver artikler om temaet.

I 1974 var han blevet professor i dogmatik ved det teologiske fakultet i København. Men hans tiltagende foredragsvirksomhed og et ønske om at blive præst førte til, at han blev sognepræst og domprovst i Maribo og siden forstander for Grundtvigs Højskole Frederiksborg. Her holdt han en række kurser om K.E. Løgstrups tænkning.

Løgstrup-formidler

Efter en blodprop i hjernen i 1999, som han efterhånden har forvundet de alvorligste virkninger af, er han gået hen og blevet livslang Løgstrup-fortolker og -formidler. Det resulterede i bogen "Historien om K.E. Løgstrup" (2007), som nu også foreligger i tysk oversættelse.

Han var medlem af det første Etiske Råd fra 1988.

Han elsker den danske folkekirke og har løbende selv haft gudstjenester, bl.a. gennem 17 år ved 17-tjenesterne i Københavns Domkirke. Et udvalg af prædikener herfra og refleksioner fra de senere år i Kristeligt Dagblad udkommer 27. januar 2017 under titlen "Tilskikkelser og livsbetagelse. Prædikener og refleksioner" på forlaget Dalgaard & Jensen.

De seneste 15 år har han boet i Thy, men agter nu at vende tilbage og bosætte sig i sin hjemby, Aarhus.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Annonce