Annonce
Aarhus

Aarhus Kommune giver op: Tyggegummi får lov at blive liggende

<p>Her, der og alle vegne. Det flyder med tyggegummiklatter i midtbyen. Og det koster så meget at fjerne klatterne, at kommunen har opgivet at fjerne dem. Foto: Axel Schütt</p>

10 kroner koster det at fjerne en tyggegummiklat fra fortovet. Det er så dyrt, at Aarhus Kommune har opgivet at fjerne dem.

Hvis udviklingen fortsætter, vil Strøget på et eller andet tidspunkt være fuldstændig dækket af tyggegummiklatter.

Annonce

Klatterne er nemlig så dyre at få væk, at Aarhus Kommune ikke vil bruge penge på at fjerne dem.

Tyggegummi nedbrydes efter fem år

  • Tyggegummi er lavet af syntetisk gummi, som nedbrydes meget langsomt. Derfor kan omgivelserne have »glæde« af en udspyttet klat tyggegummi i fem år, inden den er væk.
  • Hvert fjerde stykke affald, der smides på gaden, er tyggegummi. Da det klistrer sig fast, kan det ikke fejes op.
  • Der findes flere måder at fjerne tyggegummiklatter på. De kan fjernes med skrappe kemikalier , med en spatel eller trykspules væk. Men alle metoder er forbundet med mange timers arbejde og store omkostninger.
  • Hold Danmark Rent har lavet en undersøgelse, der viser, at unge mellem15 og 27 år er de værste til at spytte deres tyggegummi ud.
  • Grunden er,at tyggegummi er nemt at komme af med uden, at nogen opdager det. Man kan ikke stoppe det i lommen. Det lugter ikke og er ikke farligt affald.
  • Kilde: Holddanmarkrent.dk

»Det koster rigtigt mange penge. Og når vi har fjernet dem, går der ikke lang tid, før de er erstattet af nye klatter,« siger Kim Gulvad Svendsen, chef for Drift og Myndighed i Aarhus Kommune.

I samarbejde med Københavns Kommune har Aarhus Kommune regnet ud, at det koster cirka 10 kr. at fjerne en enkelt tyggegummiklat. Og da hver eneste af Strøgets fliser er dækket af 20-30 klatter, vil regningen, der skal udskrives for at fjerne dem alle, blive helt astronomisk høj.

Meget løntungt

»Og vi synes, at det er sjovere at bruge kommunens penge på noget, der er til glæde for borgerne,« siger Kim Gulvad Svendsen.

Den høje pris skyldes, at arbejdet med at skrabe og spule fortovet fri for klatter er langsommeligt. Og dermed meget løntungt.

Derfor kan Kim Gulvad Svendsen kun appellere til tyggegummi-tyggere om at tænke sig om.

»Byens rum er vores alle sammens. Og der er vel ingen, der går og spytter tyggegummi ud på stuegulvet derhjemme. Vi skal værne om vores fælles eje,« siger Kim Gulvad Svendsen.

Tre steder i byen - under Sankt Clemens Bro, under broen og i Regina-krydset - har kommunen de sidste fem år eksperimenteret med at smøre specielle væsker på fortovet. Kemikalier som skulle gøre det lettere at fjerne tyggegummi.

Ingen mirakelkur

»Vi havde håbet at finde en metode, som kunne gøre det lettere og billigere at fjerne tyggegummi-klatter, men resultaterne er ikke specielt gode. Det er ingen mirakelkur,« siger Kim Gulvad Svendsen.

Tyggegummiklatter sætter grå hår i hovedet på embedsmænd som Kim Gulvad Svendsen i mange kommuner. Derfor er der penge i at finde en billig og effektiv måde at fjerne dem på.

»Der er firmaer, som reklamerer med, at de har fundet på nye metoder. Dem vil vi undersøge i det nye år,« siger Kim Gulvad Svendsen.

Lars Svendsen, formand for strøgforeningen, ærgrer sig også over de mange klatter på fliserne.

»Jeg husker forbløffelsen, da Strøget i 2001 fik ny belægning. Der gik ikke mange timer, inden det var strøet til med tyggegummiklatter. Og nu er der så mange klatter, at de nye fliser er blevet lige så grimme som de gamle,« siger Lars Svendsen.

Han forstår godt, at kommunen viger tilbage for at rense fortovene fri for tyggegummmiklatter.

»Det er jo meget dyrt. Derfor er der kun den mulighed, at folk holder op med bare at spytte det brugte tyggegummi ud. Der er jo ekstraordinært mange affaldsspande på Strøget. Men det er desværre som om folk slet ikke tænker over, at tyggegummi ikke kan fejes op. Det er frygteligt ærgerligt,« siger Lars Svendsen.

Fakta - Tyggegummi nedbrydes efter fem år:

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Danmark

Første dansker er blevet ramt: TV2-medarbejder er konstateret smittet med coronavirus

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Annonce