Annonce
Byudvikling

Aarhus Ø-beboere slår alarm: Dobbelt så mange beboere som forventet

I 2005 var det meningen, at Aarhus Ø skulle have samme indbyggertal som Trøjborg. Nu er planen samme indbyggertal som en mellemstor provinsby som Odder. Foto: Jens Thaysen

Aarhus Ø tegner til at få næsten dobbelt så mange beboere som forventet. Fællesråd slår alarm. Nordea-bygning skal væk, og øen skal have en park.

7000 beboere - noget i stil med Trøjborg.

Det var planen, da arkitekt Knud Fladeland lavede sin "Kvalitetshåndbog for de bynære havnearealer".

Men virkeligheden har både indhentet og overhalet Knud Fladeland og hans håndbog.

Nu forventer man, at Aarhus Ø ender med mellem 10- og 12.000 indbyggere - det samme som en middelstor provinsby. Odder for eksempel har knapt 12.000 indbyggere.

Og den udvikling bekymrer i den grad Fællesrådet for de bynære havnearealer ved Aarhus Ø, der onsdag aften havde indbudt til borgermøde.

Et så velbesøgt borgermøde, at mange deltagere måtte stå op hele mødet igennem i Aarhus Sejlklubs noget for små lokaler på Kystpromenaden.

En stor torn i øjet på fællesrådet er den 12-14 etager høje bygning ved indkørslen til Aarhus Ø.

- En Berlin-mur, kaldte Søren Møller bygningen, der er udset til at blive regionshovedkvarter for Nordea.

Annonce

Højt og tæt på Aarhus Ø


  • Udkig fra Randersvej til bugten aflyst af Bestseller-byggeri.
  • Bygningshøjde først øget til fem etager og nu til 14 etager i forbindelse med Nordea-byggeri.
  • Bygningshøjde forøget fra 3 til 4-5 etager i forbindelse med Terrassehusene.
  • Udkig til bugten aflyst af bebyggelse af Nicolinehus (op til 17 etager).
  • Bygningshøjde ændret fra 16,4 til 18,7 meter i forbindelse med Ship-byggeriet
  • Bygningshøjde forøget fra 4-5 til 9-10 etager i forbindelse med Z-hus-byggeri.
  • Bygningshøjde forøget fra 5-6 til 12 etager i forbindelse med Kanal- og Havnehusene .
  • Bygningshøjde forøget fra 5-6 til 13 etager i forbindelse med Lighthouse, Pakhusene, Isbjerget samt et Lighthouse-tårn op til 142 meter.
  • Bygningshøjde forøget fra 6 til 13 etager i forbindelse med Havneholmen.
  • Bygningshøjde forøget fra 6 til 21 etager i forbindelse med AARhus (bassin 7).
Når Molslinjen flytter til Østhavnen, vil Fællesrådet for de bynære havnearealer ved Aarhus Ø gerne have en by- og strandpark på grunden. Tegning fra fællesrådets bemærkning til kommuneplanen.

Højhus var kommunens ide

Han og en arbejdsgruppe under fællesrådet havde gjort et grundigt forarbejde inden mødet. Gennem aktindsigter i blandt andet mødereferater kunne de sort på hvidt fastslå, at det ikke var ejendomsudviklerne, men Aarhus Kommune selv i form af stadsarkitekt Stephen Willacy, der havde foreslået så høj en bygning.

Og det på et sted, hvor kvalitetshåndbogen dikterer meget mindre punkthuse med sigtelinjer -og altså udsigt til bugten - imellem.

- Det har været en skueproces. Det har ikke noget at gøre med borgerinddragelse, sagde Søren Møller. En konstatering, der blev fulgt at meget lange klapsalver.

Flere af byrådets politikere deltog i fællesrådets møde.

To af dem er indstillet på at lade Hængslet, som grunden, det høje hus er planlagt til at ligge på, hedder, indgå i en visionsplan.

Den omfatter Trailerpladsen, Pier 2 og det øvrige område fra Nørreport til Nikoline Kochs Plads på den vestlige side af Bernhardt Jensens Boulevard.

- Hængslet skal indgå i visionsplanen. Det er min holdning, sagde den konservative Marc Perera Christensen, der understregede, at han ikke ønskede at kritisere bygherren.

Troværdighed udfordret

- Der har været en administrativ proces. Og sagen er ikke kommet så højt op i systemet, at byrådsmedlemmerne, der ikke sidder i teknisk udvalg, har bidt mærke i den, fortsatte Marc Perera Christensen.

Også Gert Bjerregård (V) vil have Hængslet med i visionsplanen.

- Grunden skal ind i processen for punkthusene og de øvrige byggerier, sagde Gert Bjerregaard.

Teknisk udvalgs formand, Camilla Fabricius (S), ville ikke afsløre, hvad Socialdemokratiet er indstillet på at gøre ved Hængslet.

- Jeg er kommet for at lytte. Men jeg vil gerne sige, at det nye byråd kommer til at kigge på borgerinddragelse. Vores troværdighed bliver udfordret, når borgerne oplever, at vores handlinger er uforståelige, sagde Camilla Fabricius.

En by- og strandpark

Hun og de øvrige politikere blev på mødet præsenteret for en anden af fællesrådets mærkesager.

En by- og strandpark, der skal ligge, hvor Molslinjen i dag holder til.

Grunden bliver ledig i 2020, når Molslinjen flytter til Østhavnen.

- Vi bliver op til 12.000 indbyggere på Aarhus Ø. Der bliver ikke mere plads, for der fortættes og bygges højt. Derfor vil vi gerne have noget mere grønt, sagde fællesrådets formand, Thomas Østergaard.

Peder Størup har skitseret et forslag til by- og strandpark. Den vil give byen et stort grønt område lige ud til vandet. Der er også blevet plads til en amfiscene ud mod vandet, områder med sportsaktiviteter og faciliteter til børnefamilier.

Samt et mindre byggeri, inspireret af stemningen i Latinerkvarteret.

- Kommunen vil nok hellere tjene penge ved at sælge byggerettigheder på området, når Molslinjen er flyttet. Men vi tror på, at der både på den korte og den lange bane er økonomisk potentiale i en by- og strandpark, sagde Peder Størup.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce