Annonce
Aarhus

Aarhus får ny filmfestival

Her foregår Aarhus' nye filmfestival: Biografen Øst for Paradis med den hyggelige atmosfære. Foto: Kim Haugaard
Biografen Øst for Paradis viser internationale kvalitetsfilm ved festivalen i oktober.

AARHUS: Aarhus får en filmfestival, og Øst for Paradis lægger sæder og lærreder til.

Annual Copenhagen Film Festival for uafhængige filmskabere laver nu en udløber til Aarhus efter tre år i København.

Annual Aarhus Film Festival sigter efter at skabe samme hyggelige atmosfære som i hovedstaden, oplyser arrangørerne.

Deltagerne kommer fra hele verden, og festivalen skal foregå torsdag 3. oktober kl. 18-22 i biografen Øst for Paradis.

Der bliver uddelt en del priser, og adgang er gratis.

Annual Aarhus Film Festival arrangeres af HF Productions, et internationalt produktionsfirma, der driver flere filmfestivaler i verden. Det er et kollektiv af filmskabere, producenter og marketingfolk.

Annonce

Annual Aarhus Film Festival

Annual Aarhus Film Festival foregår torsdag 3. oktober kl. 18-22 i biografen Øst for Paradis i Paradisgade.

Tre danske film

Blandt de film, der bliver vist, er tre danske.

Det er i kategorien Bedste danske produktion "The Casting of an Innocent Woman" skabt af Jacob Thomas Pilgaard. Den handler om skuespilleren Sara, som er til audition til sin første rolle. Hun må her stå ansigt til ansigt med et mørkt kapitel i sin fortid.

"Memoirs of Dorete" er med i kategorien Bedste danske produktion. Den er lavet af Kristof Z. Markovics og handler om taxachaufføren Christian, som samler den gamle kvinde Dorete op. Hun vil ikke kun køres til ét stop, men flere, og da Christian minder hende om hendes mand, fortæller hun historier, og turen ændrer hans liv.

"The Visitor" er den tredje danske. Den er med i kategorien "Bedste lystspil" og er lavet af Jesper Isaksen.

En røver på flugt gemmer sig i den vilde natur, da han opdager et ensomt hus med en kvinde. Hun inviterer ham til kaffe, og mod alle odds skaber de en uforlignelig alliance.

Derudover er der film fra Finland, Norge (to), Island, Schweiz, Tyskland, Polen, USA og Hong Kong.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce