Annonce
Aarhus

Aarhus Ø får eget børneteater til august

Et lille stræde kiler sig ind mellem AARhus og teaterbygningen på Bassin 7. Mod strædet er begge bygninger beklædt med små, såkaldte aktivitetshuse. Foto: Kim Haugaard
AARhus-projektet på Aarhus Ø rummer også en teaterbygning, hvor børneteateret Gruppe 38 snart rykker ind og et lille stræde med indbyggede aktivitetshuse på begge sider

AARHUS: For foden af Ingels-byggeriet AARhus og med et lille stræde imellem er en lav teaterbygning skudt op som en del af projektet.

Her rykker børneteateret Gruppe 38 ind til august, hvor det forlader de nuværende – og lidt for små lokaliteter – i Mejlgade.

Bygningen rummer blandt andet en teatersal med plads til 149, en mindre prøvesal, der kan rumme et par skoleklasser på tilskuerrækkerne og en foyer.

På 1. sal får teaterets administration kontorer med udkig over Bassin 7, by og havn.

Annonce
Teaterbygningen, der skal huse Gruppe 38, ligger for foden af AARhus kun adskilt af et lille stræde. Foto: Kim Haugaard

Teater-restaurant

Udover teateret rummer bygningen også et lyst restaurationslokale på omkring 500 kvadratmeter.

- Vi er i dialog med en restauratør og regner med, at restauranten åbner sidst på året, siger Rune Kilden.

Han er sammen med Michael Mortensen bygherre på såvel AARhus som på teaterbygningen.

Intimt stræde med aktivitet

Ude i det lille stræde mellem bygningerne er det stadig håndværkerne, der står for aktiviteterne. Men om ikke så lang tid skulle her gerne summe af en anden slags liv. Såvel teateret som AARhus er nemlig lavet med indbyggede, såkaldte aktivitetshuse i dobbelt højde mod strædet. Køberne af de små ”huse” står selv for den indvendige indretning – og de har forpligtet sig til at skabe aktivitet i husene mindst 10 gange om året.

Foruden aktivitetshusene vender også AARhus beboerhus ud mod strædet. Huset er organiseret som en andelsforening, som i første omgang beboere i AARhus kan købe sig ind i.

- Foreløbig har 50-60 familier købt andele i huset. Der er plads til flere. Planen er, at vi skal op på omkring 100, siger Rune Kilden.

Der er lige lidt tid, til Gruppe 38 opfører sin åbningsforestilling på Aarhus Ø i teatersalen her med plads til 149 publikummer. Foto: Kim Haugaard
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce