Annonce
Aarhus

Aarhus Ø set fra luften: Se billederne af forvandlingen

Aarhus Havn og Aarhus Ø er under kæmpe forandring i øjeblikket. Se billederne nedenfor i artiklen. Fotos: Axel Schütt

Århus Stiftstidendes fotograf Axel Schütt sendte dronen i vejret en aften ved Aarhus Ø. Det kom der følgende billeder ud af.

AARHUS: I 2011 boede der ingen mennesker på Aarhus Ø, som var flad og stort set uden byggekraner.

Sådan er det ikke i dag. Løbende har Stiftens fotografer fanget udviklingen af den omdiskuterede ø, der når alt står færdigt, skal huse knap 12.000 mennesker.

De seneste øjebliksbilleder er fanget i den forgangne uge af fotograf Axel Schütt, der sendte dronen i vejret ved aftentid. Billederne kan du se her:

Annonce
Mellem 10.000 og 12.000 mennesker skal der bo på Aarhus Ø i alt, når Lighthouse på hjørnet og resten af boligerne er færdigbygget. Foto: Axel Schütt
Byggeriet af AARhus, på kanten af Aarhus Ø ind mod byen er godt i gang. Et projekt tegnet af BIG. Foto: Axel Schütt

Stor udvikling

For at tydeliggøre den hastige udvikling af Aarhus Ø har vi nedenfor samlet to billeder, som er taget med fem års mellemrum.

Et taget fra en helikopter i 2011 og et taget i 2016.

Billede taget af Kim Haugaard i 2011
Billede taget af Axel Schütt i 2016
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Soloen er i højsædet på Gruppe 38

Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce