Annonce
Kultur

Aarhus får en ny international litteraturfestival

Herta Müller er et af hovednavnene på den nye litteraturfestival LiteraturXchange, der foregår over 11 dage i juni. Den rumænsk/tyske forfatter debuterede i 1982 og er siden hen blevet tildelt blandt andet EU's litterære pris, Aristeion og ikke mindst Nobelprisen i Litteratur i 2009. PR-foto

LiteratureXchange kommer til at foregå i hele byen; på cafeer, på kulturinstitutioner som Dokk1, Godsbanen og Aros og i nogle af midtbyens kirker.

AARHUS: LiteratureXchange hedder den litteraturfestival, som rammer Aarhus 14. - 24. juni. Festivalen lanceres af Aarhus Litteraturcenter, Aarhus Kommune og Folkeuniversitetet i Aarhus.

- Det er vigtigt, at byens kulturliv fortsat udvikler sig, tænker stort og ikke mindst, at den i lyset af Kulturhovedstad 2017 bliver ved med at tænke internationalt. Det glæder mig, at der kommer forfattere ikke kun fra Europa men også fra Mellemøsten, Asien, Afrika og Syd- og Nordamerika til festivalen, udtaler Rabih Azad-Ahmad (R), rådmand for Kultur og Borgerservice.

Festivalen vil tage fat i litteratur og aktuelle, globale temaer gennem samtaler og debatter mellem internationale og danske forfattere.

- Med LiteratureXchange vil vi gerne skabe en ramme for udveksling mellem danske og internationale forfattere og forskere. Det gør vi med det mål for øje, at der i udvekslingen af synspunkter på forskellige emner ligger en stor værdi ikke mindst for publikum, udtaler Sten Tiedemann, rektor for Folkeuniversitetet i Aarhus.

Det er allerede nu bekræftet, at den verdensberømte tyske forfatter Herta Müller bliver et af hovednavnene.

- Aarhus har aldrig haft en stor international litteraturfestival, og det er en fejl i en by med så rigt et litteraturmiljø. Det er vi glade for at være med til at rette op på, siger Jette Sunesen, leder af Aarhus Litteraturcenter.

Annonce

LiteratureXchange

LiteratureXchange løber af stablen 14. - 24. juni og der præsenteres flere end 100 arrangementer over 11 dage.Festivalen er arrangeret af Folkeuniversitet i Aarhus, Aarhus Kommunes Biblioteker og Aarhus Litteraturcenter. Den er blevet til via en bevilling fra Aarhus Kommunes kulturbudget og med støtte fra en række private fonde.

Flere end 10.000 forventes at deltage i LiteratureXchange.

Forfatternavne og arrangementer vil løbende blive offentliggjort på festivalens hjemmeside www.litx.dk og og Facebook.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce