Annonce
forside

88-årig lukkede 'Ældresagen' ind: Dagen efter manglede hun flere tusinde kroner

Arkivfoto: Jørgen Jessen/Scanpix

HASSELAGER: For at være flink havde en 88-årig kvinde lovet en kvinde, at hun måtte komme at se hendes lejlighed. Den fremmede kvinde havde sagt til den 88-årige, at hun havde planer om at flytte ind i en lejlighed magen til den 88-åriges.

Kvinden dukkede op mandag eftermiddag i selskab med en mand, der påstod, han var fra Ældresagen. Den 88-årige kvinde serverede kaffe for parret, og efter at have sludret lidt tid gik kvinden og manden igen.

Tirsdag opdagede den 88-årige, at hun havde fået stjålet sin pung med sit dankort i, og at der var hævet flere tusinde kroner på kortet.

Østjyllands Politi opfordrer til, at man altid er ekstra opmærksom, inden man lukker en fremmed ind i sit hjem. Præsenterer personen sig som medarbejder i et firma eller en organisation, så bed om at se id og bed eventuelt om et telefonnummer til virksomheden, så du kan ringe og tjekke, om vedkommende taler sandt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce