Annonce
Aarhus

Aarhus Fiskerihavn bragte fiskerne ud af skammekrogen

I 1960’erne var der stadig masser af liv i fiskerihavnen, og fiskekutterne lå tæt langs Fiskerivej. Fotograf Per Sauer, 1969, Aarhus Stadsarkiv.
Annonce

AARHUS I dag er det så som så med fiskeriet på Fiskerivej, men vejen hedder sådan af en grund. En gang var Aarhus Fiskerihavn ved Fiskerivej sydende af liv, når byens mange kuttere lagde til ud for auktionshallen for at afsætte fangsten.

Så længe der har boet menneske i Aarhus, er der blevet fisket i åen og i bugten. Gennem århundrede har fiskeriet og den tilhørende industri været en vigtig del af byens DNA.

Gennem mange år blev fiskernes fangst solgt ved Mindebroen, hvor der var en anløbsplads med en trappe op til Aagade – i dag Åboulevarden. Her kunne både fiskehandlere og private komme forbi og købe direkte fra de små både.

I oktober 1920 anmodede fiskeriforeningen byrådet om lov til at flytte salgsstedet fra pladsen ved Mindebroen ud til Nordre Mole, hvor flere fiskerbåde i forvejen lagde til. Fiskerne klagede over, at åvandet var så forplumret, at det dræbte fiskene.

Flere byrådsmedlemmer – herunder også borgmester Jakob Jensen – stillede sig dog skeptisk over for dette. Sagen kom derfor hurtigt til at handle om understøttelse af fiskerne, der ikke tjente nok på salget i åhavnen, hvortil borgmesteren udtalte: ” … hvis man skulde til at understøtte, hver Gang en Korporation kom i Tanker om, at de ikke vilde arbejde, saa kunde det let ende med, at alle Mennesker skulde understøttes”. Da heller ikke havneudvalget støttede fiskernes forslag, blev det forkastet.

Annonce

Fiskekuttere i lystbådehavnen

I 1933 var Aarhus Lystbådehavn blev indviet ved et stort nyetableret havneområde. Lystbådesejlerne kom dog snart til at kæmpe for de fine forhold, da byrådet i januar 1939 vedtog et forslag fra Havneudvalget om at inddrage den vestlige side af lystbådehavnen til fiskerihavn.

Området ved Nordre Mole, hvor fiskerbådene hidtil havde ligget, skulle fjernes. Fiskerne var glade for løsningen, mens sejlsportsfolkene ikke overraskende var utilfredse. Forslaget var dog ikke nyt, men var en del af en syvårsplan for havnen, der var blevet behandlet i 1932-1933.

I løbet af 1939-1940 skød nye bygninger op ved den nyetablerede fiskerihavn. Her blev opført auktionshus, udsalgsboder, fiskeripakkerier, nødtørftshus, varmestue og administrationsbygning.

15. oktober 1940 stod hele herligheden klar til den officielle indvielse. 440 kajmeter havde fiskerihavnen fået, og derudover var der også blevet plads til 1700 kvadratmeters stejleplads, hvor fiskerne kunne hænge fiskegarnet på stejler (pæle) til tørring og rensning.


I 1980’erne var det århusianske fiskeeventyr dog ved at være slut. Fiskene var stort set forsvundet fra Aarhus Bugt, og grundlaget for byens erhvervsfiskere var væk.


Store områder ved fiskerihavnen fremstod i øvrigt ved indvielsen ubebygget, så der var plads til udvidelser. Ved den officielle indvielse udtrykte borgmester H.P. Christensen et ønske om, at den nye fiskerihavn ville blive tilfredsstillende for det erhverv, der i så mange år havde stået i skammekrogen.

Annonce

Fiskene forsvandt

Fiskerihavnen var tidligere en stor arbejdsplads med mange århusianere beskæftiget på fiskerbådene, i forarbejdningen af fiskene, på auktionen og i fiskehandlerne. Og det var ikke kun de aarhusianske både, der landede deres fisk i fiskerihavnen. Fra Frederikshavn til Rudkøbing kom kutterne for at få afsat deres fisk på det aarhusianske marked, og ofte måtte de ligge i flere lag i havnen for at komme til.

I 1980’erne var det århusianske fiskeeventyr dog ved at være slut. Fiskene var stort set forsvundet fra Aarhus Bugt, og grundlaget for byens erhvervsfiskere var væk. I 2002 lukkede fiskeauktionen, og den sidste erhvervsfisker i Aarhus stoppede. Siden har der kun været bierhvervsfiskere tilknyttet fiskerihavnen.

Annonce

Flere hummere og fladfisk

Selvom erhvervsfiskerne måtte dreje nøglen om, var fiskerihavnen stadig en travl arbejdsplads med forarbejdningsproduktion og salg. Derfor investerede Aarhus Havn i 2002 knap 10 millioner kroner i at give fiskerihavnen et tiltrængt løft. Det gav for eksempel Århus Fiskeeksport forbedrede og større rammer til deres ansatte. P. Clausen Fiskehandel investerede samtidigt 3,9 millioner kroner til forbedring og udvidelse af deres bygning.

Aarhus Stadsarkiv

Der er stadig gang i fiskesalget på fiskerihavnen, men kutterne er stort set væk, og fiskene kommer i stedet til byen over land fra andre fiskeribyer. I 2017 havde fiskerihavnen blot fire bierhvervsfiskere, og området hvor fiskekutterne før kunne ligge i flere lag, har lystbådene nu genindtaget.

Det lysner dog for fiskerihavnen. I de seneste år er der igangsat projekter, som skal øge kvoter af fisk fanget i bugten. Siden 2014 har Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri kæmpet for at få de små fiskekuttere tilbage til landets fiskerihavne, og i Aarhus Bugt er mængden af især hummere og fladfisk i fremgang.

Historien på Aarhus Ø

De nye kvarterer og bygninger på Aarhus Ø vokser op – nærmest for øjnene af os.

Mellem det nye findes gamle havneområder med fællesskaber og miljøer, som er vigtige for den nye bydel.

Læs i denne serie om Træskibshavnen, Lystbådehavnen og Fiskerihavnen.

http://www.2017aarhusianere.dk/as9-ida-af-aarhuskan du læse den spændende beretning om den sidste erhvervsfisker i fiskerihavnen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Efter øget smittetryk i Aarhus: Storcenter Nord lukker legeland og fjerner borde

Aarhus

Mand fængslet for drab på rapper ved travbanen

Aarhus For abonnenter

Venstre om rundhåndet idrætsudspil: Det ligner et lille hold-kæft-bolche

Annonce