Annonce
Kultur

Aarhus 2017: En succesfuld knage på knagerækken

Aarhus slog i 2017 rekord i antallet af turister, men markedføringen af byen stopper ikke med slutningen på kulturhovedstadsåret, lover VisitAarhus. Foto: Flemming Krogh

Kulturhovedstadsåret var på grund af en klar strategi en turistmæssig succes, mener byens turistchef. Nu er det tid til at bygge videre på historien om Aarhus i udlandet.

Hovedstad er igen en titel, som kun København officielt kan pynte sig med. En titel der som en naturlig ting tiltrækker turister fra hele verden som fluer til en hunds efterladenskaber.

Aarhus 2017 er slut, kulturhovedstads-stafetten er givet videre, så hvad nu? Er Aarhus efter et års tid badet i både nationalt og internationalt rampelys tilbage i rollen som provinsby, Danmarks næststørste by, Smilets By? Ja, men med en ny historie at fortælle oven på den gamle, mener direktør i VisitAarhus Peer H. Kristensen.

- Vi har skabt en trædesten fra Aarhus som, sagt med et glimt i øjet, et lille provinshul til en by med international opmærksomhed. Nu skal vi sikre os, at det også varer ved efter 2017, og det gør vi med en klar strategi, siger turistchefen til Århus Stiftstidende.

Annonce

Målbare krydstogtsgæster

Turistmæssigt kalder Peer H. Kristensen Aarhus 2017 for en succes, men slår også fast, at succesen ikke er direkte målbar i antallet af turister.

- Der er sket en stigning på overnatninger i byen på omkring 12 procent i forhold til året før, som det ser ud nu, og det passer meget godt med, hvad det vokser med om året i øjeblikket. Er det så 2017's skyld? Det kan jeg hverken svare ja eller nej til, men 2017 har helt sikkert givet os noget at sælge byen på.

En klar målbar post er antallet af krydstogtsskibe, der er anløbet Aarhus Havn. Fra 16 og derunder i mange år steg antallet i 2016 pludselig til 30, i 2017 til 36 og næste år er der aftaler med 41 skibe og dermed næsten 100.000 krydstogtgæster, som lægger vejen forbi Aarhus.

- Når vi førhen var til møde med krydstogtselskaberne var de groft sagt døde i øjnene, når vi talte om Aarhus, men da vi fik kunne fortælle om 2017, skete der noget, for de havde set andre kulturhovedstæder begynde at sprudle, efter de fik titlen, fortæller Peer H. Kristensen.

Tre ben i arbejdet

Siden 2012, hvor Peer H. Kristensen tiltrådte som turistchef, er der årligt investeret mere og mere for at skaffe turister til byen, og antallet af overnatninger er da også steget støt fra omkring 750.000 til omkring 1,2 millioner, som det ser ud til at ende på i år. Og siden 2012, hvor det blev afsløret, at Aarhus skulle være kulturhovedstad i 2017, har VisitAarhus arbejdet efter en trebenet strategi.

- Kort fortalt skulle vi først opbygge et kendskab til byen ved at fortælle historien om Aarhus - for eksempel ved at invitere udenlandske journalister, og se bare, hvor mange udenlandske medier, der bragte artikler om byen - hvad man skulle se, og hvor man skulle spise. Derefter fokuserede vi på selve programmet i kulturåret, og nu det tredje ben, hvor vi igen har fokus på byen og fortæller både de gamle og de nye historier, forklarer han.

- Det er muligt, vi ser et dyk i turister i 2018, men vi kommer aldrig ned på niveau med fortiden igen. 2017 var en knage at sælge byen på, og det billede, udlandet nu har af Aarhus, er byen med både dens nye og gamle historier og ikke af selve 2017-projektet. Nu kigger vi mod andre vækstdrivere, blandt andet den at "second cities" vinder frem, fordi mange hovedstæder er overfyldte - nogle prøver ligefrem at begrænse antallet af turister, siger turistchefen.

Peer H. Kristensen slår fast, at en stor del af fremtidens turister vil ankomme med fly, og man derfor vil markedsføre Aarhus i udlandet i samarbejde med SAS for at trække flere til lufthavnen i Tirstrup og dermed muligvis også skaffe flere ruter.

- En anden vækstdriver er det nye kongrescenter på Aarhus Ø i 2021. Til den tid kan vi tiltrække dobbelt så mange kongresgæster som i dag, og de er interessante, fordi de er de mest forbrugende turister, konstaterer han.

Aarhus 2017 er slut. Arbejdet med at tiltrække turister i 2018 og fremefter uden titlen som kulturhovedstad er i fuld gang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hellere nedrivning end alibi-bevaring: Randersvej-eksemplet er komisk

Se nu den stakkels ensomme røde murermestervilla på Kalmargade ved Randersvej. Alene tilbage på en kæmpe byggegrund står den bevaringsværdige villa fra 1933 og vidner om et spøjst forløb fyldt med kompromiser. Hærget, brændt, grafittiovermalet. Fire andre bevaringsværdige bygninger på samme byggegrund måtte lade livet, så omdannelsen af området kunne gå i gang og 171 nye lejligheder og 15 rækkehuse snart kan begynde at vokse op af jorden. Men DEN villa skulle blive, så man ikke fra kommunen gav en bygherre grønt lys til uden videre at fjerne fem boliger, som var udpeget som bevaringsværdige. Men var det nu også den rigtige beslutning? Ingen er i hvert fald særligt tilfredse med resultatet, der er spøjst og en smule fjollet, som formand for foreningen Bykultur Aarhus også tidligere har kaldt det. Den omtalte villa er nemlig bevaringsværdig i kraft af den kontekst, den var opført i. Men når hele konteksten forsvinder, og den i stedet bliver omringet af højt nybyggeri, så er bevaringen decideret komisk. Og nu skal den endda død og pine opføres igen, selvom en brand har spist hele 1. sal, loft og tag og den kommer til at fremstå ny og langt fra original.

Annonce