Annonce
Sport

Aarhus Fremad tog munden for fuld: Fansene skal udgøre en tredjedel af klubben

Aarhus Fremad skal en dag i 1. Division igen. Men det kræver, at der kommer penge i kassen. Arkivfoto: Ole Nielsen.
I første omgang er der ikke tale om en regulært fandrevet fodboldklub i Aarhus Fremad.

FODBOLD: ”Kære Fremad Supporter.

Vi har besluttet os for at redefinere ejerskabet, og måden vi driver den på. Fremad Folket skal vækkes til live, og Aarhus Fremad skal blive Danmarks første fanejede og fanledede klub.”

Aarhus Fremad var kække i deres mail til fansene, men virkeligheden er, at der ikke kommer nogen fanejet klub i første omgang.

Tirsdag aften holdt klubben møde for de interesserede fans, og her stod det klart, at fansene fremover skal eje en tredjedel af klubben.

Den fandrevne forening Fremad Folket køber en tredjedel af klubben, hvilket svarer til 250.000 kroner i kapital. Kapitalindskuddet leveres årligt via et årligt medlemskab på 500 kroner, hvilket i øvrigt er det samme, som det koster at være en del af Fremad Folket i dag. Med andre ord vil det sige, at Fremad Folket skal have 500 betalende medlemmer for at skaffe kapital.

Nytårsaften 2020 skal den føromtalte kvarte million så være samlet, og herefter skal to repræsentanter fra Fremad Folket indgå på lige fod i bestyrelsen.

Forslaget kommer fra Aarhus Fremad, der gerne vil skabe flere penge i klubben. For nylig er den også blevet godkendt til kontraktfodbold, og målet er, at man en dag skal tilbage i den næstbedste række.

Aarhus Fremads direktør Lars Kruse erkender, at man måske har været lidt for hurtige på aftrækkeren med hensyn til at kalde projektet for ”Danmarks første fanejede klub”. Og modellen med fans i bestyrelsen er heller ikke enestående for dansk fodbold, hvor Brøndby IF tidligere i år præsenterede noget lignende.

Men derfor er han stadig yderst stolt og tilfreds med planerne.

- Vi ville gerne teste det af og se, om der var interesse, og jeg har som direktør ingen interesse i at definere, hvor meget foreningen ejer. Det her er første træk, og hvis vi sagde, at der skulle skaffes midler nok til, at klubben kunne ejes helt og aldeles af fansene, ville det være en kæmpe mundfuld.

- Hvis foreningen kommer tilbage med et oplæg, der siger, at det giver mening for dem at eje 100 procent, kan vi arbejde os hen mod det, siger Lars Kruse.

Annonce
Vi ville gerne teste det af og se, om der var interesse, og jeg har som direktør ingen interesse i at definere, hvor meget foreningen ejer.

Lars Kruse, direktør i Aarhus Fremad ApS.

Engelsk inspiration

På vejen mod nytårsaften næste år har klubben sat to delmål. Til den 31. december i år skal der være samlet 100.000 kroner ind, seks måneder senere skal der være samlet 175.000 kroner ind.

Og hvis klubben skal blive til en klub i den næstbedste række, er det nødvendigt at samle penge ind på den ene eller anden måde.

- Vi har været rundt ved den eksisterende ejerkreds for at spørge dem, om de var klar. Men jeg tror, at de 250.000, som vi måske kan skaffe en enkelt gang ved den eksisterende ejerkreds, er peanuts i forhold til, hvad vi kan skaffe i sponsorindtægter og blandt fansene, siger Lars Kruse.

Han har set inspiration i den engelske klub AFC Wimbledon, der i dag huser en tilværelse i League One, som er den tredjebedste række. Da den blev oprettet i 2002 var det som en støttegruppe til en tidligere klub i byen. I dag er den 100 procent ejet af fans fra hele verden.

Øverst sidder der så en fond, der varetager klubbens interesser, og hvor man kan lægge sit ejerskab over til.

- Vi er allerede blevet kontaktet af ejere fra klubben, der gerne vil hjælpe os, hvis det bliver nødvendigt, og det er de engelske klubber, vi har kigget mod, selvom vi ved, at Brøndby også har fans i bestyrelsen, siger Lars Kruse.

Stort fremmøde

10. september starter planerne så endegyldigt op. Her starter Fremad Folkets styregruppe, hvor arbejdsopgaver, ressourcer og de overordnede linjer skal diskuteres. 1. Oktober begynder så selve opbygningen af foreningen samt frembringelsen af den kapital, som det hele i virkeligheden drejer sig om.

Aarhus Fremad oplyser, at 26 personer tilkendegav, at de var interesserede i at deltage i styregruppemødet i september. Det må siges at være en pæn procentdel af de fremmødte, da der cirka var 35 mand, der havde trodset uvejret og var dukket op tirsdag aften.

- Jeg er meget tilfreds med fremmødet. Det er ikke nogen hemmelighed, at det har været drevet med venstre hånd på struktur- og administrationssiden, og jeg er glad for, at der er nogle, som vil være med til at rette skuden helt op, siger Lars Kruse.

Sportsligt er der ikke noget at rette op for tiden. Klubben ligger på andenpladsen i 2. Divisions pulje 2, hvor de fredag møder Ringkøbing på hjemmebane.

Fremad Folket i bestyrelsen

  • Den fandrevne forening Fremad Folket købet 33,3 procent af anparterne i Aarhus Fremad svarende til 250.000 kroner i kapital.
  • Den eksisterende ejerkreds beholder 66,7 procent af anparterne og bringer ny kapital på 500.000 kroner.
  • Fremad Folkets kapitalindskud genereres via et årligt medlemsskab på 500 kroner per person.
  • Fremad Folket udpejet to medlemmer til selskabets bestyrelse. Hertil kommer tre eller fire mand fra den øvrige ejerkreds samt en fra amatørfodbold.
  • Målet er, at Fremad Folket har erhvervet sig 33,3 procent af anpartskapitalen den. 31/12/2020.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce