Annonce
Aarhus

Aarhus City Forening: Flyt Vanddragen og forskøn hele Store Torv

Direktør Claus Bech fra Aarhus City Forening er positiv overfor rådmand Bünyamin Simseks planer om at flytte Vanddragen fra Store Torv. Foto: Kim Haugaard

Claus Bech, direktør i Aarhus City Forening er glad for at der igen er snak om at flytte skulpturen Vanddragen fra Store Torv. Men det er vigtigt at holde hele torvet i tankerne, siger han.

AARHUS: Det er positivt, at rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek nu vil flytte skulpturen Vanddragen væk fra Store Torv, men det er også vigtigt at holde for øje, at hele Store Torv godt kunne trænge til en kærlig hånd. Sådan lyder det fra Claus Bech, der er direktør for Aarhus City Forening.

- Man har mulighed for at skabe et nyt miljø, som er grønt, har stemning og eksempelvis udeservering i meget højere grad end vi kender det i dag på Store Torv, siger han.

Vanddragen har været til debat mange gange, siden den blev stillet op på Store Torv i 2003. Og selvom en eventuel forskønnelse af Store Torv sagtens kan foregå rundt om den 18 meter store skulptur, så er den en stor hæmsko for processen, mener Claus Bech.

- Den lammer torvet, og er en hæmsko for kommunens planlæggere. På den måde er den ødelæggende for muligheden for at skabe et perfekt torv på Store Torv, siger han.

Et sådant torv skulle især indeholde grønne områder, hvor folk kan sidde og opholde sig.

- Det er vigtigt for os i Aarhus City Forening, at folk benytter byens rum, og det er sådan at folk oftere opholder sig steder, hvis der er grønt, fortæller Claus Bech.

I første omgang vil Bünyamin Simsek altså have undersøgt, hvad det koster at flytte Vanddragen fra Store Torv. Og selvom det måske ikke bliver til noget, så fortjener rådmanden ros for initiativet, siger Claus Bech.

- Tiden er moden til at man ser på hele Store Torv, og derfor er det også positivt at rådmanden vil se på at flytte Vanddragen. Kan det så ikke lade sig gøre, så må vi se på det derfra. Men så er det i hvert fald afdækket, siger han og understreger at han er fortrøstningsfuld i forhold til rådmandens planer.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce