Annonce
Debat

Aarhus H.Lappeløsninger

Trafik- og Byggestyrelsen foreslår, at en ny jernbane Aarhus-Silkeborg anlægges med denne linjeføring. Kort: Trafik- og Byggestyrelsen (blå streg = Sporjylland.dk's forslag til linjeføring)

Der er store diskussioner om Aarhus H.

Banedanmark og Aarhus byråd vil nedrive Exner-arkaden og Bruuns Bro og lave store indhug i Vandrehallen for at få elektrificeringen af jernbanen ind under Aarhus H.

Det er jo ikke helt rigtigt, at elektrificeringen ikke kan være under Aarhus H. Letbanens køreledninger kan sagtens være under Aarhus H. Det har første etape af letbanen klart bevist. Det, der ikke kan være under Aarhus H, er de elektriske køreledninger til fjern- og højhastighedstogene.

Diskussionerne er opstået på grund af, at VVM-undersøgelserne af Aarhus H og dens fremtid nu er fremlagt i en rapport fra Banedanmark. Banedanmark har to løsningsforslag på problemet, med at de elektriske køreledninger til fjern- og hastighedstogene ikke kan være under Bruuns Bro og Aarhus H. Det ene er at grave skinnerne længere ned, og det andet er at vælte Bruuns Bro, arkaden og lave store "indhug" i Vandrehallen. Et tredje forslag, som Banedanmark havde i idehøringsfasen, var at flytte perronerne ud mellem broerne over Bruunsgade og Frederiks Allé. Det har Banedanmark ikke villet undersøge.

Annonce

Der er ellers plads nok til nye perroner, som Banedanmark siger skal være på 320 meter til de kommende togsæt. De nuværende perroner er på 260 m. Perronerne og sporene kan sagtens være her. Der er 400 m imellem de to broer. Banedanmark synes, det er for "bøvlet" at flytte de skiftespor, der ligger mellem de to broer, ud på den anden side af broen over Frederiksalle.

Hvor er Aarhus Kommune - eller rettere Aarhus byråd - henne?

De har valgt at lægge sig i "slipstrømmen" af Banedanmark og vedtage alt, hvad der kommer fra denne side, også nedrivning af Bruuns Bro og arkaden. Det burde være omvendt! Det burde være sådan, at Aarhus Kommune kommer med visionerne, som Banedanmark så skal se, om de kan opfyldes.

Letbanen har også trange vilkår, økonomien "halter" i den grad. Første etape kommer til at koste 3,5 mia. - 47 procent blev betalt af staten. Anden etape af letbanen ville nok ikke være blevet til noget, hvis ikke den havde fået en "saltvandsindsprøjtning" på 40 mio. kr. til forundersøgelse af anden etape af letbanen fra partierne udenfor regeringen - de såkaldte Togforligspartier. Den nuværende regering vil ikke yde tilskud til letbanen. Det er et regionalt og kommunalt problem at finansiere en udbygning af letbanen i fremtiden, ifølge regeringen.

Det burde være sådan, at Aarhus Kommune kommer med visionerne, som Banedanmark så skal se, om de kan opfyldes

Aarhus Kommune og især teknikrådmand Kristian Würtz vil have letbanen til at stoppe inde ved den gamle Brabrand Station for at lave en pendlerbanegård her. Aarhus Kommune arbejder med en plan for udbygning af letbanen til Brabrand via Viborgvej. De siger samtidig, at der skal være en ny pendlerstation ved den "gamle Brabrand banegård", så man kan stige om fra toget til letbanen.

Letbanen mellem Lisbjerg og Hinnerup er også inddraget i forundersøgelserne, og her arbejder man også med planer om at lægge endnu en "pendlerbanegård" i Søften. Pendlerne skal så tage letbanen via Lisbjerg og Skejby ind til Aarhus H. Skal fjern- og højhastighedstogene så også holde i Søften foruden i Brabrand?

Fra begge disse pendlerbanegårde vil det tage mindst en halv time med letbanen ind til Aarhus H. Hvilke pendlere er det, der vil bruge en times ekstra rejsetid om dagen? Er det ikke et nyt "århusiansk Høje-Taastrup", man planlægger?

Aarhus Kommune skal lægge ambitionerne på hylden og lave den mest direkte linje for letbanen ad de gamle spor og lade være med at lægge letbanen ud i en sløjfe ad Viborgvej.

Træk linjeføringen af letbanen ud til "Firkløveret" - ja, måske endda til Framlev. En pendlerbanegård ved "Firkløveret" vil give mulighed for pendlerne til at parkere og tage letbanen ind til Aarhus.

Teknikrådmand Kristian Würtz (S) udtaler: »Tag toget i stedet for letbanen, hvis du har travlt og skal direkte fra Brabrand til Aarhus H. Det tager kun seks minutter.« Fra "Firkløveret" til Aarhus H vil det nok tage otte minutter.

Lav de gamle spor om til letbanetrafik og Aarhus H til letbane-banegård og en ny banegård ved Aarhus Vest - ved "Firkløveret" - til fjern- og højhastighedstogene. Servicer Aarhus-borgerne, som i andre storbyer med metro, S-tog, U-bane eller letbane.

Skal man undgå at nedrive Aarhus H, skal man ind og påvirke Aarhus byråd, som kan stille krav til Banedanmark om at komme med andre forslag. Aarhus byråd har "låst sig fast" på nedrivningen. De, der endelig tager beslutningen i denne sammenhæng, er Folketinget. Folketingspolitikerne lytter meget til, hvad kommunerne har af forslag.

Lav så en ny Aarhus V-banegård ved "Firkløveret" og en jernbanestrækning på 12 km langs E45 - den mest direkte linje nord-syd. En strækning, der er 15 km kortere end at køre ind omkring Aarhus H. En sparet rejsetid på 16 minutter. Det skal ses i forhold til en ny strækning på 23 km fra Hovedgård til Hasselager, der sparer seks minutter. Mulighed for ikke alene pendlere men også for "folk, der skal til København" til at parkere. Der kører 80.000 biler forbi "Firkløveret" om dagen. Det bliver en "gennemkøringsstation" modsat Aarhus H, der er en "sækbanegård".

Århushistorierne er ved at blive genoplivet: "Hvorfor tager århusianerne ikke toget fra Aarhus H? Det er, fordi de altid skal mødes i Vandre-hallen." "Hvorfor tager århusianerne ikke toget fra Aarhus V? Det er, fordi Århus byråd stadig vandrer rundt i Vandre-hallen på Aarhus H."

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Politi advarer om risiko for akvaplaning efter uheld på østjysk motorvej: Det er meget farligt

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Annonce