Annonce
Aarhus

Aarhus ramt af sygdomme: Vi levede som svin

- Da nye bydele med tiden blev planlagt i Aarhus, var de meget mere hygiejnisk indrettede, men forinden havde der været en voldsom ballade om det. Folk ville for eksempel ikke have sendt deres svin ud af byen, men dyrene endte alligevel i en grisestald udenfor byen på Vesterbro Torv i forbindelse med oprydningen efter koleraepidemien, fortæller Søren Poder. Her Vesterbro Torv omkring 1902, foto venligst udlånt af Den Gamle By
Selvom fortællingen om corona er noget nær den samme som fortællingen om kolera, pest, tyfus, og hvad der ellers har ramt os, så er vi dog med tiden blevet klogere – og renligere. Dengang epidemierne for alvor hærgede Aarhus og omegn, kunne bakterier og vira boltre sig i spandevis af møg.
Annonce

AARHUS: Hvad vil du helst rammes af? Pest? Kolera? ... Corona?

Der har været plager nok at vælge imellem, siden Aarhus så småt manifesterede sig ved åens udløb under vikingetiden i 700-tallet. Vi rykkede sammen, mennesker og dyr, og inviterede samtidig bakterier og vira indenfor til et sandt vellevned. Jo flere vi blev, jo bedre kunne sygdomme boltre sig, for byens areal øgedes ikke i samme takt som befolkningstallet. Vi klumpede os sammen – århusianerne, dyrene … og sygdommene.

Selvom Aarhus ofte er sluppet mildt igennem verdens pandemier sammenlignet med så mange andre byer, så er vi dog blevet ramt. Ramt hårdt. Når 700 århusianere døde af den spanske syge i 1918 ud af en befolkning på 72.000, så er det statistisk set ikke ret mange, men dog voldsomt, når de 700 falder bort indenfor tre måneder.

- Langt de fleste døde i midten af november 1918. Og lige efter jul. I starten af november begyndte den anden bølge af spansk syge at ebbe ud, men det er tydeligt, at den tog mærkbart til i styrke umiddelbart efter juledagene. At det har været besøg på kryds og tværs af landsdelene og almindelig julehygge underbygges af min kortlægning af statsbanernes personbefordring fra januar 1918 til december 1919. Ikke overraskende topper antallet af rejsende pr. måned i henholdsvis juli/august og december/januar. Så bliv hjemme i år, opfordrer Søren Poder, der som historiker, tilknyttet Aarhus Stadsarkiv, har forsket i de moderne epidemier fra koleraens tid i 1800-tallet og frem.

Annonce

Fru Heiberg på Hotel Royal

Slemt var det også, da pesten af flere omgange op gennem middelalderen udslettede hele og halve familier. Vi skal helt frem til 1900-tallet, før vi for alvor var blevet kloge nok til at sætte ind mod sygdommene med de rette midler. Indtil da levede vi som svin for nu at sige det rent ud.

Da den kongelige skuespillerinde Johanne Luise Heiberg i 1871 nedlod sig til at besøge Aarhus, indkvarterede hun sig på Hotel Royal på Store Torv, hvor hun uheldigvis blev bundet til sengen i et par dage af et maveonde. Her lå hun og lod sig forbitre af sine omgivelser.

Hotel Royal blev regnet for et af landets fineste, men skuespillerinde Johanne Luise Heiberg var slet ikke tilfreds med standarden, da hun besøgte Aarhus. Foto fra cirka 1900 er venligst udlånt af Den Gamle By

Udsigten til Rosensgade og hotellets baggård afslørede "den største Mødding, jeg endnu har seet, og denne var de saa gode at rense netop den Dag, vi kom", skrev hun sidenhen og beklagede sig desuden over en infernalsk larm fra baggården, der helt i tidens ånd rummede en del håndværkerindustri, og over en hane, der "galer med en misundelsesværdig Tenor, og som lever i Uvenskab med en mægtig Kalkun, en Uenighed der gjør alle Hønsene til Skraalhalse; de ere naturligviis alle paa Hanens Partie", kan man læse på Aarhuswiki.dk, hvor det også afsløres, at hotellet, der ellers gik for at være landets bedste, rummede "et Mylder af Muus bag alle Tapeter".

Annonce

Livlig og beskidt by

Aarhus var fra sin oprindelse en levende og livlig by. Dyr og mennesker boede dør om dør; alverdens affald blev smidt på møddingen i baggården; køer og grise blev trukket gennem byen efter behov, og de sked, hvor det nu faldt for; husdyrene blev handlet og slagtet i det fri ved domkirken; hønsene vrimlede rundt i et virvar; hestene pløjede sig igennem sølet med kærrerne efter sig; konerne slæbte kjolekanten hen over skidtet, og man vendte særken, når den blev for muggen på ydersiden.

Badstuer fandtes, ja, men de udartede med tiden til mødesteder af mere pikant art, så syfilissen bredte sig i det 16. århundrede og lukkede dermed for den fornøjelse.

Aarhus i slutningen af 1800-tallet. Foto: Michele Alessio Caprani, venligst udlånt af Den Gamle By

- Vi skal ret sent op i historien, før man forbinder bad med renlighed. I middelalderen var bad en sanselig oplevelse – tydeligvis også i Aarhus, siger Søren Poder.

Vi var nogle svin. Simpelthen. Bad, håndvask, tandbørstning, tøjvask, opvask – det var en sjælden foreteelse. Og det hævnede sig. Jo mere skident vi levede, jo bedre levede også sygdommene.

Annonce

De spedalske i Vestergade

Blandt de første sygdomme, vi ved har ramt byen, er spedalskheden. En helt igennem grum sygdom, der vansirede sine ofre til det ukendelige og ofte gjorde dem til pariaer.

De spedalske tog vi omkring år 1200 resolut hånd om. De blev anbragt i Vestergade, på Sankt Karens Gård, som stedet blev kaldt i folkemunde; det hed ellers Sct. Catharinas Gård. Her fik de syge med gunst fra munkene i Aarhus Domkirke sandsynligvis et efter forholdene rimeligt liv – der var i hvert fald mad hver dag og et sted at sove.


Den sparsomme adgang til lokummer kombineret med dårlig hygiejne og sammenstuvning af soldater på ingen plads har givet sygdomme som tyfus frit spil. Sygdommen endte med at sprede sig ud over hele byen. Igennem 1880-1890’erne havde vi mange udbrud af tyfus i Aarhus, og det er jo altså en ende-til-mund-sygdom, så helt renlige har vi ikke været.


Aarhus var dengang katolsk, og munkene og alle andre århusianere kunne læne sig op ad Det Gamle Testamente i deres behandling af de syge. "Den spedalske, der er angrebet, skal bære iturevne klæder, hans hår skal hænge løst, han skal tilhylle sit ansigt og råbe: Uren, uren! Så længe han er angrebet, er han uren. Han skal bo isoleret og opholde sig uden for lejren", som der står Tredje Mosebog, men så vidt gik vi næppe i Aarhus. Man antager, at kravet til de spedalske var, at de bar en skralde, så man var advaret, når de kom.

Annonce

Så kom pesten

Men spedalskhed er ingenting mod pesten – pestilentz, som man kaldte den dengang. I midten af det 12. århundrede oplevede vi den første gang, og 200 år siden vendte den tilbage med voldsom kraft. Byen lagdes "næsten øde", hedder det i det digre bogværk "Aarhus gennem tiderne".

Hos Trap på trap.lex.dk kan man læse, at kornydelsen fra en række landsbyer til Aarhus Domkapitel faldt markant i løbet af 1300-tallet, hvilket "sandsynligvis må forklares med et dalende befolkningstal i forbindelse med det første pestudbrud, den sorte død, i årene omkring 1350", skriver det historiske site.

Aarhus Domkirke var frem til reformationen en katolsk kirke, og munkene her måtte nøjes med mindre kornydelse end vanligt fra oplandet, da pesten rasede. Her er kirken afbilledet i 1860, foto venligst udlånt af Den Gamle By.

En indskrift på latin over en hvælving i Aarhus Domkirke lyder da også – oversat – at "Efter Kristi fødsel af den rene jomfru 1487 år fuldendte den berømte biskop Ejler af Aarhus dette værk, da den voldsomme pest rasede".

Vi ved ikke så meget om pestens hærgen, som vi kunne ønske os, for vi var endnu ikke blevet helt skarpe på organisering, optælling, statistik og excel-ark. Vi har kun ganske få kilder til livet i Aarhus på den tid.

Annonce

Den store dræber i Aarhus

Med tiden, i 1800-tallet, fik vi universitetsuddannede læger, der i begyndelsen af 1900-tallet organiserede sig hierarkisk i amtskredslæger, kredslæger og praktiserende læger, som alle refererede til den nyoprettede Sundhedsstyrelsen og var pålagt at indberette, hvad de så. Nogle tog opgaven mere nidkært på sig end andre, og derfor har historikerne i dag et slaraffenland af patientjournaler og dødslister til deres rådighed.

I 1853 kom den store dræber, koleraen, til Aarhus.

- Verden var blevet mindre. Og selvom nyheden om den asiatiske koleras udbrud i Indien var hurtigere end de dampskibe, der på få måneder landede sygdommen i Europa, nåede man ikke at tage sine forholdsregler. Kolera var den første moderne pandemi, forklarer Søren Poder.

Ud af byens 9000 indbyggere blev 336 mennesker syge, og heraf døde 213 indenfor få uger. Byens syv læger havde travlt, og de fik set et og andet ved deres husbesøg. Koleraen var i sandhed en proletariatsygdom. Den slog hårdest til blandt de ringest stillede, og derfor var det af stor værdi, at 55 udpegede borgere besøgte byens 1000 huse og gårde for at efterse forholdene, indberette sygdomstilfælde og sætte ind med god hygiejne.

Johan Michaelsen var ikke den mildeste lærer, men til gengæld en dygtig sygehjælper. Her er han fotograferet omkring 1850 af Ivar Frederik Dresler, foto venligst udlånt af Den Gamle By.

Blandt de 55 var lærer Johan Michaelsen, der var kendt for sin temmelig brutale fremfærd overfor eleverne på Friskolen. Men som husbesøgende udfoldede han nye sider af sig selv. Han gik omkring til de elendigste hjem, tog sig af de syge og deres familier og lagde de døde i kiste. For den indsats fik han post mortem en mindesten på Nordre Kirkegård og en gade på Frederiksbjerg opkaldt efter sig.

Annonce

Soldaterne i Brammersgade

Koleraen kom kun forbi Aarhus denne ene gang. Til gengæld fik vi besøg af tyfus flere gange.

- Tyfusepidemierne i Aarhus åbnede for alvor for den politiske og lægevidenskabelige kamp, hvor det gjaldt om at rydde op i byen. Det var et emne, der var blevet aktuelt allerede under koleraen. Byen var kendt for at være voldsom beskidt. Vi havde på et tidspunkt besøg af en englænder fra Liverpool, og der, i Liverpool, vil man om nogen have oplevet industrisamfundets store mængder af skidt, men denne englænder hæftede sig alligevel ved al den dyreafføring, der var i Aarhus, og nævnte blandt andet mængden af kokasser på Store Torv, så det må have været slemt, mener Søren Poder og fortsætter:

- Da nye bydele med tiden blev planlagt i Aarhus, var de meget mere hygiejnisk indrettede, men forinden havde der været en voldsom ballade om det. Folk ville for eksempel ikke have sendt deres svin ud af byen, men dyrene endte alligevel i en grisestald udenfor byen på Vesterbro Torv i forbindelse med oprydningen efter koleraepidemien.

Tyfus hærgede Aarhus flere gange og var et tegn på, at vi århusianere ikke var særligt renligt anlagt. Her er Bispetorvet fotograferet i 1909, foto venligst udlånt af Den Gamle By.

I 1882 fik artilleriet tildelt endnu en garnison i Aarhus, og de 40 artillerister blev til en start indkvarteret i Sukkerhuset i Brammersgade 37 og endte med at blive hængende der i syv år, indtil kasernen i Langelandsgade stod klar. Byen tog godt imod soldaterne, for soldater er lig med omsætning. Men soldaterne bragte mere end kontanter med sig. Antallet af kønssygdomme steg med soldaternes ankomst, men det var ikke det værste …

- Der lå en mødding lige ved siden af deres indkvartering, og officererne klagede over stanken, når vinden kom fra en bestemt retning. Soldaterne boede ovenover hestestaldene, og det er nok årsagen til, at der udbrød tyfus hos dem. Stanken var dengang forklaringen på tyfusudbruddet, men problemet var nok i virkeligheden, at hygiejnen var i bund. Den sparsomme adgang til lokummer kombineret med dårlig hygiejne og sammenstuvning af soldater på ingen plads har givet sygdomme som tyfus frit spil. Sygdommen endte med at sprede sig ud over hele byen. Igennem 1880-1890’erne havde vi mange udbrud af tyfus i Aarhus, og det er jo altså en ende-til-mund-sygdom, så helt renlige har vi ikke været, smiler Søren Poder.

Annonce

Omsider ryddede vi op

Men vi lærte af det. Vi blev klogere på, hvordan sygdomme spredes, og vi opdagede, at det betalte sig at vaske sine hænder.

- Omkring 1900 forsvandt kolera, og antallet af tyfus-udbrud mindskedes. Nu gjaldt det om at få ryddet op kollektivt – vi fik kloakker, vandværk og et sikkerhedspoliti, der havde ret til at gå ind i folks huse og tilse boligforholdene. Vi etablerede også en omfattende oplysning af borgerne, skolerne underviste i hygiejne, sygeplejeruddannelsen kom i gang, og vi blev opfordret til at sikre god ventilation i vores hjem. Men vi kan se, at flere klager over, at det stod ind med ildelugtende os igennem de åbne vinduer, og det var nok derfor, der var så mange lungesygdomme dengang. Lungebetændelse blev en almindelig dødsårsag, fortæller Søren Poder.

Epidemierne var tilbagevendende og er det stadig. Også selvom vi er blevet dygtige og beredte. Influenza har høstet mange århusianske menneskeliv igennem årtierne. Mæslinger tog i 1934 en hoben børn fra os. Polio ramte de yngste i 1950’erne.

I 1939 lagde forsamlingsbygningen i Amaliegade lokaler til calmettevaccination imod tuberkulose. Foto: Århus Stiftstidendes billedarkiv

Og nu, hvor vi så er ramt af coronaen, kan Søren Poder konstatere, at det "groft sagt er en gentagelse af historien".

- Det er mere held end forstand, at vi ikke er blevet ramt af en epidemi før. Vi havde forventet en influenza i år, men så kom der en helt anden virus. Til gengæld har vi vidst i årevis, at der ville komme en epidemi igen, for sådan har det altid været. Også selvom vi har haft en forestilling om, at vi er udødelige og kan klare alt. Man handler altid - af gode grunde - på baggrund af fortiden og forventer, at den vil gentage sig i fremtiden, og dermed bygger man sit beredskab op i forhold til det. Vi har sådan set lært noget, men ikke kommet til den konklusion, at det er svært at spå – og særligt om fremtiden, smiler Søren Poder.

Så spørgsmålet står fortsat tilbage: Hvad vil du helst rammes af? Pest? Kolera? Corona? Epidemier kommer vi ikke udenom. Så længe Aarhus har ligget ved åens udmunding, har vi haft sygdomme i byen. De er dog blevet færre og mindre omfattende, trods alt. Og skal vi vælge, foretrækker vi nok alle sammen en epidemi som covid-19. Vi har da i hvert fald fået lært at vaske hænder …

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Styrelse fastholder prioritering af vacciner: Nødråb fra far til vuggestuebarn i Holme ser ud til at være forgæves

Coronavirus

Live:  Første plejehjemsbeboere får andet skud coronavaccine søndag

Aarhus

Corona fordelt på alder: Det går den rigtige vej for alle grupper i Aarhus

Annonce