Aarhus Kommune vil have mange flere solcelleanlæg - men det spænder staten ben for

AARHUS: Tagene på dagsinstitutioner, biblioteker og skoler i Aarhus kunne potentielt alle være belagt med store paneler af solceller.

Udledningen af tusindvis af CO2-tons kunne blive forhindret og solceller kunne producere grøn strøm til utallige offentlige bygninger.

Men der er et problem. For selvom Aarhus Kommune meget gerne vil have flere solceller på tagene, er der særregler fra Folketinget, der sætter en stopper for det.

I loven står der nemlig, at kommuner - ikke staten eller regioner - skal oprette et elselskab for hvert eneste anlæg af solceller, de opstiller. Men det kan ikke lade sig gøre, hverken økonomisk eller praktisk, mener Henrik Müller, klimachef i Aarhus Kommune.

- Det er slet ingen tvivl om, hvorfor staten har lavet særreglerne. Det er for at forhindre kommunerne i at sætte solceller op, fortæller han og tilføjer:

- Og det må man sige, de er lykkes ret godt med.

Reglerne om at kommunerne skal oprette et elselskab og på den måde sælge strømmen til de bygninger, de er placeret på, blev lavet i 2013 og står skrevet i elforsyningsloven.

Den reelle betydning er, at der skal betales moms og elafgifter til staten og ikke mindst regninger til revisorer for hvert solcelleanlæg. Man er også nødt til at etablere en bestyrelse og håndtere store mængder af papirarbejde. Generelt alt det, det normalt kræver for at starte og drive en virksomhed.

- Det er fuldstændig umuligt for en kommune at lave et elselskab for alle solcelleanlæg, vi opsætter på vores bygninger. Både administrativt men også på grund af omkostningerne, siger Henrik Müller.

Han fortæller, at Aarhus Kommune derfor er stoppet med at sætte solceller på offentlige bygninger. Men det er Aarhus ikke alene om.

Kommunernes Landsforening kunne nemlig tidligere på året fortælle, at der i hele 2019 ikke er opsat et eneste nyt kommunalt ejet solcelleanlæg ifølge tal fra Energistyrelsen. Det på trods af, at produktionen af solenergi skal tidobles inden 2030 ifølge Klimapartnerskabet for energi og forsyningssektoren.

I årene op til 2013 gik kommunerne i Danmark forrest og satte mange solcelleanlæg op. Men da de selv begyndte at producere strøm gennem anlæggene, skulle kommunerne ikke købe strøm over elnettet.

Derfor betalte kommunerne i mindre grad de omfattende elafgifter til staten, som af den grund mistede en væsentligt indtægt.

Og det er ifølge Henrik Müller grunden til, at man lavede særreglerne for kommunerne.

Den betragtning er Gorm Andresen enig i. Han er lektor ved Institut for Ingeniørvidenskab og forsker i vedvarende energi.

- Lovændringerne var en del af en pakke, som gav det indtryk, at kommunerne ikke måtte foresætte med at opsætte solcelleanlæg. Det havde staten ikke råd til, syntes man, udtaler han og forsætter:

- På el i Danmark betaler vi nogle afgifter til dem der driver systemet, men vi betaler også store afgifter til statskassen. Kommunerne byggede solceller og sparede elregningen, og dermed var der en stor skatteprovenu, der ikke kom ind i statskassen. Staten lavede omkring 2012 og 2013 virkelig mange regelændringer for at forhindre dette.

Avisen har været i kontakt med Anne Paulin, energiordfører i Socialdemokratiet. Hun fortæller i et skriftligt svar, at kommunerne kan sætte alle de solceller op som de har lyst til, så længe de ligesom andre betaler afgifter til staten. Hun siger også, at man ikke kan betale afgifter til staten, hvis man ikke har oprettet et selvstændigt selskab, hvorfor det er nødvendigt.

- Hvis vi fjernede denne regel, og dermed princippet om, at kommunerne også skal betale elafgift, ville der komme til at mangle op mod 2 milliarder kroner i statskassen frem mod 2030. Det er en for staten meget dyr afgiftsfritagelse, som vil være et indirekte tilskud til energiproduktion, som overstiger den støtte der gives til opstillere af solcelleparker. For nogle kommuner vil det måske kunne forbedre driftsbudgettet, men for samfundet er det ikke en god investering i forhold til, hvad vi kan få af grøn energi for pengene andre steder.

Men er det fair, at kommuner ikke må opstille solceller, mens stater og regioner gerne må?

Det er lidt teknisk, men bunder i, at regionerne varetager kritiske funktioner med sundhedsvæsnet, hvor de har mulighed for for eksempel at have nødgeneratorer, hvis der skulle komme udfald i det kollektive elnet.

I 2019 blev der ikke sat en eneste solcelle på de kommunale tage. Er det ikke imod regeringens egen målsætning om 70 procents CO2-reduktion inden 2030, at man gør det svært for kommunerne at anlægge solceller?

Reglerne for kommunal selskabsudskillelse hindrer ikke at vi opnår 70 procent-målsætningen, men derimod at det sker på en omkostningseffektiv måde. Hvis vi fjernede reglerne ville det være det samme som at give kommunerne indirekte støtte, fordi de slipper for at betale elafgift. Den indirekte støtte vil ikke række til at producere lige så meget grøn strøm, som det vi opnår ved at støtte opstilling af solcelleparker.

Ifølge Gorm Andresen står statens særregler for kommunen i vejen for en vigtig omlægning til vedvarende energi.

- Solenergi er et billigt supplement til vind, så er det en stor fordel at skabe energi på den måde i og med den fortrænger den produktion, som skaber CO2. Det er måden at komme af med fossile brændsler, siger han.

Henrik Müller mener det har flere negative følgevirkninger, at kommunen ikke kan anlægge solceller.

- Vi har flere virksomheder i Aarhus, som har opfundet nye smarte batterier, for eksempel batteri-virksomheden VisBlue. Dem vil de gerne teste af i virkelige omgivelser, så de kan vise, de fungerer. Det ville vi godt have hjulpet dem med og testet dem sammen med solceller. Men fordi vi ikke kan opsætte solceller, har vi været nødt til at sige 'nej' til dem. Det vil sige, at vi ikke har mulighed for at udnytte den kommunale drift til at understøtte udvikling af nye danske batteriløsninger.

Og det giver ikke mening, siger Henrik Müller.

- Regeringen har en målsætning om at reducere deres CO2-udledning med 70 procent, og vi vil gerne hjælpe med det, så derfor er det jo paradoksalt, at vi bliver modarbejdet fra statens side.