Annonce
Aarhus

Aarhus-forskning: Ny behandlingsform mod akut blodprop i lungerne er på vej

Forskningsprojektet var en del af Jacob Schultzs ph.d.-afhandling. Foto: Tonny Foghmar.
Forskere ved Aarhus Universitet har foretaget positive forsøg på grise, hvilket tyder på, at blodkarsudvidende medicin kan hjælpe patienter med akutte blodpropper i lungerne.

AARHUS: Nuværende behandling af patienter med akutte blodpropper i lungerne har fokus på at mindske eller fjerne blodproppen - blandt andet gennem blodfortyndende medicin. Men nu kan et supplement være på vej.

- Vores behandling er et supplement til den allerede eksisterende medicin. Vi prøver ikke at opløse blodproppen, men derimod at udvide lungeblodkarrene, så blodet lettere kan passere de blokerede og forsnævrede lungekar. Dette er vigtigt i den akutte fase af en blodprop i lungerne, da karrene netop lukker sig sammen under en blodprop, og belastningen på højre hjertehalvdel kan blive for stor, så hjertet til sidst svigter, og man kan dø, lyder det fra Jacob Schultz, som er læge og ph.d. fra Aarhus Universitet.

Annonce

Grise er gode til at lave forsøg på, da deres lunge- og hjertekredsløb minder meget om menneskers. Vi kunne se, at alle tre behandlinger udvidede grisenes lungeblodkar uden risici, og behandlingen kan rent principielt afprøves på danske patienter nu.

- Jacob Schultz.

Griseforsøg

Han er én af de forskere, som har arbejdet på forskningsprojektet. Et projekt, der gik ud på at konstruere akutte blodpropper i lungerne på grise for dernæst at undersøge nye behandlingsformer til at udvide lungeblodkarrene.

Helt konkret tog forskerne blod ud af grisene og konstruerede menneskelignende blodpropper i plastikrør for dernæst at skylle blodproppen tilbage i grisene gennem en adgang i et blodkar på halsen, så blodproppen kunne finde sin vej til lungerne.

Næste step var at afprøve tre allerede eksisterende lægemidler: Viagra, som bruges mod potensproblemer, riociguat, der bruges til behandling af patienter med kronisk forhøjet blodtryk i lungerne, samt inhaleret nitrogenoxid.

Resultaterne var positive, og det kan teoretisk set være muligt at overføre behandlingen til mennesker.

- Grise er gode til at lave forsøg på, da deres lunge- og hjertekredsløb minder meget om menneskers. Vi kunne se, at alle tre behandlinger udvidede grisenes lungeblodkar uden risici, og behandlingen kan rent principielt afprøves på danske patienter nu, siger Jacob Schultz.

Han understreger, at behandlingen ikke skal erstatte den eksisterende medicin på markedet. Man fjerner nemlig ikke blodproppen ved at udvide lungeblodkarrene. Blodet kan derimod lettere passere igennem lungerne. På den måde forebygger man, at højre hjertehalvdel, der pumper blodet igennem lungerne, sviger. Man køber sig således tid i den akutte fase efter en blodprop, så kroppen selv eller den blodfortyndende medicin kan opløse blodproppen på længere sigt.

Omfattende sygdom

Hvert år dør omkring 500.000 mennesker i EU som følge af akut blodprop i lungerne. I Danmark ligger de officielle tal på cirka 200 dødsfald årligt, hvilket formentlig er en underestimering idet blodpropper i lungerne er en svær diagnose at stille. Sikkert er det i hvert fald, i følge Jacob Schultz, at blodpropper i lungerne er en alvorlig sygdom.

- Hvert år bliver omkring 1.500 danskere indlagt på sygehusene med en middel til svær akut blodprop i lungerne. Hertil kommer dem, som render rundt med en mindre blodprop, uden de ved det. Omkring 5-35 procent af dem med en middel til svær blodprop dør indenfor 30 dage, siger lægen.

Det er hermed den 3. hyppigste dødsårsag blandt kredsløbsygdommene i Danmark - kun overgået af blodprop i hjertet samt blodprop og blødning i hjernen.

Blodprop i lungerne

  • Kaldes også for lungeemboli.
  • Skyldes ofte, at størknet blod fra blodårer i benet eller bækken river sig løs og havner i lungerne.
  • Ved akut blodprop i lungerne, trækker lungernes øvrige blodkar sig sammen og sætter maksimalt pres på højre hjertehalvdel, der pumper blodet ud til lungerne. Hvis presset bliver for stort, svigter hjertet, og man kan dø.
  • Symptomer er blandt andet pludselig åndenød, svimmelhed, hoste og trykken for brystet.
  • Behandling sker i form af blodfortyndende og/eller blodpropopløsende medicin. I visse, livstruende tilfælde prøver lægerne at operere blodproppen væk.
  • Du kan læse mere her.

Kilde: Sundhed.dk

Ikke helt i mål endnu

For Jacob Schultz og resten af forskerne på Aarhus Universitet er næste skridt at foretage videre forskning på området - altså kliniske forsøg på mennesker.

- Behandlingen kan rent principielt afprøves på danske patienter nu, men evidensen er ikke stor nok til at indsætte det som en standardbehandling. Her er de kliniske studier ikke stærke nok. Før det kan blive en regulær behandlingsform i Danmark, skal der flere og bedre kliniske forsøg til, og dét arbejder vi på her i Aarhus, siger han.

Noget vores norske brødre allerede er i gang med. Behandlingen i form af inhaleret nitrogen afprøves nemlig i norske lægehelikoptere, så patienter med akutte tilfælde af blodpropper i lungerne kan få den blodkarsudvidende medicin, mens helikopteren flyver til sygehuset for yderligere behandling.

Jacob Schultz (tv.) har brugt mange timer i laboratoriet for at teste de tre lægemidler - viagra, riociguat samt inhaleret nitrogenoxid - på grise for at se, om lungeblodkarrene kunne udvides. Privatfoto.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Politi advarer om risiko for akvaplaning efter uheld på østjysk motorvej: Det er meget farligt

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Annonce