Annonce
Aarhus

Aarhus-klubber i knibe: Nye regler giver ekstra regning på halv million kroner til kunstgræs

I Brabrand har glæden været stor over de gode forhold, efter at den nye bane af kunstgræs blev taget i brug i november. Men nye momsregler har slået skår i økonomien. Foto: Dorte Kuula

Nye momsregler sætter to fodboldklubber i knibe, og seks andre foreninger er ramt. Kommunen ser ud til at hjælpe, men indviklede momsregler kan betyde forskellige resultater.

AARHUS: To århusianske fodboldklubber har længe haft udsigt til en økonomisk bet på en halv million kroner, men nu redder byrådet dem måske. Det samme gælder seks andre idrætsklubber med helt andre projekter til andre beløb. Men på grund af indviklede momsregler kan udbytter af ekstra penge blive forskellige.

Både Brabrand IF og Viby Idræts Forening har - ligesom det er sket for mange andre klubber tidligere - fået løfte om 3,1 millioner kroner af Aarhus Kommune til at lave nye fodboldbaner af kunstgræs for. Beløbet udgør en del af den samlede udgift, som normalt ligger på fem-seks millioner kroner for en bane. Resten skal klubberne selv skaffe.

De to klubber fik pengene bevilget på samme tid, og Brabrand er færdig med banen. Den blev taget i brug 20. november sidste år. Viby er endnu ikke gået i gang med jordarbejdet, men arbejder på fuld tryk med projektet på skrivebordet.

De to klubber er kommet i en klemme, fordi reglerne hidtil har været sådan, at - sagt med et teknisk udtryk - "momsen kunne løftes af", når pengene var betalt. Men nye regler fra staten trådte i kraft uden varsel og med tilbagevirkende kraft 1. januar 2018. De betyder, at "momsløftet" ikke kan ske længere. Det giver en mangel på cirka en halv million kroner for hver af klubberne.

Annonce

Beløbene til otte klubber

Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune foreslår, at disse klubbers bevillinger forhøjes med et beløb, der svarer til momskompensationen. I alt bliver det 1.850.036 kroner.


  • Brabrand IF til kunstgræsbane 533.000 kr.
  • Viby IF til kunstgræsbane 533.000 kr.
  • Multihus Hjortshøj 374.000 kr.
  • Harlev Idræts- og Kulturcenter 170.000 kr.
  • Aarhus Fremad Fodbold til tilbygning af klubhus 86.700 kr.
  • Idrætshøjskolen til renovering af bassinvægge 60.809 kr.
  • Højbjerg Badmintonhal til renovering 58.261 kr.
  • AGF Tennis til renovering af baner 34.266 kr.

Opsamling koster ekstra

For Brabrand IF er problemet særlig voldsomt. Banen ved Brabrand-søen blev cirka en million kroner dyrere end den normale pris for en bane af kunstgræs. Det skyldes, at der kom et ekstra projekt ind til opsamling af regnvand i det våde område ved søen. Banen har derfor kostet syv millioner kroner, som det har været et stort arbejde at skaffe, og som klubben meget nøgternt udtrykker det på hjemmesiden om banen: Klubkassen er tømt, men glæden er stor.

Brabrand IF er endt i endnu et dilemma med de mistede 500.000 momskroner.

- Vi besluttede fra begyndelsen, at vi ville eje banen som forening, intet andet. Af den grund kan momsen ikke komme tilbage til os, og vi kan ikke ændre ejerskabet nu, fordi banen står færdig, siger Paw Simon Krogh fra Brabrand IFs kunstgræsudvalg. Hans følgende forklaring viser, hvor kompliceret sagen har været:

- Oprindeligt havde vi besluttet ikke at løfte momsen af. At gøre det er forbundet med et meget stort administrativt arbejde, som vil belaste klubben i mange år. Så vores ambition var at indsamle tilstrækkeligt med penge. Men da banen løb op i syv millioner kroner, havde vi ikke andet valg. Dette blev dog ændret, da vi kort før sommerferien fik besked om ændringen af momsreglerne. Vi kunne kun tolke det på den måde, at tilskuddet ville blive reduceret med momsen, hvorefter det ikke længere gav mening at gennemføre manøvren. Nu - et halvt år efter - er det umuligt for os at omgøre beslutningen. Fordi vi har taget banen i brug, kan vi ikke længere ændre og løfte momsen af. Vi håber, at det ikke får betydning for kommunens forsøg på at hjælpe de berørte foreninger, siger Paw Simon Krogh.

God vilje i kommunen

Reglerne er forskellige for klubberne, alt efter hvordan de er organiseret. Og reglerne er så komplekse, at Sport og Fritid i Aarhus Kommune ikke længere rådgiver klubberne om moms, men beder dem om at kontakte en revisor, der er opdateret på momsreglerne.

- Vi har holdt mulighederne åbne, fordi vi endnu ikke er gået i gang med banen, så vi kan indrettet os efter reglerne, siger Viby IF s fodboldformand Alex Nørgaard.

I Aarhus Kommune er der god vilje til at hjælpe klubberne, der længe har gået i usikkerhed.

Kultur og Borgerservice foreslår, at kommunen udbetaler det tilskud, der oprindeligt var bevilget til foreningerne, og at den manglende refusion af moms tages af kommunekassen. Hos ministeriet er der søgt dispensation om, at tilskuddet inklusive momsen kan udbetales til de projekter, der allerede var bevilget, da den nye regel trådte i kraft 1. januar 2018.

De to tilskud fra kommunen er ikke blevet udbetalt før 1. januar 2018, selv om pengene var bevilget. Det skyldes, at projekterne skal være i byggefasen eller afsluttet, før pengene falder. Indenrigsministeriet siger, at tilskuddene ikke kan blive omfattet af overgangsregler og dermed blive udbetalt efter gamle regler.

Må vente

Sagen har været i byrådet 12. december og er sendt videre til økonomiudvalget, så indtil videre må klubberne vente på en afgørelse.

Kultur og Borgerservice bemærker i øvrigt, at de nye momsregler for eftertiden får konsekvenser for især større foreningsejede projekter. Det vil ramme flere halprojekter og idrætsfaciliteter.

Hvis kommunen beslutter at udbetale pengene, skal den enkelte klub altså selv finde ud af, hvordan momsreglerne fungerer i forhold til den. Omfattende research til denne artikel viser, at de involverede på alle niveauer har svært ved at finde ud af, hvordan reglerne skal tolkes.

De to fodboldklubbers beløb på 533.000 kroner hver er størst. Dernæst kommer 374.000 kroner til Multihus Hjortshøj og 170.000 kroner til Harlev Idræts- og kulturcenter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

112 For abonnenter

Spark, slag og knivstik mens offer lå ned: Fem gerningsmænd på fri fod

Annonce