Annonce
Aarhus

Aarhus-forskning bag unik udvinding af spildevand: Kan gøre Danmark selvforsynende med fosfor

Tyske Patrick Biller er uddannet ph.d. i ingiengørvidenskab fra Leeds i England. Nu forsker han på Aarhus Universitet. Foto: Nicolai Foldgast
Verdens fosforressourcer til madproduktion er ved at løbe ud, men ny forskning fra Aarhus Universitet kan være en del af løsningen. Danmark kan endda blive selvforsynende, hvilket kan have store politiske fordele.

AARHUS: En tysk ingeniør i Aarhus, 11,2 millioner kroner fra EU, en af verdens største reaktorer i Foulum og dansk spildevandslam. Det kan være løsningen på den fosforkrise, som verden står overfor i fremtiden.

I og med at verdens befolkningstal kun er gået en vej - opad - er brugen af fosfor mere end firedoblet de sidste 50 år. Men der er ikke uanede mængder af dette råstof, som landmændene bruger, når de sprøjter gylle ud på markerne for at få planter og afgrøder til at vokse hurtigere. Fosfor ligger i top 20 over EU's liste over kritiske råstoffer, og det anslås, at der kun er fosfor til de næste 50-100 år.

Derudover mener forskere, at vi kun kan producere halvt så meget mad som nu, hvis vi ikke benytter os af fosfor i landbrugsproduktionen. Linjerne er hermed tegnet op til en potentiel ressourcekrise i fremtiden, men helt ny forskning fra Aarhus Universitet kan være en del af løsningen.

Annonce
Der er ikke uanet mængder af fosfor på kloden, så man skal finde på alternativer. Der er også klimamæssige fordele ved at genvinde og producere fosfor fremfor at importere det. Dertil er man heller ikke sårbar overfor en potentiel storpolitisk krise, hvor fosforeksportørerne hæver priserne eller sætter et loft for deres eksport - lidt ligesom med oliekrisen i 1980'erne.

- Patrick Biller

Nyttig spildevandslam

Og det er her, at spildevandslam kommer ind i ligningen. Det er nemlig hovedkomponenten i ingeniør ved Aarhus Universitet, Patrick Billers, forskning. Han har startet ud i mindre skala, men er netop blevet bevilget 11,2 millioner kroner fra EU til opskalere sin forskning i udvinding af spildevand gennem den ultramoderne teknologi kaldet continuous hydrothermal liquefaction (HTL). Et projekt ved navn REBOOT, og det går i luften 1. januar 2020.

- I vores laboratium i Foulum sender vi spildevand igennem en HTL reaktor med 350 grader og 200 bar, hvor der kommer tre fraktioner ud på den anden side. Bioolie, som kan bruges til brændsel. Vand, som vi ikke rigtig bruger til noget. Og fosfor, som bruges til gødning. Forskningen virker teoretisk og i mindre skala, men nu skal vi få det til at fungere på større plan, siger Patrick Biller til Århus Stiftstidende.

34-årige Patrick Biller fra Tyskland kan med EU-midlerne ansætte to ph.d.-studerende, to postdocs og en maskinmester til det store forskningsprojekt. Projektet er sat til at vare fem år, men han håber på have de første resultater klar næste sommer.

Selvforsynende

Hvis forskningsprojektet bliver en succes, kan det få positive effekter for Danmark og resten af verdenen. Det bliver hermed muligt at genvinde op mod næsten 100 procent af ressourcerne i spildevandslam og omdanne det til bioolie og fosfor. Rent teoretisk kan Danmark begynde at producere egen fosfor i stedet for at importerede det fra miner - primært fra Nordafrika. Dansk landbrug importerer hvert år 50.000 tons fosfor, og Patrick Biller mener, at vi kan blive selvforsynende, men at vi skal ikke regne med at tjene penge på det.

- Teoretisk set kan Danmark blive selvforsynende med fosfor ved udvindelse af fosfor fra spildevandsslam og landbrugets gylle, men der vil ikke være nok til at begynde at eksportere det til andre lande. Derudover vil det faktisk være dyrere at producere fosfor selv fremfor at importere det, siger Patrick Biller, som har arbejdet to år som adjunkt og ingeniør ved Aarhus Universitet.

Men hvad er så gevinsten ved at selvforsynende, hvis det er dyrere? Svaret er politisk råderum, hvis man spørger Patrick Biller.

- Der er ikke uanet mængder af fosfor på kloden, så man skal finde på alternativer. Der er også klimamæssige fordele ved at genvinde og producere fosfor fremfor at importere det. Dertil er man heller ikke sårbar overfor en potentiel storpolitisk krise, hvor fosforeksportørerne hæver priserne eller sætter et loft for deres eksport - lidt ligesom med oliekrisen i 1980'erne, siger han.

Fosfor

  • Dets kemiske navn er phosphor og har atomtegnet P.
  • Grundstoffet er placeret som nummer 15 i det periodiske system.
  • Det er nødvendigt for alle menneskers, planters og dyrs udvikling og vækst.
  • Fosfor bruges især i landbruget i form af gylle. Her bruges det til at fremme planter og afgrøders vækst.
  • Fosfor udvindes i miner - ofte i Nordafrika, hvor Marokko er den største fosfor-eksportør.
Det er nok de færreste, som har tørt spildevandslam fra Marselisborg Havn stående på sit kontor. Foto: Nicolai Foldgast
På Patrick Billers kontor i Aarhus N er der en "smagsprøve" på genudvundet bioolie fra forskningslaboratoriumet i Foulum. Foto: Nicolai Foldgast
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Tiltalt for voldtægt af fire unge kvinder: Ung mands sexliv rulles op i detaljer i godt fyldt retssal

Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Aarhus

Bølge af indbrud i fritidshuse: Kan være samme gerningsmænd

Annonce