Annonce
Aarhus

Aarhus forsker har skabt det virtuelle universitet

<p>Jacob Sherson i sit laboratorium, som er opbygget gennem flere år. Foto: Axel Schütt</p>

Kvantefysiker Jacob Sherson har skabt et computerspil, som skal bane vejen mod kunstig intelligens ved hjælp af spillernes hjerner.

Ved første øjekast ligner det to kæmpe togbaner. Vi er nede i kælderen på Institut for Fysik og Astronomi, hvor kvantefysiker Jacob Sherson og hans 20-25 internationale medarbejdere på få år har skabt et særpræget landskab.

Annonce
Ekstra billede

I ly mod rystelser fra trafikken står i hundredevis af små spejle, nøje vinklet mod hinanden. De er forbundet med små kabler, og større galvaniserede rør sørger for nedkøling. En kvantefysiker skal også være lidt gas- og vandmester, svejser og elektriker.

Jacob Sherson

  • Født 1978 i Horsens, opvokset i Vejle fra 1986.
  • Student fra Rødkilde Gymnasium med det højeste gennemsnit på årgangen.
  • 2006 ph.d. i fysik, matematik og datalogi fra Aarhus Universitet.
  • 2006-2010 ansat på Johannes Gutenberg University i München.
  • Siden 2012 leder af AU Ideas Center (Coder) på Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.
  • I 2014 var han formand for Det Unge Akademi under Videnskabernes Selskab.
  • Gift og har tre børn.
  • Bor i Aarhus.
  • Hans projekt modtog i 2011 4,5 mio.kr. fra AU IDEAS til centrets forskning i brugerdrevet forskning.
  • I 2015 har projektet modtaget et ERC Starting Grant fra EU Kommissionen på 1,5 mio. Euro.

Her i laboratoriet er det lykkedes dem at nedkøle et atom næsten til det absolutte nulpunkt ved minus 273 grader celsius. Kun fire nanograder mangler. Atomerne organiserer sig selv i små rækker som et geled soldater. Men vi er nede i helt lille målestok. Der er kun en 200-del af en hårsbredde mellem de 300 atomer. De danner tilsammen strukturen i et krystal.

»Den proces har andre fysikere også lavet, men ingen har hidtil kunnet tage billeder af det. Vi lavede et særligt mikroskop, så vi kunne bevise det og kigge på atomernes placering. Det viste sig, at der var enkelte huller i rækkerne, hvor atomerne ikke var faldet på plads. Hvis det lykkes os at få dem til det, har vi kernen til en kvantecomputer,« fortæller Jacob Sherson.

Hjernens begrænsninger

Men selv en kvantefysikers hjerne har sine begrænsninger. Og her fandt han på at bruge almindelige menneskers hjerner. Han udviklede et computerspil, som nu har været spillet af foreløbig 4000 forskellige mennesker fra større skoleelever til 50-årige taxachauffører, og det skulle gerne fortsætte. Først ved data fra 100.000 forskellige personer kan forskerne drage nytte af det og lære mere om, hvordan vores hjerne fungerer, og måske i sidste ende finde svaret på, hvordan læringsprocessen sker?

»Når jeg i starten fortalte forskerkolleger, at jeg lavede computerspil, grinede de lidt. Nu har de set resultaterne, og de er imponerede. Mange er begyndt at tænke forskning på en helt anden måde ved også at drage almindelige mennesker ind. Hvert menneske er unikt. Vi har alle mikrokompetencer, og det vil jeg gerne udnytte optimalt i fremtiden ved at lade alle løfte i flok.«

Jacob er vokset op i Vejle, og han husker, hvordan han som dreng undrede sig over, hvordan hans far vidste, at han skulle i 2. gear op ad den stejle bakke. Hans far svarede, at man kunne høre det på motoren.

»Jeg fandt ud af, at der var et bestemt system. Hvis man forstår enkle regler, forstår man meget,« siger Jacob, der altid har været en hund efter at forstå nogle sammenhænge. Derfor valgte han også fysikken frem for kemi, fordi fysik er mere fundamentalt. Her dykker man helt ned i detaljen.

Atomernes opførsel

Kvantefysikken er forståelsen af atomernes opførsel. En lille kvantecomputer med 300 atomer vil have mere kraft end alle computere i hele verden, og Jacob Sherson tror på, at den vil være udviklet i løbet af et par årtier. I dag har man udviklet kvantecomputere med 14 atomer eller 14 kvantebits. Men den kan endnu ikke bruges til nyttige beregninger.

»Bohr og Einstein blev aldrig enige om atomernes opførsel. Bohr sagde, at han ikke vidste, hvad et atom var. Han kunne lave beregninger og ligninger, men hidtil har vi bygget hele vores viden på noget, vi ikke ved, hvad er.«

Og her tænker Jacob, usædvanligt for en fysiker, på de store eksistentielle spørgsmål.

»Er hele verden tilfældig? Fysikken har tidligere troet, at intet var tilfældigt, men den tvivl kom med kvantefysikken. Man fandt ud af, at ting kan gå to veje. Jeg har stor respekt for filosoffer og andre, der tænker over, hvordan verden hænger sammen,« siger Jacob, der igen bevæger sig ind på kvantefysikken, som gav os de første computere og dermed indledte den revolution af verden, vi ikke har set slutningen på.

Når han holder foredrag, viser han billeder af verden, som den så ud for 50 år siden. Og holder dem op mod billeder fra nutiden. Ingen kan rigtigt forestille sig, hvordan verden ser ud om 50 år.

»Det er da helt reelt at spørge, kan vores hjerner følge med? Jeg deler da bekymringen, men vi kan ikke stoppe udviklingen. Vi kan kun sørge for at få en balance. Og hvad skal vi så bruge en kvantecomputer til?« spørger Jacob selv retorisk.

»Udviklingen af internet var skabt af Cern i Schweiz, udelukkende for at skabe intern kommunikation. Når kvantecomputeren er bygget vil vi på samme måde sige: hov, den kan da bruges til andet også. Den vil for eksempel kunne bryde internetkoder og afsløre alt det, der i dag er krypteret. Vi vil få adgang til ekstremt meget information. En hemmelig besked der afslører, hvem der myrdede John F. Kennedy for bare at nævne et eksempel.«

Udsigterne er umiddelbart alarmerende, når man tænker på, hvor meget en simpel mobiltelefon i dag kan afsløre om vores adfærd. Og hvad med alle bankkonti i verden? Vil alle med ét få adgang til Joakim von Ands pengetank...

»Vi arbejder også med en ny måde at kryptere data, der er sikker imod den slags. Det kaldes kvantekryptering. Vi vil gå fra informationsalderen til kvanteinformationsalderen,« siger Jacob, og det bliver nok det, man kunne kalde et kvantespring ind i fremtiden.

Og Aarhus Universitets forskere med Jacob Sherson i spidsen bliver måske de første, der kan tænde for vidunderet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Annonce