Annonce
Kultur

Aarhus har endnu en 'Århuspige' i Rådhusparken

"Århuspigen" var oprindeligt én af seks skulpturer på høje sokler, der prydede facaden på det nybyggede Aarhus Station med tre statuer på hver side af hovedindgangen. Fra venstre var det "Århuspigen", "Uffe hin Spage", "Diskoskaster", "Manden", "Svømmepigen" og "Atalante". Foto: Stadsingeniørens Kontor, Aarhus Stadsarkiv
"Århuspigens" søster er draget til København for at komme under hammeren. Men den 'rigtige' "Århuspige" kan stadig opleves på sin sokkel i hjembyen, da skulpturen fra Sophies Tøjhus blot er en af seks bronzeudgaver.

AARHUS: Ved en lille højtidelighed blev der 30. august 1921 givet tre skulpturer til Aarhus by, som skulle pryde facaden af det dengang kun ét år gamle Aarhus Stadion.

De tre skulpturer "Uffe hin Spage", "Vaagnende Kvinde" også kaldet "Århuspigen", og "Atalante", blev sammen med skulpturen "Manden" officielt opstillet ved det nye stadions hovedindgang.

Stadionanlægget var tegnet af arkitekten Axel Høegh-Hansen og inspireret af klassicismen med sine hvide søjler. Foran hovedindgangen havde han tegnet et græsareal, hvor der i tråd med arkitekturen skulle anlægges en skulpturpark med statuer inspireret af det klassiske, græske sportsideal.

Allerede i 1920 havde Frederik Lausen, Aarhus Stadions formand, skænket skulpturen "Manden" til den række af i alt seks skulpturer, der skulle stå på række foran Aarhus Stadion. Siden fulgte fire andre kunstværker, alle udført af tidens store billedhuggere.

Annonce

Flere Århuspiger

"Århuspigen" eller "Vaagnende Kvinde" som den også hedder er skabt i 1921 af Kai Nielsen. Den står i dag på plænen foran det store vindue i Rådhushallen.

"Århuspigen" findes i seks bronzeversioner. Foruden den, der står i Rådhusparken, er der også den shoppende kvinder kender fra Sophies Tøjhus på Pustervig. Derudover findes skulpturen på Ny Carlsberg Glyptotek i museets moderne samling. Den blev givet i gave til museet 1952 i anledning af Ny Carlsbergfondets 50-års jubilæum.

"Århuspigen" er også fremstillet i ti udgaver i cement og gips. Avisen har kunnet spore fem af disse på museerne: Statens Museum for Kunst i København, Kunsten, Museum of Modern Art Aalborg og Svendborg & Omegns Museum.
Den er også opstillet i haven foran Kunstcentret Silkeborg Bad's hovedbygning samt i haveanlægget foran Typografernes Stiftelse på Tagensvej i København.

Har du kendskab til placeringen af andre "Århuspiger", kontakt da gerne avisen på red@stiften.dk

De øvrige fem skulpturer, der oprindeligt blev rejst foran Aarhus Stadion er:
"Uffe Hin Spage" af Johannes Clausen Bjerg (1886-1955). Statuen er i dag opstillet i Vennelystparken.
"Diskoskasteren" af Jean René Gauguin (1881-1961). Statuen er i dag opstillet på Risvangen Stadion.
"Manden" af Svend Rathsack (1885-1941). Statuen er i dag opstillet i Vennelystparken.
"Svømmepigen" af Svend Rathsack (1885-1941). Statuen er i dag opstillet foran Aarhus Svømmestadion på Ingerslevs Boulevard.
"Atalante" af Einar Utzon Frank (1888-1955). Statuen er i dag opstillet i Rådhusparken.

Musen Mis er Århuspigen

Billedhuggeren Kai Nielsen stod bag "Århuspigen" – eller "Vaagnende kvinde", der blev skabt på bestilling af det københavnske teater Scalas daværende direktør, Frede Skaarup, der ønskede at give skulpturen som en gave til Aarhus by.

Mange kender sikkert Kai Nielsen for hans små figurer som Venus Kalipygos, der har stået i mange hjem, eller skulpturen "Vandmoderen" som kan ses på Glyptoteket.

"Århuspigen" er skabt med kunstnerens muse, Mis Harriet Wiegandt, som model. Hun stod model for Kai Nielsen gennem mange år fra hun var helt ung og frem til hans tidlige død i 1924, 42 år gammel.

Der er lavet seks bronze-udgaver af "Århuspigen". Foruden skulpturen til Aarhus Stadion, kender avisen til to andres placering: Den som i 25 år har stået i Sophies Tøjhus og en i Glyptotekets samling.

"Århuspigen" er også gengivet i beton eller gips, eftersigende i ti udgaver, som er placeret rundt i hele landet (se faktaboks).

Reddet under brand

Frem til 1943 stod "Århuspigen", "Uffe hin Spage", "Diskoskaster", "Manden", "Svømmepigen" og "Atalante" på høje sokler langs facaden på Aarhus Stadion.

Under krigen var begge stadionhaller imidlertid beslaglagt af den tyske besættelsesmagt, og i marts 1943 nedbrændte den østvendte hal under en sabotageaktion. De seks skulpturer blev reddet og kom på depot.

Først i 1954 blev en ny stadionhal indviet, dog uden at den blev prydet af de oprindelige seks skulpturer. De havde i 1948 fået nye hjem rundt omkring i byen.

Derfor kan man i dag se "Århuspigen" i Rådhusparken sammen med "Atalante", mens "Uffe Hin Spage" og "Manden" står i Vennelystparken. "Svømmepigen" står foran Svømmestadion på Ingerslev Boulevard, mens "Diskoskaster" har plads på Risvangen Stadion.

I anledning af 90-året for Aarhus Stadions tilblivelse var der ønske om, at de seks skulpturer skulle hentes tilbage til deres oprindelige placering, men de planer blev aldrig realiseret.

Tre af de oprindelige figurer foran Aarhus Stadion blev officielt indviet i 1921. I 1934 fulgte de andre tre statuer, her er det "Svømmepigen" der bliver afsløret af arkitekt Axel Høegh Hansen, der havde tegnet Aarhus Stadion. "Svømmepigen" står i dag foran svømmestadion på Ingerslev Boulevard. Foto: Aage Fredslund Andersen, Den Gamle By
Kai Nielsens "Århuspige" på sin oprindelige placering foran Aarhus Stadion. Skulpturen er efterfølgende lavet i fem andre bronzeversioner, hvor af den ene nu er sat til salg på auktion af Birthe Petersen, der i 25 år har haft den som blikfang i sin forretning Sophies Tøjhus. Foto: Hammerschmidt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce