Annonce
Aarhus

Aarhus-forskning: Ny behandlingsform mod akut blodprop i lungerne er på vej

Forskningsprojektet var en del af Jacob Schultzs ph.d.-afhandling. Foto: Tonny Foghmar.
Forskere ved Aarhus Universitet har foretaget positive forsøg på grise, hvilket tyder på, at blodkarsudvidende medicin kan hjælpe patienter med akutte blodpropper i lungerne.

AARHUS: Nuværende behandling af patienter med akutte blodpropper i lungerne har fokus på at mindske eller fjerne blodproppen - blandt andet gennem blodfortyndende medicin. Men nu kan et supplement være på vej.

- Vores behandling er et supplement til den allerede eksisterende medicin. Vi prøver ikke at opløse blodproppen, men derimod at udvide lungeblodkarrene, så blodet lettere kan passere de blokerede og forsnævrede lungekar. Dette er vigtigt i den akutte fase af en blodprop i lungerne, da karrene netop lukker sig sammen under en blodprop, og belastningen på højre hjertehalvdel kan blive for stor, så hjertet til sidst svigter, og man kan dø, lyder det fra Jacob Schultz, som er læge og ph.d. fra Aarhus Universitet.

Annonce

Grise er gode til at lave forsøg på, da deres lunge- og hjertekredsløb minder meget om menneskers. Vi kunne se, at alle tre behandlinger udvidede grisenes lungeblodkar uden risici, og behandlingen kan rent principielt afprøves på danske patienter nu.

- Jacob Schultz.

Griseforsøg

Han er én af de forskere, som har arbejdet på forskningsprojektet. Et projekt, der gik ud på at konstruere akutte blodpropper i lungerne på grise for dernæst at undersøge nye behandlingsformer til at udvide lungeblodkarrene.

Helt konkret tog forskerne blod ud af grisene og konstruerede menneskelignende blodpropper i plastikrør for dernæst at skylle blodproppen tilbage i grisene gennem en adgang i et blodkar på halsen, så blodproppen kunne finde sin vej til lungerne.

Næste step var at afprøve tre allerede eksisterende lægemidler: Viagra, som bruges mod potensproblemer, riociguat, der bruges til behandling af patienter med kronisk forhøjet blodtryk i lungerne, samt inhaleret nitrogenoxid.

Resultaterne var positive, og det kan teoretisk set være muligt at overføre behandlingen til mennesker.

- Grise er gode til at lave forsøg på, da deres lunge- og hjertekredsløb minder meget om menneskers. Vi kunne se, at alle tre behandlinger udvidede grisenes lungeblodkar uden risici, og behandlingen kan rent principielt afprøves på danske patienter nu, siger Jacob Schultz.

Han understreger, at behandlingen ikke skal erstatte den eksisterende medicin på markedet. Man fjerner nemlig ikke blodproppen ved at udvide lungeblodkarrene. Blodet kan derimod lettere passere igennem lungerne. På den måde forebygger man, at højre hjertehalvdel, der pumper blodet igennem lungerne, sviger. Man køber sig således tid i den akutte fase efter en blodprop, så kroppen selv eller den blodfortyndende medicin kan opløse blodproppen på længere sigt.

Omfattende sygdom

Hvert år dør omkring 500.000 mennesker i EU som følge af akut blodprop i lungerne. I Danmark ligger de officielle tal på cirka 200 dødsfald årligt, hvilket formentlig er en underestimering idet blodpropper i lungerne er en svær diagnose at stille. Sikkert er det i hvert fald, i følge Jacob Schultz, at blodpropper i lungerne er en alvorlig sygdom.

- Hvert år bliver omkring 1.500 danskere indlagt på sygehusene med en middel til svær akut blodprop i lungerne. Hertil kommer dem, som render rundt med en mindre blodprop, uden de ved det. Omkring 5-35 procent af dem med en middel til svær blodprop dør indenfor 30 dage, siger lægen.

Det er hermed den 3. hyppigste dødsårsag blandt kredsløbsygdommene i Danmark - kun overgået af blodprop i hjertet samt blodprop og blødning i hjernen.

Blodprop i lungerne

  • Kaldes også for lungeemboli.
  • Skyldes ofte, at størknet blod fra blodårer i benet eller bækken river sig løs og havner i lungerne.
  • Ved akut blodprop i lungerne, trækker lungernes øvrige blodkar sig sammen og sætter maksimalt pres på højre hjertehalvdel, der pumper blodet ud til lungerne. Hvis presset bliver for stort, svigter hjertet, og man kan dø.
  • Symptomer er blandt andet pludselig åndenød, svimmelhed, hoste og trykken for brystet.
  • Behandling sker i form af blodfortyndende og/eller blodpropopløsende medicin. I visse, livstruende tilfælde prøver lægerne at operere blodproppen væk.
  • Du kan læse mere her.

Kilde: Sundhed.dk

Ikke helt i mål endnu

For Jacob Schultz og resten af forskerne på Aarhus Universitet er næste skridt at foretage videre forskning på området - altså kliniske forsøg på mennesker.

- Behandlingen kan rent principielt afprøves på danske patienter nu, men evidensen er ikke stor nok til at indsætte det som en standardbehandling. Her er de kliniske studier ikke stærke nok. Før det kan blive en regulær behandlingsform i Danmark, skal der flere og bedre kliniske forsøg til, og dét arbejder vi på her i Aarhus, siger han.

Noget vores norske brødre allerede er i gang med. Behandlingen i form af inhaleret nitrogen afprøves nemlig i norske lægehelikoptere, så patienter med akutte tilfælde af blodpropper i lungerne kan få den blodkarsudvidende medicin, mens helikopteren flyver til sygehuset for yderligere behandling.

Jacob Schultz (tv.) har brugt mange timer i laboratoriet for at teste de tre lægemidler - viagra, riociguat samt inhaleret nitrogenoxid - på grise for at se, om lungeblodkarrene kunne udvides. Privatfoto.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Træer med rødder i historien

Kronik

Kronik: Kulturpolitik er hardcore kapitalisme

I disse dage hyldes finansloven for at afskaffe besparelser på kultur og humaniora. Og selvom det utvivlsomt er et skridt i den rigtige retning, så er det ikke ligefrem modig kultur- eller uddannelsespolitik. Det er et tilbagevendende fænomen, at kunstens fortalere forsøger at overbevise politikere om kunstens værdi og muligheder. Først og fremmest handler det om, at kunsten har værdi i sig selv. Der er en værdi i den kunstneriske undersøgelse, som ikke er underlagt specifikke mål, lyder opråbet. Men i samme åndedrag er det for den samme gruppe af kunstfaglige vigtigt at pointere, at det ikke betyder, at kunsten ingen evner har politisk og kommercielt. For at tale politikernes sprog, påpeger branchen ofte de sociale og økonomiske fordele ved satsninger på kulturområdet. Når staten giver penge til kunsten, resulterer det i mere meningsfulde tilværelser og et overskud i statskassen. Det er ikke den mest interessante tilgang, men offentligt støttet kunst kan betragtes som en investering, der på langt sigt giver profit - både fra turisme og fra handel med kunstværker, men også fra længerevarende følger, som kan være svære at måle. Et rigt kulturliv i et bestemt område kan påvirke prisen på ejendomme. Det kan have betydning for menneskers lykke og sundhed. Det kan afføde innovation i erhvervslivet. Selv Dansk Industri har udgivet en rapport om kulturens vækstpotentialer. Et besøg til et af verdens epicentre for økonomisk vækst har sat kulturpolitikken i den danske andedam i et interessant perspektiv. Jeg er netop hjemvendt fra en rejse organiseret af Mondriaan Fonden og Statens Kunstfond. Med en europæisk gruppe af kunstfaglige rejste jeg rundt og besøgte de mange nye kunstinstitutioner i Forenede Arabiske Emirater. Som navnet betoner, er Emiraterne en føderal sammenslutning af syv arabiske familiedynastier. Landet har de seneste årtier oplevet en rivende udvikling, muliggjort af enorme mængder af oliepenge. I Emiraterne taler man om tre perioder i regionens historie: før og efter olien og fremtiden. Her er ”fremtiden” et gennemtrængende tema, og lederne ved, at olie ikke er en del af den. Ligesom i andre totalitære lande oplever man et styre, som tænker langsigtet. Måske fordi de ved, at de sidder på magten i generationer. For at sikre deres internationale position satser sheikerne på massive investeringer i alt fra bæredygtig energi til infrastruktur. Man kan se væksten for ens øjne, når man bevæger sig rundt. Man kan høre utopierne for fremtiden udfolde sig i entusiastiske skåltaler. Det interessante er, at Emiraterne har forstået, hvad mange danske kulturpolitikere ikke har. Samtidig med at man bygger handelscentraler, luksushoteller, indkøbscentre med indendørs skibakke, skyskrabere og gigantiske solcelleanlæg, så bygger man også universiteter, kunstmuseer, teaterskoler og biblioteker. Her har man forstået kunstens betydning og evne til at skabe forandring kulturelt, økonomisk og politisk - og man udnytter den. Alt er ikke fryd og gammen i Emiraterne, tværtimod. Landet er involveret i død og ødelæggelse i Yemen. Millioner af udlændinge arbejder under usle forhold. Der er massiv hvidvask. Ytringsfriheden er begrænset. Demokrati er en by i Rusland. Landet er dog i stort omfang lykkeligt befriet for kritik og sanktioner fra de såkaldte frie demokratier. En del af strategien for Emiraterne handler om at skabe enorme kulturelle samarbejder, som gør det belejligt for samarbejdspartnerne at se igennem fingre med tragedier og korruption. Det klinger i hvert fald hult, når USA, Frankrig og andre sælger våben og kulturarv med denne ene hånd og peger fingre med den anden. Som eksempel blev det i 2007 vedtaget i det franske parlament, at kunstmuseet Louvre kunne åbne en afdeling i Abu Dhabi. Emiraterne betalte den nette sum af 3,5 milliarder kroner bare for at låne det prestigefyldte navn i 30 år. Louvre Abu Dhabi åbnede i 2017 og ligger i et område, hvor bystyret har planlagt at bruge over 180 milliarder på at skabe et kulturelt turistparadis. Handlen er blevet kritiseret for at være en usmagelig måde at behandle århundredes kulturhistorie og for at forvanske kunstnerisk åndelighed til brand-marketing, hardcore kapitalisme og geopolitik. New Yorks Universitet i Abu Dhabi er endnu et eksempel på en importeret vestlig kulturinstitution. Rektoren er en hollandsk kunsthistoriker, og hun fortalte om universitets satsning på rekruttering af elitestuderende fra hele verden. I det tætpakkede program, som var lagt for os, så vi den ene nybyggede og topmoderne kulturinstitution efter den anden. Fælles for dem alle er, at ambitionerne for det kunstneriske niveau er skyhøje, faciliteterne er dyre og den kulturelle målstok er vestlig. At opleve denne udvikling får mig til at spekulere på, om denne målestok med tiden vil forskyde sig. Fortællingen om vestens forfald fra den globale verdenstinde er velkendt og facetteret. Groft sagt er det den, der har affødt Trumps slogan om at gøre Amerika stor igen. USA står med tiden til at miste sin status som verdens største økonomi, og andre har længe gjort sig klar til at blive de nye supermagter. I lyset af de makropolitiske forskydninger i samtidens verdensorden giver de langsigtede kulturinvesteringer i Emiraterne stof til eftertanke angående den manglende vilje til at satse på kunst og humaniora i vores andedam. Hele denne rejse har gjort mig underligt desillusioneret. På den ene side er jeg blevet bekræftet i, at kunst ikke bør være underlagt politiske målsætninger. På den anden er det mere tydeligt end før, hvor stor en politisk og økonomisk magt kunsten kan bære med sig. Selvom danske politikere fra tid til anden holder fine taler om kulturens betydning, så tales der ofte om kunsten som den overflødige glasur på toppen af kransekagen. På trods af Emiraternes sympatiske tilgang til kunstens magt, så virker det til, at de har forstået, at de såkaldt ”bløde” fag er grundstenene i vores samfund. Jeg har set, hvad der sker, hvis hardcore kapitalister køber præmissen om, at kunst kan betale sig. Emiraterne har spændt kunsten for en vogn, som den får sår af at trække. Alligevel må jeg indrømme, at jeg oplevede meget god kunst på turen. Ikke mindst oplevede jeg potentialer, som på langt sigt kan skubbe ved den måde, vi betragter kunstverdenen på internationalt. Danske kulturinstitutioners kamp for bedre økonomiske forhold er en paradoksal kamp for at vise, at det betaler sig i kroner og ører at lade kunsten udfolde sig på egne præmisser uden blik for de økonomiske følger. Men på trods af at kulturlivet argumenterer for kunsten på erhvervspolitikkens præmisser, har kulturpolitikken stadig laveste prioritet for mange byråd og ikke mindst for den nye regering. Økonomisk vækst bør ikke være argumentet for at investere i kunst og humaniora, men uanset hvilket argument man ønsker at forfægte, så synes det indlysende, at vi bør investere mere modigt og ikke nøjes med at afskaffe besparelser.

Aarhus

Natligt overfald på Brabrandstien: Gerningsmænd krævede penge

Annonce