Annonce
Aarhus

Aarhus Kommune vil være klimaneutral i 2030 - men kan den nå det?

Inde bag rådhusets døre besluttede Aarhus Kommune i 2008, at kommunen i 2030 skulle være klimaneutral. Indtil videre er det gået efter planen, og kommunen har halveret byens CO2-udslip. Men det er først for alvor nu, det bliver svært at omstille til vedvarende energi, for Aarhus Kommune vurderer, at 90 % af CO2-udledningen, der er tilbage kommer fra kilder som ligger uden for byrådets direkte indflydelse. Foto: Axel Schütt
I 2008 satte Aarhus Byråd et ambitiøst mål om et CO2-​neutralt bysamfund i 2030. Men er det overhovedet realistisk? Klimachef i Aarhus Kommune tror, at det bliver mere end vanskeligt.
Annonce

AARHUS: Aarhus skal være CO2-neutral i 2030.

Sådan står der i en klima-rapport af Aarhus Kommune fra 2008. Men hvor langt er kommunen egentligt kommet med det mål?

Indtil nu er det lykkedes at halvere byens CO2-​udledning. Men det var den nemme del.

Den resterende halvdel vurderer kommunen nemlig er afhængig af borgernes og virksomhedernes medvirken, og teknisk rådmand Bünyamin Simsek (V) vurderer, at 90 pct. af klimaopgaven fremefter er op til borgernes medvirken. Det er derfor ikke noget, som kommunen har direkte indflydelse på.

Det gælder især på transportområdet, hvor der næsten bliver udledt ligeså mange tons CO2 som i 2008.

Faktisk står transportsektoren i dag for 57 procent af det samlede CO2-udslip i kommunen.

Og det er især dette punkt, der gør det vanskeligt at nå målet om at blive klimaneutral i 2030.

Annonce

Klimafangst som en nødvendighed

- Som billedet ser ud lige nu med de tiltag, vi kan sætte i gang, den teknologi der er og kommunens rammevilkår, ser det ud til, at vi vil have en rest på 400.000 tons CO2-udslip om året i 2030, fortæller klimachef i Aarhus Kommune, Henrik Müller.

Serie om klima-situationen i Aarhus

Denne artikel er den første i en ny serie om klima-situationen i Aarhus

I de følgende dage vil der blive bragt historier om, hvilke tiltag Aarhus Kommune iværksætter frem mod 2030 for at bekæmpe CO2-forbruget 

Senere vil det blive undersøgt, hvorfor Aarhus Kommune er stoppet fuldstændig med at opsætte solceller på kommunale bygninger 

Læs med på stiften.dk

Og hvad svarer 400.000 tons C02-udslip så til, spørger man sig selv. Det svarer til 21.000 danskeres CO2-udslip om året. Det vil sige cirka hele Skanderborgs by CO2-udslip på et år.

Men selvom kommunen kommer til at udlede alt for meget CO2 i 2030, betyder det ikke, at det er umuligt for den at blive klimaneutral.

At være klimaneutral betyder som udgangspunkt nemlig ikke, at man ikke udleder nogen CO2. Det betyder derimod, at man udleder og opfanger lige meget CO2. Hvis man derfor udleder 400.000 tons CO2 og samtidig opfanger 400.000 tons, er man klimaneutral.

Udviklingen i årligt CO2-udslip i Aarhus Kommune frem mod 2030. Graf: Aarhus Kommune

Og det er umiddelbart den eneste måde, Aarhus Kommune kan blive klimaneutral på. Dog fastslår Henrik Müller, at man formentligt ikke kan opfange så meget CO2 - i hvert fald ikke med den nuværende teknologi - og af den grund bliver det meget svært at opnå målet i 2030.

For at minimere CO2-udledningen fortæller Henrik Müller, at Aarhus Kommune fra 2008 og til i dag har plukket de lavthængende CO2-frugter. Det vil sige, den har minimeret CO2-udledningen indenfor de områder, hvor den vidste, det var mest ladsiggørligt.

Henrik Müller regner ikke med, at Aarhus Kommune når at blive klimaneutral i 2030 - som ellers var planen. Det mener han dog ikke nødvendigvis er negativt. Foto: Aidin Esmaeli

Det er især indenfor kollektiv el og varme, kommunen har rykket sig. Der er sket en udfasning af kul, samtidig med at energiforbruget pr. borger er faldet markant. Generelt er Aarhus blevet en mere effektiv by.


Det var en målsætning, hvor man efterfølgende gik i gang med at kortlægge de forskellige sektorers CO2-omfang

- Claus Nickelsen


Men nu mangler den mere vanskelige sidste halvdel, hvor den mangler af nedbringe CO2-udslippet med 1.300.000 tons - hvis den altså vil udslippe 0 tons CO2.

Og her er det især transporten, der er den store synder og udleder omkring 730.000 tons CO2 - svarende til cirka 57 procent af den samlede CO2-udledning.

Annonce

Overrasket over problemets omfang?

En af hovedpersonerne bag klimaet-målet fra 2008 er Claus Nickelsen. Han var på det tidspunkt forvaltningschef i Natur og Miljø under Aarhus Kommune.

Det er især indenfor kollektiv el- og varmeforsyning, Aarhus Kommune har reduceret CO2-forbruget fra 2008. Men indenfor transportsektoren, har man stort set ikke flyttet sig. Grafik: Aarhus Kommune

Han fortæller, at Aarhus Kommune ikke vidste, hvor omfattende problemet med CO2-udledning var, før man opstillede det ambitiøse mål.

- Det var et mål vi satte, og efterfølgende gik i gang med at kortlægge de forskellige sektorers CO2-udledning, siger han.

I klimahandlingsplanen fra Aarhus Kommune vurderer man, at CO2-forbrugets udslip frem mod 2030 skal mindskes på følgende måder indenfor disse områder:Aarhus Kommunes CO2-udledning er i dag cirka 1.300.000 tons CO2 årligt.

Fordelt på områder er målene således:

Energiområdet skal mindskes med 590.000 tons CO2. (tallet er inklusiv CO2-fangst)

Transportområdet skal mindskes med 345.000 tons CO2.

Industri og landbrug skal mindskes med 126.000 tons CO2.

Aarhus Kommune som arbejdsplads skal mindskes med 62.000 tons CO2.

Kilde: Aarhus Kommune.

- Vi fandt ret hurtigt ud af, at CO2-udledningen indenfor transport var mere markant, end vi først antog. Efterhånden som vi reducerede CO2-udledningen indenfor de andre sektorer, kunne vi se, at problemet med transporten var stort.

Dog mener han ikke, at det var et problem, at man lavede en målsætning på det som der lyder som et relativt uoplyst grundlag.

- For administrationen, hvor jeg fik ansvaret, var det godt hele tiden at have et mål for øje, man kunne arbejde ud fra, fortæller Claus Nickelsen og uddyber:

Tidligere forvaltningschef i Natur og Miljø, Claus Nickelsen, er glad for det Aarhus Kommune har opnået - også selvom man ikke når målet i 2030 om at være CO2-netural. Foto: Claus Nickelsens hjemmeside.

- Man kan selvfølgelig godt kritisere, at målet blev formuleret, før vi kendte problemets omfang. Men da præsident Kennedy i 1961 besluttede sig for, at vi skulle have en mand på månen, var han heller ikke klar på den rejse, han sendte sit folk ud på. Det her har den samme karakter, fortæller han.

For Claus Nickelsen og resten af administrationen var det en rejse, de ikke vidste hvad ville indebære, men troen på at skabe forretningsfordele for det danske erhvervsliv drev dem frem.

- Man kunne se det som en opdagelsesrejse, hvor vi hen ad vejen fandt ud af, hvor betydningsfulde de forskellige sektorer var og hvilken indsats, der var nødvendig.

Vil du være skuffet, hvis man om 10 år finder ud af, at man ikke når målet? 

- Nej, det vil jeg ikke. Vi fik igangsat en bevægelse, som mange støtter op om i dag og som er blevet en særlig konkurrencefordel for Danmark.

Annonce

Ikke en fiasko

Selvom det bliver svært at nå målet i 2030, mener klimachef Henrik Müller ikke, at det er en fiasko, hvis det ikke lykkes.


Jeg er stolt af, at vi har et Byråd, der tager klimaudfordringerne seriøst . Det er skyld i, at vi har halveret CO2-udslippet. Ting der virker urealistiske i dag er måske realistiske i morgen, men kun ved at være ambitiøse, kan vi skubbe til grænserne for, hvad der er muligt

- Henrik Müller


- Byrådets mål er ambitiøst. Regeringen vil for eksempel "kun" mindske CO2-udslippet med 70 % i 2030. Men når man skal skabe radikale forandringer, skal man være ambitiøs, og man skal sætte mål der med nutidens briller ser umulige ud.

- Det er derfor vi er nået så langt allerede i Aarhus. Og med ambitiøse mål, når vi forhåbentlig længere i 2030, end vi ellers ville have gjort, hvis ikke Byrådet havde være så ambitiøse i deres mål, fortæller Henrik Müller.

- Jeg er stolt af, at vi har et Byråd, der tager klimaudfordringerne seriøst. Det er skyld i, at vi har halveret CO2-udslippet. Ting der virker urealistiske i dag er måske realistiske i morgen, men kun ved at være ambitiøse, kan vi skubbe til grænserne for, hvad der er muligt.

Han understreger også, hvor vigtigt det er med et ambitiøst projekt, hvis man vil have store investorer på banen.

- Hvis et selskab som for eksempel Ørsted skal lægge milliardinvesteringer i grøn omstilling i Aarhus, er det vigtigt med et Byråd, der igennem samarbejde og stærke visioner aktivt viser, at de bakker op om den grønne omstilling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Tre personer anholdt for afbrænding af statsministerdukke: En mistænkt er stadig på fri fod

Aarhus

Dagens coronatal for Aarhus: Fortsat lille stigning i antallet af nysmittede

Annonce