Annonce
Aarhus

Aarhus-forskere får 22 millioner kroner: Flere kræftpatienter skal have gavn af immunterapi

Immunterapi er i stigende grad et supplement i behandlingen af forskellige former for kræft. Nu har Aarhus-forskere fået en stor pose penge til at blive endnu klogere på immunterapi. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Fire forskningsprojekter på Aarhus Universitetshospital modtager i alt 22 millioner kroner til at forbedre brug af immunterapi i behandlingen af kræft. Der er fokus på kræftformer i blandt andet hoved, hals og blære.

AARHUS: Fire forskningsprojekter i Aarhus skal medvirke til at forbedre brug af immunterapi i behandlingen af kræft.

Projekterne har netop fået sammenlagt 22 millioner kroner til arbejdet, der vil udvikle, forbedre og målrette behandlingen til patienter med mulig gavn af immunterapi.

Pengene kommer fra en aftale om finansloven for 2018.

Dengang blev der afsat i alt 60 millioner kroner over fire år til en styrkelse af forskning i immunterapi, og nu er pengene fordelt med blandt andet 22 millioner kroner til forskningsprojekterne ved Aarhus Universitetshospital.

- Det er meget vigtigt, at vi hele tiden forbedrer vores muligheder for at hjælpe kræftpatienter ved at investere i forskning og udvikling. Vores viden om og brug af immunterapi vil på sigt kunne hjælpe endnu flere patienter med en kræftsygdom, for der er potentialer for at udbrede behandlingen til andre kræftformer og blive bedre til at målrette behandlingen til dem, der kan få nytte af den. Det er områder, vi stadig mangler viden om, selvom der foregår meget forskning inden for immunterapi, og det skal forskningsprojekterne på forskellig vis gøre os klogere på. Jeg ser frem til at følge projekterne og se resultaterne, siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S).

Annonce

Det er områder, vi stadig mangler viden om, selvom der foregår meget forskning inden for immunterapi, og det skal forskningsprojekterne på forskellig vis gøre os klogere på. Jeg ser frem til at følge projekterne og se resultaterne.

Magnus Heunicke (S), sundheds- og ældreminister

Den bedste afklaring

Immunterapi bruges i dag som led i behandlingen af blandt andet lymfeknudekræft, leukæmi, lungekræft, nyrekræft og modermærkekræft.

I forbindelse med den aktuelle satsning på yderligere forskning i behandlingsformen er der på Aarhus Universitetshospital eksempelvis givet otte millioner kroner til forskning i at give patienter den bedste afklaring ved behandling af nyrekræft med metastaser.

Immunterapi har revolutioneret behandlingen af metastaserende nyrekraft, men 25 procent af patienterne får ikke gavn af behandlingen. I projektet vil forskerne anvende nye metoder til at identificere faktorer hos patienter, som har gavn eller ikke har gavn af behandlingen.

På den led kan behandlingen bedre målrettes, og patienterne får de optimale muligheder for at træffe rigtige valg.

I de øvrige tre forskningsprojekter sættes der fokus på immunterapi i forbindelse med kræftformer i blandt andet hoved, hals og blære.

Det er Sundhedsstyrelsen, der udmønter pengene, med faglig rådgivning fra en ekstern forskningsfaglig komité.

Der blev behandlet 15 ansøgninger, og i sidste ende fik otte projektet støtte.

Kort om immunterapi

Immunterapi er en behandlingsform, hvor kroppens eget immunforsvar bliver udnyttet til målrettet at bekæmpe kræftceller.

Normalt bekæmper kroppens immunforsvar effektivt fremmede eller unormale celler i kroppen som eksempelvis ved en infektion. Men selvom immunsystemet faktisk ofte kan genkende kræftcellerne via deres indhold af kræftproteiner, reagerer det ikke tilstrækkeligt over for kræftcellerne. Det skyldes, at kræftcellerne er dygtige til at udvikle forskellige mekanismer, der kan beskytte dem mod immunforsvarets angreb.

Immunterapi går ud på at styrke immunforsvarets evne til at genkende og angribe kræftceller. Det kan ske gennem immunaktiverende stoffer, der direkte kan stimulere en øget aktivitet i forskellige dele af immunforsvaret.

Immunterapi kan også gå ud på at svække kræftcellernes evne til at forsvare sig. Det kan ske gennem antistoffer, der binder sig til kræftcellen og gør den tilgængelig for immunsystemet, så det kan bekæmpe kræften.

(Kilde: Kræftens Bekæmpelse)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Politi advarer om risiko for akvaplaning efter uheld på østjysk motorvej: Det er meget farligt

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Danmark

Kristian Jensen bliver analytiker hos Avisen Danmark: Som ex-minister kan jeg sige tingene mere direkte

Annonce