Annonce
Erhverv

Aarhus-dreng leger med de store i Silicon Valley

Aarhus-drengen Lars Dalgaard er manden bag SuccessFactor, som han i 2012 solgte til tyske SAP for 20 mia. kroner. I dag er en investor med udgangspunkt i Silicon Valley. Foto: David Leth Williams

49-årige Lars Dalgaard er født i Aarhus, men accenten er for længst væk. Han har boet i USA det meste af sit voksne liv, solgte for fem år siden et af sine livsværk for 20 mia. kroner og tilhører eliten i verdens iværksætter-hovedstad.

Hvad gør investor med milliarder på lommen - både i kroner og dollars - på udkig efter nytænkende teknologi-virksomheder i verdens iværksætter-hovedstad, Silicon Valley?

Han investerer selvfølgelig i et af de unge ingeniører og iværksætteres foretrukne mødesteder, caféen Blue Bottle på University Avenue i Palo Alto, syd for San Francisco. Caféen ligger i umiddelbar nærhed af byens berømte Stanford Universitet, hvis man svinger den ene vej udenfor. Kører man i bunden af University Avenue i den anden retning, kommer man til Facebooks hovedkvarter på Hacker Way i Menlo Park.

Og som tænkt så gjort, for Aarhus-drengen Lars Dalgaard, der købte sig ind i Blue Bottle for et par år siden og som for længst har gjort Silicon Valley til sit domæne. Her har han en solid plads i det californiske IT-hierarki sammen med sværvægtere som Mark Zuckerberg (Facebook), Jeff Bezos (Amazon), Jack Dorsey (Twitter) og Larry Page (Google). Alle vil de hilse på århusianske Lars Dalgaard, når de møder ham i miljøet - arbejdsrelateret eller privat.

Pengene har han salget af sin banebrydende cloudbaserede softwarevirksomhed SuccessFactors for fem år siden til den tyske SAP-koncern for 20 milliarder danske kroner. Og i dag arbejder han som general partner i ventureselskabet Andreessen Horowitz. Her investerer han penge for blandt andet universiteterne Yale og Harvard samt nyheds- og markedsbureauet Bloomberg, og investeringer går i retning af alt fra små start-ups til selskaber som Airbnb og Instagram for blot at namedroppe et par stykker.

Annonce

Dalgaards vinderrecept

Lars Dalgaard er en dansk succeshistorie i Silicon Valley, og han er ikke tvivl om, at andre kan lykkes ad samme vej. Det handler først og fremmest om at være arbejdsom og om at have et stort mod med sig. Modet til at leve sine ambitioner helt ud og til at gå amok, som han siger:

- Det, der først og fremmest betyder noget her, er hårdt arbejde, og så har de fleste selvfølgelig en idé, der er bedre teknologisk eller strategisk end dem, man kommer op med andre steder i verden. Men det er den arbejdsindsats - som især jyske virksomheder er kendetegnet af i Danmark - og som også bliver lagt for dagen i virksomhederne herovre, der på lang sigt gør forskellen.

- Jeg er selv kommet fra Danmark, bygget mit firma op, tog det på børsen efter otte-ni år og solgte det videre efter 10-12 år. Det afgørende er at være villig til at gøre jobbet og få hele virksomheden til at hænge sammen, så man også tager sig ordentligt af medarbejdere på den måde, som man gør i Danmark ved at indarbejde medarbejderne i virksomheden og give dem et ansvar, der holder dem til ilden. Det er den danske facon, som jeg har taget med mig, blandet med den amerikanske facon om at gå helt amok og komme ud over stepperne for fuld knald. Det er det, der kan skabe en stor virksomhed, der virkelig vinder.

Lyv ikke for dig selv

Det er den samme opskrift, som han forsøger at give videre blandt andet til de nye teknologivirksomheder, han investerer i:

- Jeg bruger meget af min tid på unge iværksættere og hjælper dem i gang og til at bygge noget, som er meget bedre end det, som jeg selv byggede. Derudover underviser jeg på Stanford, jeg underviser i fængslet for at få dem med i samfundet, og så støtter jeg nogle organisationer, der hjælper fattige herovre, siger Lars Dalgaard.

Han er heller ikke i tvivl om, hvad den største fejl, som en virksomhed kan begå, er:

- Med den fart som den teknologiske udvikling har på, lyver man for sig selv, hvis man tror, at man allerede har regnet det hele ud.

Lars Dalgaard er født i Aarhus, boede nogle år i England som teenager, mens han tog sin studentereksamen i Herlev. Senere droppede han ud af sit studie på handelshøjskolen for starte sine egne virksomheder.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce