Annonce
Aarhus

Aarhus i 2010'erne: Kultur, ghetto og letbane på dagsordenen

Aros vandt afstemningen om den bedste byrådsbeslutning i begendelsen af 2000-2010-årtiet. Fotograf Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv.
Byens nye kunstmuseum, Aros, var resultat af byrådets bedste beslutning i perioden mellem 2000 og 2010, men hvad var den bedste beslutning i det følgende årti? Aarhus Stadsarkiv kårer byrådets bedste beslutninger i rådets 150-årige historie.

AARHUS: I år fylder Aarhus Byråd 150 år. I den anledning fejrer Aarhus Stadsarkiv byrådets jubilæum ved at lade århusianerne stemme om udvalgte beslutninger. Hvad er det bedste, Aarhus Byråd har gjort for byen? I sidste uge var fem beslutninger fra årene 2000-2010 i spil. Og vinderen blev: Aarhus' nye kunstmuseum, Aros.

Det fortæller stadsarkivar Søren Bitsch Christensen mere om på en video, du kan se i bunden af artiklen.

Nu er tiden inde til at stemme om fem betydelige beslutninger fra det følgende årti, nemlig de nuværende 2010'ere.

Annonce

2012 - Kulturcentret Godsbanen åbner

De gamle haller på Godsbanen har efter DSB’s lukning af stedet lagt lokaler til mangt og meget. Her er vi til østersfestival i 2017. Fotograf Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Godsbanegård i Skovgårdsgade blev indviet tilbage i 1923, og den var medvirkende til at gøre Aarhus til et af de væsentligste trafikknudepunkter i landet.

Men aktiviteterne ved Godsbanen blev indstillet, da DSB lukkede for godstransporten på området, hvorefter Aarhus Kommune købte bygningerne og arealerne i 2008.

Senere er der udviklet nye planer for området, herunder en etablering af den nye bydel Aarhus K – K’et står - indtil videre - for ordene ”knudepunkt, kreativitet og kulturhistorie”.

En del af helhedsplanen for området, nemlig kulturproduktionscentret Godsbanen, åbnede i 2012 og er siden blevet et levende kulturelt center for især scenekunst, musik, billedkunst og litteratur.

Senere vil den nye bydel også komme til at indeholde butikker, flere boliger, erhvervsvirksomheder og uddannelsesinstitutioner, herunder blandt andet en flytning af Arkitektskolen til bydelen.

Aarhus Kommune tiltrækker i disse år større erhvervsvirksomheder og studerende, og samtidig oplever byen en befolkningstilvækst på omkring 4.000 til 5.000 personer årligt. Kommunen har derfor igangsat flere byggeplaner og projekter for at sikre bedre rammer for erhvervsliv og investorer.

Aarhus K er blandt de helt store byudviklingsprojekter sammen med ombygningen af Aarhus Amtssygehus, de bynære havnebyggerier ved Aarhus Ø, Sydhavnskvarteret og Lisbjerg.

Læs mere på AarhusWiki.dk

2012 - Aarhus var Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Flere tusinde mennesker var på gaderne, som her ved Europaplads, 21. januar 2017, da Aarhus 2017 – Europæisk Kulturhovedstad blev skudt i gang med et fantastisk åbningsshow. Fotograf Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv.

I 2007 besluttede Aarhus Byråd at ansøge om at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017, hvor Danmark sammen med Cypern havde værtskabet for den store begivenhed.

Titlen som europæisk kulturhovedstad går nemlig hvert år på skift mellem de europæiske byer, og formålet med denne tradition er at fremhæve den europæiske kulturrigdom og mangfoldighed.

Byrådet mente, at Aarhus som en markant dansk kulturby og qua sin størrelse og økonomisk styrke kunne løfte opgaven, ligesom man kunne præsentere udenlandske gæster for en bred vifte inden for kultur.

Der blev samtidig ansat en kulturbysekretær allerede i 2007 for at sikre, at byen kunne aflevere en seriøs ansøgning i rette tid.

I 2012 blev Aarhus i konkurrence med blandt andet Sønderborg udpeget som kulturby 2017 sammen med byen Pafos på Cypern.

Rethink blev temaet for Aarhus 2017, blandt andet med intentionen om at alternativ tænkning og handlinger kan videreudvikle samfundet. Overskriften var, at man via kunst og kultur kunne gentænke sociale, bymæssige, kulturelle og økonomiske løsninger.

Begivenhederne kunne ikke alene opleves i Aarhus, men over hele Region Midtjylland. Budgettet var på 420 mio. kr. baseret på EU-midler samt offentlige og private midler.

http://www.aarhus2017.dk/da/

2013 - Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj lanceres

Helhedsplanen skal ændre Gellerup fra et socialt udsat område til en attraktiv, international bydel.Fotograf Engir Erkus, Den Gamle By.

Helhedsplanen for boligområderne Gellerup og Toveshøj blev lanceret i 2013 og var udarbejdet af både Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune. Planen blev hurtigt sat i værk, og det fysiske arbejde blev allerede påbegyndt samme år.

Formålet med planen er at ændre Gellerup fra et socialt udsat område til en attraktiv, international bydel, og samtidig som en integreret del af Aarhus. Det sker i erkendelsen af, at sociale indsatser ikke alene kan ændre på, at flertallet af beboerne i området enten er uden job eller uddannelse og mange lever på offentlige ydelser.

Planen indebærer, at alle kvarterer bliver udbygget og omdannet, så det ikke længere alene fremstår som et samlet boligområde.

Blandt andet skal brugen af moderne arkitektur gøre bydelen mere varieret, ligesom der vil blive etableret en ny bypark, sports- og kulturcampus. Samtidig skal der etableres mere erhvervsliv, arbejdspladser og en ny bygade fra indkøbscentrene Bazar Vest til City Vest.

Aarhus Kommune skal ifølge planerne flytte ind i bydelen med godt 1.000 arbejdspladser, ligesom man bygger et nyt kontordomicil som åbner op og byder inden for med caféer og restaurant.

Endelig vil en letbane-forbindelse bringe bydelen tættere på Aarhus, men hvornår en sådan står klar til brug er stadig uafklaret.

Læs mere på AarhusWiki.dk

2015 – Byen får Dokk1

Dokk1 fotograferet fra Havnepladsen ved pladsens indvielse i 2017. Fotograf Kristian Buhl Thomsen, Aarhus Stadsarkiv.

Dokk1 er en del af det stort anlagte projekt Urban Media-Space Aarhus, som også omfatter havnepladser, automatisk p-anlæg med ca. 1.000 pladser, fritlægning af den sidste del af Aarhus Å, samt en omlægning af trafikken omkring havnen og klimasikring af midtbyen.

Med en anlægssum på ca. 1,9 mia. kr. er der tale om Aarhus Kommunes største bygge- og anlægsprojekt nogensinde. Det opføres i samarbejde med fonden Realdania Byg.

Dokk1 og parkeringsanlægget blev taget i brug i 2015. Det er projekteret af arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen og ALECTIA.

Bygningens bruttoareal er på 28.000 m2, og bygningen rummer blandt andet Borgerservice, byens centrale hovedbibliotek og Aarhus Stadsarkiv.

Samtidig er der mulighed for sociale aktiviteter med projektrum, studierum, medier, undervisningslokaler, foredrags- og musiksale, café og mange opholdssteder rundt i bygningen. Dermed fremstår Dokk1 som et åbent lærings- og kulturcenter.

I 2018 begyndte DR Sporten og DR Vejret at sende fra Dokk1, hvor DR har lejet 220 m2 lokaler.

Endelig har flere private firmaer lejet sig ind i kæmpebygningen ved Aarhus Havn i byens centrum.

Læs mere på AarhusWiki.dk

2017 - Letbanen kører for første gang

”Pas på mig! Jeg er ny i trafikken” stod der på de nye letbanetog på indvielsesdagen 21. december 2017. Fotograf Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv.

Letbaneprojektet involverer en ny strækning fra Aarhus til Lystrup på 12 km samt ændring af de eksisterende jernbaner Odderbanen og Grenaabanen.

Efter en hård fødsel kunne Aarhus Letbane åbne i december 2017. Åbningen var blevet udskudt flere gange. Specielt en planlagt åbning i september 2017, der blev udskudt i sidste øjeblik, fik stor opmærksomhed.

Med ruterne til Odder og Grenaa er der en sammenhængende letbanestrækning på 110 km fra Grenaa til Odder via Aarhus med stop ved i alt 48 stationer. En optælling fra februar 2019 viser at 14.000 passagerer stiger på letbanen dagligt, et tal, der gerne skulle fordobles for at nå Midttrafiks egen målsætning på omkring 30.000 passagerer om dagen.

Samtidig er der planlagt tre nye letbane-etaper - Aarhus Ø til Brabrand, Aarhus H til Hinnerup og Aarhus H til Hasselager. Men det er endnu uklart, hvornår disse arbejder igangsættes og kan tages i brug.

Letbanen er en del af løsningen på de stigende trafikale udfordringer Aarhus har oplevet de seneste mange år. For landets næststørste by får stadig flere pendlere til de mange nye virksomheder i byen samtidig med at antallet af ansatte på byens store arbejdspladser som Aarhus Universitet og Skejby Sygehus forventes at stige yderligere.

Letbanen er finansieret af Aarhus Kommune, Transportministeriet og Region Midtjylland, mens selskabet er ejet af Aarhus Kommune og Region Midtjylland i fællesskab.

Læs mere på AarhusWiki.dk

2018 - Aarhus får en supercykelsti uden store bakker

Supercykelstien: Testholdet har netop passeret Egådalen i højt humør. Fotograf Axel Schütt, Århus Stiftstidende.

Supercykelstien, der blev indviet den 24. september 2018, er anlagt sammen med letbanen på strækningen mellem Lisbjerg og Skejby, hvor den følger banens forløb. Dermed kan man som cyklist også undgå de store højdeforskelle på den ellers nok så bakkede strækning.

Samtidig er den så bred, at der er god plads til at overhale andre cyklister med mindre risiko for sammenstød med modkørende.

Cykelstien er anlagt, så cyklisterne også kommer gennem flere grønne områder.

Den cirka fire kilometer lange cykelsti forbinder et af Aarhus Kommunes store udviklingsområder med et af kommunens største erhvervsområder.

Dansk Cyklist Forbund påpegede ved indvielsen, at stien er trafiksikker for børnefamilier, og cyklisterne har mulighed for at køre i ro og fred uden en masse støj fra biler.

Cykelstierne betyder også, at byen bindes sammen på kryds og tværs og dermed er et godt alternativ til at bruge bilen.

https://aarhus.dk/demokrati/politikker-og-planer/trafik-og-infrastruktur/ny-supercykelsti-til-lisbjerg-og-tilst/

Sådan stemmer du

Afstemningen om byrådets bedste beslutning, siden det blev oprettet i 1869, foregår på internetsiden https://byraad150.aarhus.dk, som Aarhus Stadsarkiv står bag. I 15 uger i træk præsenteres de markante beslutninger årti for årti.

Hver søndag præsenteres fem kandidater fra et årti på afstemningssiden, i Århus Stiftstidende og på stiften.dk.

Afstemningen løber fra søndag til torsdag morgen. Om torsdagen kåres årtiets vinder på afstemningssiden. Afslutningsvis stemmes der om, hvilken af alle vinderbeslutningerne fra de 15 årtier, som skal være den samlede vinder.

På afstemningssiden kan man læse meget mere om de enkelte beslutninger og baggrunden for dem. Her er også link til oplysninger om beslutningerne i byrådets arkiv i aarhusarkivet.dk og i stadsarkivets byhistoriske leksikon på aarhuswiki.dk.

Her er vinderne fra hvert årti

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce