Annonce
Aarhus

Aarhus-åbenbaringer i 1990'erne: EU, åen, havnen, vanddragen og vinterferien

Musikhuset, som blev indviet i 1982, vandt afstemningen om det bedste fra byrådet i det årti. Fotograf Jens Tønnesen, Aarhus Stadsarkiv.
Musikhuset var byrådets bedste bidrag til Aarhus i 1980'erne, men hvad var den bedste beslutning i det følgende årti? Aarhus Stadsarkiv kårer byrådets bedste beslutninger i rådets 150-årige historie.

AARHUS: I år fylder Aarhus Byråd 150 år. I den anledning fejrer Aarhus Stadsarkiv byrådets jubilæum ved at lade århusianerne stemme om udvalgte beslutninger. Hvad er det bedste, Aarhus Byråd har gjort for byen? I sidste uge var fem beslutninger fra 1980'erne i spil. Og vinderen blev: Musikhuset, som godt nok blev projekteret i 70'erne, men som åbnede 27. august 1982.

Det fortæller stadsarkivar Søren Bitsch Christensen mere om på en video, du kan se i bunden af artiklen.

Nu er tiden inde til at stemme om fem betydelige beslutninger fra det følgende årti, 1990'erne.

Annonce

1990 – Århus-kontoret i Bruxelles etableres

Rådgiver Birgitte Kyed fra EF-rådgivningskontoret fotograferet i egen have i Hasle med et EF-flag, 6. september 1993. Fotograf Jens Tønnesen, Aarhus Stadsarkiv.

På initiativ af daværende borgmester Thorkild Simonsen oprettede Aarhus Kommune i 1990 Århus-kontoret i Bruxelles, der skulle administrere den såkaldte Bruxelles-ordning. I bestræbelsen på at genere vækst i lokalområdet så han et potentiale i det europæiske samarbejde.

EU’s fonde og støtteordninger rådede over betydelige beløb, og det var med henblik på at hjælpe lokale virksomheder med at få del i midlerne, at Bruxelles-ordningen blev oprettet. I den forbindelse etableredes et lobbykontor i Bruxelles med det formål at varetage fundraising, formidle information og skabe stærke netværk. Aarhusianske virksomheder og institutioner var i konkurrence med virksomheder i hele EU om støttemidler og var tilmed oppe imod et til tider tungt EU-bureaukrati, og i den proces blev Århus-kontorets knowhow et væsentligt aktiv.

I 1991 blev kontoret tilknyttet erhvervsafdelingen, og forankringen blev sikret med ansættelsen af en medarbejder på kontoret i Aarhus, der havde et tæt samarbejde med kontoret i Bruxelles, der på daværende tidspunkt havde to ansatte. I første omgang blev Bruxelles-ordningen oprettet for en treårig forsøgsperiode, men ordningen var så succesfuld, at den blev gjort permanent. Bruxelles-ordningen er efterfølgende blevet udvidet flere gange - i 1994 indledtes et samarbejde med ni nabokommuner, og i 1995 kom Aarhus Amt med på vognen. Da amterne blev nedlagt i 2007, overtog Region Midtjylland kontoret i Bruxelles.

Læs mere på AarhusWiki.dk

1992 - Byrådet vedtager en genåbning af åen

1. maj 1998 kunne århusianerne nyde en kold øl ved den nyligt fritlagte å ved Immervad. Fotograf Jens Tønnesens, Aarhus Stadsarkiv

Aarhus Å blev overdækket i 1930’erne for at sikre en færdselsåre for den stigende bilisme og trafikken ned til havnen. Sidst i 1970’erne blev stillet forslag om genåbning af åen for at trafik-frede midtbyen og i 1977 blev sagen for første gang debatteret i byrådet.

Som en følge af udskiftningen af Clemens Bro publicerede stadsarkitekten i 1984 de første planer om genåbning af åen under broen, og året efter var en projektplan for hele åens genåbning færdig.

Modstanderne af planen om genåbning af åen frygtede dels muligheden for lugtgener, der havde været før overdækning af åen, og trafikkaos i midtbyen hvis Åboulevarden blev fjernet som færdselsåre.

Tilhængerne af en genåbning mente derimod, som det også blev nævnt i lokalplanen om åens genåbning, vedtaget i 1992, at der kunne skabes et rekreativt miljø langs åen med en ny strøggade, alt sammen som del af planen om at frede midtbyen for trafik. Samtidig var renoveringen af Store Torv og Lille Torv startskuddet til at tænke i nye byrum, både i den ældre bydel og andre steder omkring bymidten.

Arbejdet med fritlægningen af åen begyndte i 1995 - og 20 år senere, i 2015, var åen fritlagt fra Mølleparken til udløbet i havnen.

https://www.aakb.dk/nyheder/kort-nyt/nu-frilaegges-den-sidste-del-af-aarhus å

Læs mere på AarhusWiki.dk

1995 - Aarhus Kommune indfører vinterferie

Elever fra Møllevangsskolens SFO er på besøg i Den Gamle By i vinterferien 1999. Fotograf Jens-Kristian Søgaard, Aarhus Stadsarkiv.

I 1970’erne var de første kommuner begyndt at indføre vinterferie, og byens museer fulgte hurtigt efter med udvidede åbningstider i skolernes vinterferie. De udvidede åbningstider var dog ikke til ære for kommunens børn, da beslutningen om vinterferie til de aarhusianske børn trak ud.

Op gennem 1980’erne bølgede vinterferiedebatten frem og tilbage. Skiferie var blevet populært og fortalerne for en vinterferie ønskede én samlet ferie for eleverne, så de ikke holdt ferie på forskellige tidspunkter.

1983 besluttede skolekommissionen, at der fra kommende skoleår skulle indføres vinterferie. Beslutningen blev dog annulleret af byrådet. Også i 1986 afviste byrådet at indføre vinterferie og det var først i 1995, at de aarhusianske skoleelever for første gang kunne gå på officiel vinterferie.

1996 - Byrådet takker ja til Vanddragen på Store Torv

Vanddragen på Store Torv, der her er fotograferet i 2005, blev en mulighed da byrådet i 1996 takkede nej til Statens Kunstfonds tilbud om at udsmykke Store Torv. Fotograf Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv.

I midten af 1990’erne var det slut med at bruge byens Store Torv til parkeringspladser, og i stedet ønskede man fra kommunens side mere kultur og kreativitet i det store område.

Men inden man endte med en udsmykning af det centrale torv, kom det til en ophidset debat i byen om, hvordan torvet skulle tage sig ud – og samtidig til et opsigtsvækkende sammenstød mellem Aarhus Byråd og Statens Kunstfond.

For Statens Kunstfond var villig til at betale for udsmykningen af Store Torv i Aarhus, men vel at mærke kun hvis kunstneren Hein Heinsen udførte opgaven. Men så sagde byrådet fra.

Chefredaktøren for Århus Stiftstidende skrev i 1996: ”Århus Byråd sagde nej til diktatet fra Statens Kunstfond. Dermed markerede byen på fornem vis, at vi er herre i eget hus, og kunstfondens arrogante selvrådighed fik et fortjent hug. Et nyt nederlag til hovedstads-centralismen.”

Der blev i stedet udskrevet en konkurrence, som billedhuggeren Elisabeth Toubro vandt med planerne for sit kunstværk Torvenes Brøndsløjfe. I folkemunde senere kaldet Vanddragen, og den er i dag også en populær legeplads for børn og opløftede unge.

https://storage.googleapis.com/openaws-access/000201908_m.jpg

https://da.wikipedia.org/wiki/Elisabeth_Toubro

Læs mere på AarhusWiki.dk

1999 - Idékonkurrence om De Bynære Havnearealer udskrives

De bynære havnearealer, der i dag hedder Aarhus Ø, skyder i 2013 op og bliver en del af Aarhus’ skyline. Fotograf Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Byråd vedtog i 1997 vedtog en masterplan for udvidelse af Aarhus Havn og herunder at flytte en stor del af havnens aktiviteter til Østhavnen.

Den overordnede plan var at omdanne de bynære havnearealer på Nordhavnen fra en gammel industrihavn til et helt nyt byrum.

I 1999 udskrev Aarhus Kommune en idékonkurrence om De Bynære Havnearealer. Vinderforslaget var udarbejdet af arkitekterne Knud Fladeland Nielsen og Peer Teglgaard Jeppesen og hovedidéen var, at Aarhus igen skulle være en by ved kysten.

Aarhus Byråd vedtog efterfølgende ”Helhedsplan for de Bynære Havnearealer” i 2003, som er en viderebearbejdning af vinderprojektet, hvor de overordnede retningslinjer for bydelen er beskrevet.

Fra 2013 har området officielt haft navnet Aarhus Ø.

I 2007 begyndte selve arbejdet med at klargøre området til boliger. Planen er, at den nye bydel bliver en blanding af rekreative byrum, boliger, uddannelsesinstitutioner og erhverv samt et internationalt sejlsportscenter på spidsen af Aarhus Ø.

Aarhus Byråd har samtidig bestemt, at en fjerdedel af alle boliger i området skal opføres som alment boligbyggeri, så også beboere med normal lønindkomst kan få en bolig i området, ligesom der skal opføres kollegieboliger til studerende.

Bydelen vil på sigt huse 8.000-10.000 beboere, og efter planerne skal erhvervsdelen med tiden omfatte op mod 12.000 arbejdspladser.

Læs mere på AarhusWiki.dk

Sådan stemmer du

Afstemningen om byrådets bedste beslutning, siden det blev oprettet i 1869, foregår på internetsiden https://byraad150.aarhus.dk, som Aarhus Stadsarkiv står bag. I 15 uger i træk præsenteres de markante beslutninger årti for årti.

Hver søndag præsenteres fem kandidater fra et årti på afstemningssiden, i Århus Stiftstidende og på stiften.dk.

Afstemningen løber fra søndag til torsdag morgen. Om torsdagen kåres årtiets vinder på afstemningssiden. Afslutningsvis stemmes der om, hvilken af alle vinderbeslutningerne fra de 15 årtier, som skal være den samlede vinder.

På afstemningssiden kan man læse meget mere om de enkelte beslutninger og baggrunden for dem. Her er også link til oplysninger om beslutningerne i byrådets arkiv i aarhusarkivet.dk og i stadsarkivets byhistoriske leksikon på aarhuswiki.dk.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Pris til århusiansk sangskriver

Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce