Annonce
Aarhus

Aarhus-parfumen: Skal dufte af ramsløg fra Risskov, tang og humle fra Ceres

Jacob Fabricius er på jagt efter den særlige Aarhus-duft. Syrenerne i Risskov må vi ikke glemme, mener Gerda Bøjesen. Foto: Henning Bagger/Hans Petersen

Flasken skal da være rådhustårnet, mener en læser, der har sendt forslag om Aarhus-duften.

AARHUS: Århusianerne kender deres by, og derfor er der allerede kommet forslag til, hvordan byens duft skal være. Den skal blive til en parfume.

Kunstfaglig direktør i Kunsthal Aarhus, Jacob Fabricius, efterlyste forleden her i avisen forslag til dufte, der særligt knytter sig il Aarhus.

Vi nævnte nogle, for eksempel den knap så lækre af tang ved Tangkrogen, men også duften af skov og salt vand ved kysten, soya ved havnen og ramsløgene i Riis Skov.

Nu er flere forslag kommet til fra læserne.

En af de mere liflige dufte kommer fra Gerda Bøjesen i Risskov. Den handler om syrener.

Hun skriver:

"Jeg er født i Risskov for 84 år siden og synes stadig, at duften af nyudsprungne syrener om foråret er den skønneste duft her. Jeg har aldrig fundet den andre steder - og gudskelov kan jeg stadig nyde den her."

Anders Kold har også minder om Risskov.

Han skriver:

"Opvokset i Risskov, tiltrukket af Århus, men altid hjemfalden til udgangspunktet så var det lille stykke af cykelstien på højde med Badeanstalten et særligt sted. Her gled skovens og vandets dufte sammen med Marens Røvhul, et par uambitiøse cementrør til direkte udledning af fækalier. Det var zonen, man vidste præcis, hvor den satte ind og hvornår man gled ud igen. Et praj om at 'De forlader nu Risskov....' og 'Velkommen til Århus'.

Og han tilføjer:

"I må endelig ikke gå glip af ramsløgene i Risskov her til foråret. April vil jeg tro. Det er unikt og ret vildt. Purløg gange en million. Jeg vil også tilføje, at duften eller lugten af humle fra Ceres-bryggeriet skal med. Den er umiskendelig."

Humleduften fra Ceres har Allan Meier Jensen også bemærket:

"Duften af varm humle fra Ceres er en rigtig Aarhus-duft. Eller duften fra DLGs siloer på havnen. Den er som varme flæskesvær."

Og så er der endelig flaskens format.

Om den skriver Tonny Hansen:

"Flasken er soleklar, lige til højrebenet. Det skal selvfølgelig være det specielle Rådhustårn, som er velkendt i hele landet og lidt udenfor."

Han tilføjer om duften:

"Der må absolut indgå duften af tang - fra Tangkrogen og Strandvejen - og så den dejlige forårsskov med duft af anemoner og nyudsprungne bøgetræer."

En læser nævner, at der er duft af møg ved Væddesløbsbanen, og der er en, som mener, at Aarhus-parfumen skal dufte som Jørgen Leth taler, og en anden spørger: Hvordan dufter Kliché's bedste numre?

Annonce

Fortæl om duften på dit sted

Hvis du har en særlig duft, der minder dig om et bestemt sted i Aarhus, så fortæl det, så vi kan få lavet den rigtige Aarhus-parfume.

Skriv og send til participation@kunsthal.dk.

Det skal ske senest 1. marts.

Parfumen vil være klar til 28. september, når Kunsthal Aarhus fylder 100 år.

Jacob Fabricius er på jagt efter den særlige Aarhus-duft. Foto: Hans Petersen

Firma laver parfumen

Jacob Fabricius har lavet en aftale med designfirmaet Frama om at producere den særlige parfume for Aarhus, når duften er fundet.

Det hele sker i anledning af Kunsthal Aarhus' 100 års fødselsdag i september, og at Aarhus i år er Europæisk Kulturhovedstad.

Kunsthallens direktør siger om parfumen:

- Det er et eksperiment, og det er sjovt at tænke på dufte. Det bringer ting fra fortiden frem i erindringen, tanker og minder. Man kan få opsummeret en historie gennem dufte. De genskaber billeder, fortællinger og oplevelser.

Designfirmaet Frama stiller en duftspecialist til rådighed og finder frem til den rette parfume. Virksomheden skal bruge fire måneder til at udvikle duften, fordi noter fra de forskellige dufte skal blandes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

AGF

Efter aflysning i Superligaen: AGF besejrede AaB i træningskamp

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce