Annonce
Kultur

80 procent genanvendes: Northside er kongen af genbrug

Bag pladsen håndteres næsten 200 tons affald i løbet af festivalen. Foto: Flemming Krogh
I dag genanvender Northside næsten 80 procent af en affaldsmængde på små 200 ton affald. Målet er 100 procent engang i fremtiden.

NORTHSIDE: Der er ikke den type affald, som Northside ikke har kigget nøje på og vurderet, om og hvordan man kan genbruge den. Lige fra sugerør til appelsinskræller, fra bjælker til fadølskrus og fra shotrør til kaffegrums.

Sidste år producerede festivalen og dens 35.000 gæster i alt 188,7 ton affald, og heraf blev 74,7 procent sorteret fra og genanvendt. Resten røg på forbrændingen.

Det fortæller ressource manager Sofie Randel fra sin ”lille legeplads”, som hun kalder den, bag selve festivalpladsen. Her sørger omkring 250 frivillige for at sortere affaldet i 20 fraktioner og i containere, efter det på pladsen i forvejen er sorteret i seks forskellige affaldscontainere.

- I år skal vi ramme 80 procent, og det betyder, at vi skal have endnu mere styr på de 20 procent, der bliver brændt af, fortæller hun.

- Vi tænker hele tiden cirkulært. For eksempel når en bod skal bruge emballage, skal vi tænke på, hvordan det igen kan blive til en ressource. I år har folkene i champagneboden eksempelvis selv fundet ud af, at de kan genbruge propperne, så de bliver også sorteret fra, så vi nu er oppe på 20 fraktioner. Vi tænker i at genbruge træ som flis, og så har vi jo den helt store satsning i år med at vaske og genbruge fadølsglassene.

Hun nævner også kaffegrums som et eksempel på den gode genbrugshistorie.

- I starten sorterede vi det fra uden at vide, hvad vi skulle bruge det til. I dag bruger Friland det til gødning, Fra Grums til Gourmet til at dyrke svampe i og Fra Grums Til Guld til at lave hudprodukter af det.

Annonce

Sådan sorterede Northside i 2018

På pladsen i flg. fraktioner:

  • Restaffald
  • Mad- og papiraffald
  • Papir
  • Plastik
  • Cigaretskodder
  • Pant

Bag pladsen i flg. fraktioner:

  • Småt brændbart
  • Mad- og papiraffald
  • Madaffald
  • Appelsinskræller
  • Pap og papir
  • Jern og metal
  • Glas
  • Træ, ubehandlet
  • Plast - PP (ølkrus og ødelagte ølkander)
  • Plast - HDPE (shotsrør)
  • Plast - (film/wrap)
  • Plast - hård blandet
  • Fritureolie
  • Kaffegrums
  • Håndklæder
  • Batterier
  • Elektronikaffald
  • Have/parkaffald

Skrald er fedt

At hun elsker sit job som ressourcechef på Northside lægger Sofie Randel ikke skjul på.

- Det er femte år jeg er med, og sammen med ledelsen og med bæredygtighedsbureauet Worldperfect har jeg har været med til at udvikle frivilligheden omkring genbrug og få et helt system bygget op, så det faktisk ikke, som man kunne tro, er et skodjob at være på skraldeholdet. For første gang har vi fuldt hold, mange vil gerne ind, og flere vil gerne blive, selvom de kan komme på andre hold. Det er jo fordi, det fungerer, mener hun.

Vil gå hele vejen

Bæredygtigheden på Northside kommer ikke af sig selv. Den er udviklet med en lang række samarbejdspartnere, og især bæredygtighedsbureauet Worldperfect spiller en central rolle.

Bureauet blev koblet på festivalen i 2012, og siden er siden er både affaldssorteringen og kommunikationen af de grønne visioner steget væsentligt. På længere sigt er målet at blive 100 procent affaldsfri og 100 procent bæredygtig.

- Det er helt klart et mål, men hvordan det skal nås, ved vi naturligt nok ikke endnu. Det vigtigste er sådan set også, at vi har målet og arbejder på det året rundt, så skal det nok lykkes en dag, siger talsmand for Northside John Fogde.

Er Northside kongen af genbrug?

- Altså der er en enkelt festival i Norge, der nok vil komme efter mig, hvis jeg siger ja, men så lad mig sige i Danmark, ja.

Et af årets store tiltag er bandlysning af salg af vand på plasticflaske. I stedet sælges drikkedunke, der kan fyldes med drikkevand fra flere opsatte stationer. Foto: Flemming Krogh

I overskuelig fremtid

Jakob Baungaard, der er ressource koordinator, møder avisen også på festivalpladsen, og på samme måde som resten af holdet brænder han for at udvikle Northsides forhold til affald. Og han tør godt sætte år på, hvornår festivalen er på en genbrugsprocent på 100.

- Vi kommer til at gribe bæredygtighedsarbejdet anderledes an næste år, fordi vi vil indarbejde FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, og dermed skal kigge på det med helt nye øjne, siger han.

- Vi bliver ikke 100 procent bæredygtige lige med det samme, fordi der med eksterne partnere først skal udvikles nye teknologier, der ikke findes i dag. Lidt frisk måske, vil jeg gætte på, at der går 12 år. Det bygger jeg på, at ledelsen er handlekraftig, og hvis den sætter samme vilje bag projektet som bag alt andet, og hvis vi får de helt rigtige partnerskaber, så tror jeg på, det kan lade sig gøre, siger Jakob Baungaard.

På pladsen har publikum mulighed for at sortere deres affald i særligt udviklede skraldespande, der ovenikøbet lyser i mørke. Foto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.

Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce