Annonce
Aarhus

Aarhus kæmpede for sit universitet

Universitetets ældste bygning fra 1933. Fårene holdt græsset i parken, men blev hurtigt sat fra bestillingen. Blandt andet fordi deres bræen forstyrrede undervisningen. Arkivfoto

Krig, stålsathed og én million gule mursten i gave bragte universitetet til byen. Dets historie er broget, kompliceret og lang, men begyndelsen er sprængfarlig og et godt sted at starte.

Det er helt oppe under loftet blandt gamle arkivskabe og gulnet papir, vi begynder historien om Aarhus Universitet. Måske ikke et specielt sigende sted for et tema om universitetet under overfladen, men det er her, at arkiverne og universitetshistoriker Palle Lykke befinder sig. Og heroppefra er der en fin udsigt over universitetets historie.

Universitetets ældste bygning, der i dag er de bagerste bygninger i juristernes gård. Bemærk de fire små professorboliger. I dag er det universitetets nordøstligste hjørne mod Nørrebrogade og Ringgaden. Arkivfoto

Viljen

Den historie starter dog ikke med gule musten, men derimod på Nørre Allé 31, hvor man finder en svær, rød murstensbygning. Den falder i ét med resten af gadens røde murstensbygninger, og kun nogle tilsoede sorte bogstaver over dørens krummelurer afslører, at den engang var mere end én i massen.

Universitetet under overfladen

Universitetet under overfladen er en serie, hvor Århus Stiftstidende over de kommende fem dage fortæller nogle af de mindre kendte historier fra Aarhus Universitet.
Kapitel 1: Aarhus kæmpede for sit universitet (17. oktober)
Kapitel 2: Formidling til folket (18. oktober)
Kapitel 3: Astrid og marsmændene (19. oktober)
Kapitel 4: Dyrestalden (20. oktober)
Kapitel 5: Fabelagtig forskning (21. oktober)

Aarhus Universitet

Universitetet har i dag cirka 45.500 studerende og 11.500 medarbejdere
I sommeren 2014 blev der optaget 7226 nye studerende på en bacheloruddannelse. I 2003 var tallet 4.422
De videnskabelige ansatte publicerede i 2012 12.303 artikler
I 2014 har universitetet en budgetteret omsætning på 6,2 mia. kroner
To gange har en Aarhusforsker modtaget en nobelpris. I 2010 fik Dale T. Mortensen nobelprisen i økonomi og i 1997 modtog Jens Chr. Skou nobelprisen i kemi.
372.940 kvadrameter. Så stort et nytteareal rådede universitetet over i 2012.
I anledning af 70-året for bombning af universitetet, åbner der 2. november en udstilling om emnet på Antikmuseet.
Aarhus Universitets motto er ?Søger i dybet den faste grund?.

Kongen og Stauning var til stede, da Aarhus Universitetet blev indviet. Kongen kaldte i sin tale stedet for Aarhus Universitet, som det derefter hed. Indtil da hed det Universitetsundervisningen i Jylland. Arkivfoto

'Teknisk skole' står der, og her tog Aarhus Universitet sine første spæde skridt - i lejede lokaler og på en midlertidig ordning fra ministeriet i København. Derovre var de nemlig ikke udelukkende begejstrede for planerne om et universitet uden for kongens by:

Det britiske bombardement ødelagde kollegierne, som var blevet inddraget til Gestapo-hovedkvarter i Jylland. Nogle bomber ramte dog også hovedbygningen, der var under opførelse. Foto: Royal Air Force

»En kommission havde i 1925 udgivet en betænkning efter seks år, der anbefalede at oprette et universitet i Viborg, Kolding eller Aarhus. Med et klart flertal for Aarhus,« fortæller Palle Lykke.

Universitetshistorikeren Palle Lykke ved et af sine utallige arkivskabe. Foto: Kenneth Sletten Christensen

Desværre mente regeringen ikke, at der var penge til den slags, men de lynsnare århusianere var gået i gang. I 1921 havde Universitets-Samvirket Aarhus nemlig startet en indsamling:

»Det bedre borgerskab kunne købe et gavebrev til 10.000 kroner, og det var altså mange penge. Almindelige mennesker kunne købe det såkaldte 'murstens-postkort' til 25 øre,« siger Palle Lykke.

Det var byen, der kæmpede for sit universitet. Og gerne med et fint og dyrt medicinsk fakultet i centrum.

Annonce

Skabelsen

Århusianerne måtte dog nøjes med det mere beskedne humaniora, der kunne startes med løn til én enkelt professor, fire docenter og lejede lokaler:

»Erik Arup, der var professor i København og en fortaler for et universitet i Aarhus, kontaktede overlæge Victor Albeck fra Universitets-Samvirket med et forslag om at starte med humaniora. Det kunne lade sig gøre for de indsamlede penge og kommunens velvilje.«

Det var nødvendigt at høre Københavns Universitet i sagen og sammen med Knud Faber, en anden Aarhus-støtte i hovedstaden, havde Erik Arup skønnet, at et medicinsk tiltag vil strande igen. Da professorerne på Københavns Universitet i 1928 skulle stemme om deres anerkendelse af et universitet i Aarhus, endte Knud Faber i sidste ende med at sende det over Kattegat til havnebyen:

»På mødet trak Aarhus-støtterne, med Faber i spidsen, tiden ud, ved at fabulere fra talerstolen, så de undervisere, der skulle med det sidste tog, blev nødt til at forlade mødet inden afstemningen.«

Da stemmerne var talt op, var der 32 for og 30 imod. Universitetet var en realitet.

11. september 1928 åbnedes dørene for 64 studenter til 'Universitetsundervisningen i Jylland'. Byen flagede og skolebørnene fik en halv fridag. Det var en festdag for alle.

Med en lov i 1931 blev ordningen gjort permanent, og der var gode grunde til, at valget faldt på Aarhus: Byen havde Statsbiblioteket, adskillige hospitaler, et rigt foreningsliv (delvist skabt til lejligheden) og så lå det centralt i Jylland.

»Men det måske vigtigste var, at byen havde vist sin offervillighed med indsamlingen,« forklarer univrsitetshistorikeren.

Annonce

Udflytningen

Kort efter ordningen var gjort permanent, udskrev man en arkitektkonkurrence på byggeriet af det nye universitet.

Grunden var blevet fundet på bakkedraget nord for byen - tæt på kommunehospitalet. Og materialerne til byggeriet var blevet doneret af Forenede Jydske Teglværker: Én million gule mursten. Konkurrencen blev vundet af Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann med et moderne forslag.

Lidt for moderne hvis man spurgte kongen, der ved indvielsen i 1933 sagde til C.F. Møller:

»Unge mand. Se på de danske herregårde.«

Universitetsbygningen, som senere blev én af mange, var i øvrigt indrettet til det længe ønskede medicinske fakultet:

»Humaniora fik meget lidt plads. Og de humanistiske professorer fik ingen kontorer. De måtte arbejde hjemmefra,« fortæller Palle Lykke om ankomsten af lægevidenskaben.

Et stigende antal studerende nødvendiggjorde hurtigt en udvidelse. I 1935 kom der en kollegiebygning til og i 1937 en fysiologi og biokemi-bygning, der i daglig tale lystrede navnet Fy og Bi. Men på intet tidspunkt forestillede man sig universitetet, som det er i dag:

»I slutningen af 1930'erne forudsiges det, at universitetet engang i fremtiden vil huse op mod 3500 studerende. Et antal som bestyrelsesformanden Carl Holst-Knudsen mente, vil blive 'uoverskueligt',« siger Palle Lykke.

Som et led i udvidelsen ønskede universitetsbestyrelsen en ny hovedbygning i mere 'romantisk' stil. Det var C.F. Møller også leveringsdygtig i, omend ikke helt så begejstret. Arbejdet på Aulaen, Vandrehallen og Solgården begyndte i 1941. Det romantiske bestod blandt andet i buerne og mønstermurene. Byggeriet stod dog først færdigt efter krigen.

Annonce

Angrebet

Inden for hovedindgangen til Aulaen kan man dreje til venstre igennem en lang gang med kontorer. For enden kan man gå én etage ned af trappen. Dér hænger i dag en tavle til minde om de ti mennesker, der blev dræbt for 70 år siden, 31. oktober 1944, da en bombe fra et engelsk bombefly missede sit mål, kollegium fire og fem, gled igennem gangen og ramte ned, hvor de havde søgt ly.

Året før, i 1943, havde tyskerne besat kollegierne og indrettet dem til hovedkvarter for Gestapo. De værelser, der tidligere husede piberygende studenter, husede nu arkiver med oplysninger om den danske modstandsbevægelse. Oplysninger som helst skulle ødelægges.

Derfor fløj 25 bombefly og 12 jagerfly, tre sektioner, om formiddagen på den tidlige efterårsdag ind over Jyllands vestkyst i 15 meters højde - under radaren. Da de nåede frem til Skanderborg Sø fløj anden og tredje sektion et par omgange, mens den første fortsatte direkte mod universitetets kollegiebygninger.

Klokken 11.41 faldt de første bomber. Da tredje sektion nåede frem, var luften tyk og uigennemsigtig af røg. En bombe ramte en beboelsesejendom på Chr. Richardts Vej, nogle ødelagde en del af kasernen, som tyskerne også havde besat, og så sprængtes altså også en del af hovedbygningen, hvor blandt andet C.F. Møller befandt sig.

Han blev gravet ud af murbrokkerne og bragt over til Kommunehospitalet, hvor han senere vågnede med de berømte ord:

»Fik de ram på buerne?«

Han havde håbet, at de var væk, men de stod endnu. Bygningerne var dog blevet til murbrokker, og på gaden blæste de arkiverede papirer i vinden.

De engelske flyvere klarede sig nogenlunde helskindet ud af bombardementet. Én ramte halepartiet ind i hovedbygningens tag og mistede baghjulet over Ortopædisk Hospital. En anden blev ramt af et tysk krigsskib, der lå i havnen, og måtte fortsætte til Sverige, hvor det landede sikkert.

Annonce

Det folkelige universitetet

Efter krigen blev bygningerne genopført og hovedbygningen, med sin mere romantiske stil, blev indviet i 1946. I de kommende år steg antallet af studenter, og universitetet udvidede løbende.

Umiddelbart før 1960 rundede man de spåede 3500 studerende, og inden årtiet var slut, var det tal nærmere 10.000.

»Det stillede krav om en udvidelse af universitetet,« siger Palle Lykke, og uddyber:

»Parken var på dette tidspunkt ikke så stor som i dag, og man overvejede i slutningen af 60'erne blandt andet at bygge nye bygninger i Lisbjerg og Skejby, men disse planer blev skrinlagt.«

Bjerget med de græssende får og universitetet husede også militæret, tømmerhandel og fødselsanstalten. Alle er de i dag dele af universitetet. Tømmerhandelen brændte og gjorde plads til Bartholin-bygningen, fødselsanstalten blev til Victor Albeck-bygningen, og Langelandsgades Kaserne blev inddraget til de æstetiske fag.

»Fra 1970'erne begynder man at vokse ud af parken, men politikken er, at man forsøger at holde sig i gå-afstand. Man åbner først en afdeling på Trøjborg, men med tiden kommer også Nobelparken, Ortopædisk Hospital, Kasernen og Christiansbjerg.«

Politikken holder ved indtil 00'erne, hvor man i 2006 fusionerede med Herning, og året efter Handelshøjskolen, DPU, Dansk Jordbrugsforskning og DMU. Universitetet blev landsdækkende, og administrationen og udtrykket nytænkes.

Det rejste et stormvejr blandt studerende, ansatte og i medierne, som vel næppe har lagt sig endnu.

»Men det er ikke mit bord,« konstaterer universitetshistoriker Palle Lykke med et smil og slår hænderne sammen.

Vi er ikke længere i gang med historien, men er kommet til nutiden.

Annonce
AGF For abonnenter

Særligt område til AGFs stemningsfans, 'kvindemad' og storskærm i fanzone: Her er 11 ting, det nye stadion kommer til at indeholde

Danmark

Fredagens coronatal: Rekordmange tilfælde - over 46.000 smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Sara Slott bliver en del af Sportens Hall of Fame

Aarhus For abonnenter

Er der åbnet en 'stikker-linje' i ældreplejen? Vred rådmand kalder ny klagemulighed for udansk

Erhverv

Vild vandrehistorie rammer Bilka: - Det er en kæmpestor and

Aarhus

Fødevarekontrollen kom tilbage efter flere måneder: Bananfluerne svirrede stadig rundt i køkkenet

Hård kritik af besparelser i Rigspolitiet: - Det giver flere ulykker og dræbte

Aarhus For abonnenter

På fem år har otte mennesker mistet livet i Aarhus Havn: Far til druknet efterlyser mere sikkerhed

Debat

Danmark skal ud af EU: Nu samles vi til kamp for en ny afstemning

Alarm 112

26-årig mand dømt for voldtægt: Sendte nøgenbilleder af offer til flere venner

For abonnenter

Phillip har kæmpet mod DSB halvanden måned efter tanketorsk: - Jeg glemte tasken - men de stjal computeren

Alarm 112

Serieindbrudstyv hærger et større område: Politiet har modtaget 40 anmeldelser om indbrud i biler i denne uge

Erhverv For abonnenter

Bundsgaard topper Stiftens Magtliste: Her er borgmesterens bud på, hvem der ellers er magtfulde i Aarhus

Aarhus

Emma og Emilie føler sig glemt af skole og regering: Hvornår begynder I at tage vores uddannelse lige så seriøst, som vi selv gør?

Annonce