Annonce
Erhverv

9. marts kan du se om du skal have penge tilbage i skat

9. marts bliver dagen, hvor borgere kan tjekke årsopgørelsen. Overskydende skat udbetales i april.

Mandag den 9. marts åbner Skattestyrelsen for adgangen til årsopgørelsen for 2019.

Dermed får 4,6 millioner borgere mulighed for at se, om de skal have overskydende skat retur, eller om de skal betale restskat tilbage.

Det oplyser Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.

Ifølge styrelsens tidsplan vil overskydende skat fra 2019 blive tilbagebetalt 3. april.

Historisk set får cirka tre ud af fire skatteydere penge tilbage i skat. For den sidste fjerdedels vedkommende gælder det, at regnskabet enten går op, eller at de skal betale penge tilbage.

Årsopgørelsen bliver dannet på baggrund af omkring 170 millioner oplysninger, som Skattestyrelsen modtager fra blandt andet banker, arbejdsgivere og pensionsselskaber.

- Vi arbejder på en årsopgørelse, næsten to år inden den kommer ud. Og så er det jo forrige års forskudsopgørelse med alle de data, vi får ind der, der ender med et resultat, der viser, om man skal have penge tilbage, eller om skal betale restskat, forklarer Karoline Klaksvig, underdirektør i Skattestyrelsen.

Det er stadig for tidligt at sige, hvor mange borgere, der kan forvente at få penge tilbage til april.

Ifølge Karoline Klaksvig er der dog intet, der tyder på, at andelen vil være meget anderledes end foregående år.

- Det er min forventning, at cirka tre ud af fire vil få penge tilbage. Ved første udbetaling af overskydende skat, udbetalte vi sidste år lidt over 16 milliarder kroner til 3,4 millioner borgere, siger hun.

Er man blandt dem, som skal tilføje noget i årsopgørelsen for 2019, kan man gøre det indtil 1. maj.

Skal man betale restskat og ønsker at slippe for procenttillæg, er der frist for indbetaling af pengene 1. juli 2020.

Er man meget utålmodig for at se sin årsopgørelse, bliver der måske mulighed for at se den inden den 9. marts.

Skattestyrelsen har således tidligere åbnet for opgørelserne et par dage før tid for at teste systemerne.

- Det har vi gjort tidligere år, og hvis vi er klar, så vil vi også gøre det i år. Så kan det være, at vi bliver nødt til at holde en pause, fordi det er en test, hvis vi åbner før den 9. marts, og det er i den periode, man måske vil kunne opleve nogle udsving, siger Karoline Klaksvig.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Millionindsprøjtning til århusianske daginstitutioner: 75 pædagoger kan ansættes

Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus

'Daniel fra Rigspolitiet' ville hjælpe 59-årig med banklån: Men den hoppede offeret ikke på

Annonce