Annonce
Udland

9. november på en knivsæg: Trækker vagterne våben?

John Macdougall/Ritzau Scanpix
31-årige Andreas Falge blev en af de første til at krydse grænsen mellem Øst- og Vesttyskland.

Om aftenen 9. november 1989 stod 31-årige Andreas Falge ved en kontrolpost mellem Øst- og Vestberlin.

Her stod han i en menneskemængde og råbte på frihed, mens nervøse grænsevagter ikke vidste, hvad deres ordrer var.

- Jeg tænkte: Gode gud, hvis stemningen her bliver dårlig ... Jeg holdt meget nøje øje med vagterne, hvis nu en af dem trak sit våben, siger han i et interview 30 år senere.

- Jeg kan se, at vagterne ikke anede, hvad de skulle gøre. Alle stod og råbte til dem: Åben porten!

Da han stod op den dag, var der egentlig ikke meget, der indikerede, at Andreas Falge skulle ende midt i verdenshistorien.

Han var en af de østtyskere i Østberlin, der havde skaffet sig adgang til vesttysk tv. Her så han et pressemøde med den østtyske bureaukrat Günter Schabowski.

Forud for pressemødet havde der været pres på de østtyske myndigheder for at give landets borgere rejsefrihed.

Schabowski havde talt længe og i vage termer om det seneste møde i det østtyske kommunistpartis centralkomité.

Pressemødet var mere eller mindre ovre, og flere journalister havde rejst sig og var gået, da Riccardo Ehrman fra det italienske nyhedsbureau Ansa spurgte til rejsereglerne.

Efter et langt svar i øst og vest siger Schabowski pludseligt:

- Derfor har vi i dag besluttet at indføre lovgivning, der skal gøre det muligt for alle borgere at krydse grænsen direkte gennem grænseovergange i Østtyskland.

- Hvornår gælder det fra, spørger en journalist.

Schabowski roder i sine papirer uden at finde svar. Han får fremstammet, at det så vidt han ved, gælder med øjeblikkelig virkning.

Andreas Falge havde måbende set pressemødet udvikle sig på skærmen foran sig. Nu hoppede han op og tog sin læderjakke, 100 vesttyske D-mark og et kort over Vestberlin og løb mod den nærmeste grænseovergang.

- Jeg anede ikke, om grænsen var åben eller ej. Men til helvede med det - lad os smutte, tænkte han.

Kort efter stod i en mængde og råbte "åben porten, åben porten" ved grænseovergangen foran de nervøse vagter.

En halv time før midnat opgav vagterne at holde på menneskemængden.

Fodgængere og dyttende Trabant-biler strømmede over grænsen. En af de første var Andreas Falge. Han var bange for ikke at komme ind igen, så han skyndte sig at få vagterne til at stemple sit pas.

Den praksis blev hurtigt droppet, da hundredvis og atter hundredvis krydsede gennem overgangen.

Da han først var ankommet i Vestberlin, tog Andraes Falge ind på det nærmeste værtshus få hundrede meter fra Østberlin.

Da der i 1989 ikke var smartphones med internet til at brede nyheder med lynets hast, var de andre gæster på værtshuset intetanende om de historiske hændelser, der forløb få hundrede meter fra dem.

Falge ringede til en af sine få venner i Østberlin. Vennen flød over med spørgsmål.

- Jeg sagde: Stop med at snak og kom ned og hent mig.

- Hent dig? Hvor er du, svarede vennen.

Da Andreas Falge forklarede, at de havde åbent grænsen, og at han var i Vestberlin, var der længe stille.

- Hold da kæft, lød det til sidst fra den anden ende.

/ritzau/

Annonce
John Macdougall/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Fund af væsentligt bevismateriale: Ledende nynazist og 27-årig varetægtsfængslet for hærværk på jødisk gravplads

Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Aarhus For abonnenter

Bevaringsværdigt byggeri til salg: Prisen starter ved 14 millioner

Annonce