Annonce
Debat

Aarhus, Gudenåen - og tømning af Tange sø...?

Aarhus ligger mellem Kattegat og Gudenåen, og begge betyder rigtig meget for byen.

Så hvad mener århusianerne, der skal ske med den kunstige Tange sø, som Gudenåen løber igennem? EU's vandrammedirektiv skal opfyldes senest i 2028. Folketinget kommer til at træffe afgørelsen - forhåbentlig senest i 2020'erne - fire "Gudenåkommuner" vil give deres bud på en indstilling. Der kan borgerne nok komme med deres indsigelser. Men hvilken debat sker det på baggrund af?

Århusianere, som er lystfiskere, kano- og kajakroere, ornitologer, vandrere, museumsgæster, skolebørn, og mange andre gæster Gudenåen året rundt. Derfor har dens vilkår betydning også for dem. Og derfor er det vigtigt, at vi får en debat om, hvad der skal ske med Tange sø.

Jeg mener, at søen bør sløjfes og Ådalen reetableres som nationalpark og fredes. Vi får den bedste "natur" med "naturlig natur". Danmark er verdens næstværste land med blot otte procent Natura2000-areal. EU's gennemsnit er 18 procent, bevares, vi har ingen bjerge, men Holland har altså til sammenligning 13 procent. Alene det berettiger, at vi giver ådalen tilbage til naturen, sådan som det også oprindeligt blev besluttet. Også henset til, at Aarhus engang i 1920'erne fik en væsentlig del af sin strøm fra Tange-værket. Man kan stadig se spor af det - blandt andet bygningen på Viborgvej 51-53 i Aarhus, hvor der er lavet boliger i en nedlagt transformatorstation.

Personligt vil jeg hellere padle i min kano og kajak på den naturlige å, der har et efter danske forhold kraftigt fald netop der, hvor Tange sø ligger. Præcis der, hvor laksens ynglepladser ligger begravet i mudder.

Borgere i Ans og Tange er naturligt nok fortalere for at bevare søen. Cowi m.fl. har lavet rapporter, hvor et omløbsstryg forsøges. Men alle må give fortabt, ingen af de kunstige løsninger vil opfylde EU's vandrammedirektiv. At de helt lokale har veneration for søen, er naturligt nok, men de har altså kun fået den til låns i 80 år - fristen for at reetablere åløbet udløb i 2001 og er udsat flere gange af skiftende politikere, der ikke kan håndtere den varme kartoffel. Godt, vi så har EU til at stille - rimelige - krav. Krav, der er indfriet mange andre steder.

Hvordan kan man sikre, at debat og beslutninger sker med mest mulig kvalificeret viden? Det burde være et regionsrådsemne. Vi er 1,3 mio. mennesker, der bor rundt om Gudenåsystemet. Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund evner ikke at opretholde debatten - og det er nu, der er en brændende platform.

Hvad giver den bedste værdi for mennesker og naturen? Debatten kan tages mange steder, i partsindlæg, i kommunerne i hele regionen, i Danmarks Naturfredningsforening, sportsfiskerforbundet, blandt kano- og kajakroere, i vandrådene, i de øvrige landsdele. Økonomisk koster Tange sø det danske samfund mange mio. kr. hvert eneste år. Op mod 50 mio. årligt, mener nogle. Meget tyder på, at den naturligste løsning - reetableringen - også er den, der er den økonomisk mest fordelagtige.

Det vil være ulykkeligt, hvis der blot indgås et kompromis uden nævneværdig diskussion, og beslutningen falder på et omløbsstryg uden om søen. Det vil ikke blive særligt interessant hverken for borgere eller turister, og dermed bliver økonomien såvel som naturen også fattig.

Da Søren Ryge bragte en særudsendelse tilbage i 1995, udstillede han en fastlåst politisk proces og et miljø, der kun tager skade. Eneste forandring siden da er, at vandremuslingen har indtaget Gudenåen og renser vandet for alger. Nu er vandet klart, og grøden vokser til gengæld eksplosivt og bidrager til oversvømmede arealer.

Borgerne - også i Aarhus - bør kunne påvirke beslutningsprocessen. Nok er vi ikke helt lokale, men alligevel har vi Gudenåen i baghaven. Det er nu, det gælder. Og kan vi have tiltro til, at kun fire Gudenåkommuner kommer med den indstilling til Folketinget, der tjener det danske samfund bedst?

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vold på skolerne: Lærerne OG eleverne skal have hjælp

Det er ikke mange arbejdspladser, hvor over 50 procent af de ansatte oplever trusler og chikane. Men det er ikke desto mindre tilfældet for lærere og pædagoger i nogle af de århusianske skoler. Og det er helt igennem uacceptabelt, at det tal er voksende i øjeblikket. Formanden for Skolelederforeningen mener, at kravet om større inklusion er en af de største forklaringer på den stigende vold og chikane. For øger man kravet til eleverne uden at øge ressourcerne, så står frustrationerne i kø hos elever, der ikke har redskaberne til at følge med. Og det er synd for både børn og ansatte. Samtidig bliver der færre hænder til de mindste i vuggestuer og børnehaver, og derfor hænger ønsket om at finde og håndtere de udadreagerende børn allerede her, i en tynd tråd. Og det vidner om, at konsekvenserne af effektiviseringer og nedskæringer kan komme som forsinkede bølgeskvulp. Derfor kan Aarhus og resten af landet se frem til, at Det Nationale Forskningscenter kommer i bund med deres undersøgelse, hvor de kortlægger fællestrækkene for de skoler, som er hårdt ramt af ballade og vold. På den måde kan en løsning på udfordringer forhåbentligt komme tættere på, for det er helt uacceptabelt, at der er en så vigtig faggruppe, som er så udsat for potentielt ødelæggende adfærd.

Aarhus For abonnenter

Vold og trusler på skoler i Aarhus: Se listen over de kolossale forskelle

Annonce