Annonce
Debat

Aarhus gør sig grønnere, end Aarhus er: Vi har ti år til at handle, men vi bruger kun tomme ord og alt for få penge

"Landbruget i Aarhus udgør 61 procent af kommunens areal og står for 33 procent af al CO2-udledning i kommunen. Ved at ændre dyrkningsformer kan vi opnå, at landbruget i stedet optager C02. Det er dét, jorden og dens planter, buske og skove kan", skriver Niels Aagaard. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Aarhus Kommunes kommende klimaplan er fuldstændig utilstrækkelig. Klimaplanens mål er at være CO2-neutral i 2030. Men mål er intet uden handlinger. Og der er intet i klimaplanen, som retfærdiggør, at Aarhus Kommune skulle nå sit mål.

Reelt er der kun tale om små marginale indsatser. Det er katastrofalt. For siden COP24 i 2018 har klimavidenskaben stadig mere højlydt insisteret på at fortælle os, at vi har et tiår til at handle i. Derefter overskrider vi en række tipping points, hvor klodens vitale økosystemer bryder sammen uden for menneskelig kontrol.

Ifølge FN-rapporter som "Emissions Gab 2020"er vi på vej mod en global opvarmning på tre-fire grader om bare 80 år. Jorden bliver ”et ubeboeligt helvede”, sagde man fra FN og opfordrede verdens ledere til at erklære "klimaundtagelsestilstand". Stærke ord, men blot et spejl af situationens alvor. Vi overskrider allerede Paris-aftalens max-mål om halvanden grad inden 2030 og to grader i 2040 eller 2050. Vi er med andre ord på vej mod en planet i kaos, hvis ikke vi handler nu.

Annonce

Aarhus Kommunes klimaindsats er netop blevet blåstemplet af det globale bynetværk C40. Borgmester Jacob Bundsgaard sagde i den anledning: "Det er fuldstændig centralt, at verdens byer og kommuner går forrest i klimakampen … Det er bydende nødvendigt, at vi får vendt udviklingen". Men i kommunens klimaplan finder man ikke de nødvendige handlinger.

Aarhus' el- og fjernvarme kommer fortrinsvis fra biomasse, som mest består af træer, fældet i Nordamerika og Estland og sejlet til afbrænding i Studstrupværket. Det udleder ifølge AffaldVarme en million tons CO2 årligt. Omtrent lige så meget som Aarhus' samlede udledninger på 1,3 millioner tons.

Men CO2 fra biomasse er sat til nul i Aarhus' regnskab. Verdens politikere besluttede nemlig i 1997 at definere biomasse som CO2-neutral. Så selvom alle nu ved, at afbrænding af træ udleder CO2, og at fældning af skov mindsker CO2-optaget, så tæller biomassen ikke med i CO2-regnskabet. Og da kul blev erstattet af biomasse i 2017, kan Aarhus derfor sige, at man har halveret sine udledninger. På papiret.

Klimaforskere påpeger, at biomassens CO2-udslip er større end kuls. 11. februar sendte 500 forskere en appel til USA og EU: "Brug af træ tilfører atmosfæren to-tre gange så meget kulstof som fossile brændsler, målt pr. kilowatt-time varme eller el, der produceres", skrev de.

Biomasse skal udfases, siger Aarhus Byråd som svar på kritikken, men først efter 2030. Men hvis vi først vil begynde udfasningen af biomasse i 2030, hvordan kan vi så være klimaneutrale samme år? Vi har ovenikøbet oplagte alternativer, f.eks. geotermi, varmt vand fra Aarhus' undergrund.


Klimaplanen indeholder få gode initiativer, men de er ukonkrete og fuldstændigt utilstrækkelige til at sikre målet om et bæredygtigt Aarhus.


Kommunens klimaplan taler om, at "100 procent vedvarende energi er målet". Men det er tomme ord. I dag dækker energiforsyningen fra sol og vind sølle tre procent af Aarhus' forsyning, når biomasse fraregnes som vedvarende energi. Det skal øges til 11-16 procent i 2030 ved at bygge seks vindmøller på land og 13 kvadratmeter solanlæg.

Men vi skulle jo være CO2-neutrale i 2030? Hvor kommer så resten af energien fra, hvis kun 11-16 procent kommer fra vedvarende energi? Jo, den kommer fra biomasse og kul, olie og gas. Eller fra import af f.eks. tysk el lavet på kul eller de nye energiøer, der jo først skal bygges.

Ngo'er har beregnet, at der skal minimum 170 lokale hav- og landvindmøller til, hvis vi skal forsyne Aarhus med vedvarende energi i 2030. Byrådet vil bygge seks styk. Det angiver ambitionsniveauet.

I Aarhus står transporten officielt for 50 procent (se note nederst) af al CO2-udledning, og antal biler forventes at stige 20 procent de næste fem år. Men klimaplanen har ingen konkrete forslag til, hvordan udledningerne nedbringes. Planen siger, at målet er 40 procent el-biler i 2030. Det lyder grønt, men en el-bil er i heldigste fald stadig halvt så CO2-belastende som en fossilbil. Og måske bliver el-bilen blot bil nr. to, tre eller fire, så krav til P-pladser, flere og bredere veje vokser.

De grønne ngo'er har fremlagt konkrete planer for en samlet bæredygtig transport i Aarhus med samkørsel, el-baseret fleksibel offentlig transport osv. Men det har ikke fundet vej til klimaplanen.

Byggeriet står for 40 procent af den danske CO2-udledning. Aarhus bygger betonhøjhuse i il-tempo, men har ikke tal for byggeriets udledninger.

Hvordan kan Aarhus nå til nul udledning i 2030, hvis man ikke ved, hvor meget CO2-tunge sektorer udleder i dag?

Ngo'er foreslår, at nyt byggeri først bør godkendes, når der er acceptable tal for dets CO2-aftryk. Det handler om at bygge anderledes: I naturlige, lokale og bæredygtige materialer, energieffektivisere, begrønne alle bygninger, indlejre solceller i husfacader mv.

Landbruget i Aarhus udgør 61 procent af kommunens areal og står for 33 procent af al CO2-udledning i kommunen. Ved at ændre dyrkningsformer kan vi opnå, at landbruget i stedet optager C02. Det er dét, jorden og dens planter, buske og skove kan.

Det kræver omlægninger, som kommunen kan være med til at igangsætte, lige fra opkøb af jorde, der omlægges til klimavenlig dyrkning, til plantebaseret mad i offentlige kantiner og indkøb.

Det er et fint, at klimaplanen udtager nogle lavbundsjorde til oversvømmelse, men vi kan jo ikke oversvømme al landbrugsjord. Vi skal dyrke mad på klimavenlige måder, og Aarhus kunne gå forrest og lytte til dem, der arbejder med dette i praksis.

Man kan aflæse seriøsiteten af en klimahensigt på det beløb, der er afsat til at gennemføre den. I klimaplanen er der afsat 36 millioner kroner årligt i fire år = 0,16 procent af kommunens driftsbudget. I lyset af, at klimakrisen er den største trussel mod vores liv på planeten, er det ufatteligt lidt. F.eks. er der afsat 14 gange så meget alene til en tunnel under Marselis Boulevard for at skabe mere plads til lastbiler med varer fra havnen.

Der er rigtig meget CO2-udledning, som ikke medtages i Aarhus' klimaplan. Ud over biomasse gælder det CO2 i importerede varer og fra international transport. Og der er urealistiske forudsætninger i planen. F.eks. er CO2 fra by-tilvæksten på 50.000 frem til 2030 ikke med. Væksten heller ikke; her ønsker Jacob Bundsgaard m.fl. nye motorveje, flere spor på E45, en udbygget lufthavn, Kattegatforbindelse osv.

Det er et fint mål, at Aarhus skal gå forrest i omstillingen. Men man går ikke forrest ved greenwashing (at foregive, at ens handlinger er mere miljørigtige, end de reelt er, red.). Kun ved at skabe reelle handlinger. Borgerne leverede i efteråret mere end 70 høringssvar plus alternative klimaplaner. Det vil være rart, om Aarhus Byråd vil bruge den stærke borgerinvolvering.

Klimaplanen indeholder indtil videre få gode initiativer, men de er ukonkrete og fuldstændigt utilstrækkelige til at sikre målet om et bæredygtigt Aarhus. Dét skal vi sikre – af hensyn til os selv og af hensyn til fremtidige generationer.

Note: Der er fællesmængder mellem sektorernes C02-udledninger, så summen bliver mere end 100 procent. Tallene kan derfor kun bruges til at sige noget om størrelsesorden af den enkelte sektors udledning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce