Annonce
Aarhus

Aarhus kører - Grenaa og Odder venter

Mens Letbanen er begyndt at køre i Aarhus, kan banens direktør, Claus Rehfeld Moshøj, ikke give noget konkret bud på, hvornår den kører på Djursland og mod Odder. Foto: Jens Thaysen

Letbanedirektør kan ikke sætte dato på letbanekørslen uden for Aarhus.

AARHUS: Endelig kunne de første passagerer sætte sig til rette i det 32 meter lange Stadler Variobahn-tog og køre turen mellem Aarhus H og Skejby i Danmarks første letbane.

Hvornår det 39 meter lange Stadler Tango-tog, der skal køre på strækningerne mod Grenaa og Odder, kommer i drift, er endnu usikkert.

Odderbanen er færdigbygget og venter på de sidste tests. På Grenaabanen mangler der en del mere, inden toget kan køre til Grenaa.

Derfor har letbanen indtil nu blot talt om, at Grenaabanen vil være klar "til foråret".

- Men det kommer vi til at rette til forsommeren, sagde letbanens direktør, Claus Rehfeld Moshøj, da vi mødte ham under åbningen af letbanens første etape.

Altså inden sommerferien?

- Ja, sagde Claus Rehfeld Moshøj.

Et konkret bud på, hvornår Odderbanen er køreklar, havde direktøren heller ikke i onsdags.

Annonce
Mens Letbanen er begyndt at køre i Aarhus, kan banens direktør, Claus Rehfeld Moshøj, ikke give noget konkret bud på, hvornår den kører på Djursland og mod Odder. Foto: Aarhus Letbane

Claus Rehfeld Moshøj har 31. december sidste arbejdsdag på Aarhus Letbane. Efter årsskiftet tiltræder han jobbet som direktør for Rejsekortet.

- Og jeg er naturligvis meget, meget glad for, at letbanen kom ud at køre, inden jeg forlader min stilling. Alt andet ville have været en noget flad fornemmelse, siger Claus Rehfeld Moshøj.

Direktøren lægger ikke skjul på, at tiden efter 23. september, da Trafikstyrelsen nægtede at godkende letbanen, ikke har været de sjoveste tre måneder i hans liv.

- Men jeg glæder mig over, at vi har været et godt hold, der forstod at stå sammen i modgangen, siger Claus Rehfeld Moshøj.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce